# Kristoffers Landslag, innehållsligt ändrade flockar i förhållande til MEL - **Verk:** Kristoffers Landslag, innehållsligt ändrade flockar i förhållande til MEL (verk:lag:kristoffers_landslag_innehallsligt_andrade_flockar_i_forhall) - **Datering:** 1442 - **Källsamling:** Fornsvenska textbankens material: äldre och yngre lagar - **Utgåva:** Fornsvenska textbanken (Lunds universitet), i Språkbankens korpus fsv-yngrelagar: Kristoffers Landslag, innehållsligt ändrade flockar i förhållande til MEL. - **Språk:** fsv - **Typ:** original - **Licens:** CC BY 4.0 ## stycke 1 [Kristoffers Landslag, innehållsligt ändrade flockar i förhållande til MEL] ## KrL KgB 24 — KgB, flock 24 [KgB 24] Nu scula tæwerne wara a almanna wæghom, hwarth andro nær oppa twa milor eller half tridi oc ey fiermeer, oc j stor byom rættara ther ey kunno tæuerne wara. Heredzhöfdinge oc heretz nempd sculu leggia oc skicka badhe tæwerne oc rættara j huario herade; skeer thet ey, oc kæra weghfarande men ther vppa, böte tha heretzhöfdinghe sex marker fore tæwerne hwart. §.1. Tæuernare scal wægfarande mannom hus læna, stwfw, sömpnherberge oc stal rwm i wth hwsom, tho swa ath fænader hans ey wt driffuis; födo oc foder sælia til ena nath oc ena maltiidh. Gilt nöth sæli tæwernare oc herbergare, om the thet haua, twa öra swensca dyrane æn thet gelder j landeno manna millan; gamalt faar IIII penninga dyrane, mark goth smör oc flæsk fore III penninga suensca, ens hestz foder til ena nat fore IIII swensca penninga, span hesta korn twa swensca penninga dyrane æn j nesta köpstad, öll oc brödh som thet gelder j næsta köpstad a rættom torgsdagh. ## KrL KgB 25 — KgB, flock 25 [KgB 25] Nu koma geste swa mange, ath tæwernis hws ey till rekkia, tha wise tæuernare them til næsta bya, oc rættare legge swa manga til hwan man, som han pröfuar ath rwm faa oc berningh fore thera penninga som sagt ær. §.1. Nw wil tæwernare ey siit æmbete vppehalda, böte tha han III mark til treskiptis swa opta han thet forsymar oc akæris. Sælia ey bönder oc herberge læna som nw ær sagt, böte hwar thera III mark til III skiptis, wæghfarande manne, konunge oc heradhe. ## KrL KgB 26 — KgB, flock 26 [KgB 26] Huar som waldgester tæuernara, prest eller bonda, och i sama gestning taker aff them, moth thera wilia oc tessom waarom laghum oc heemfridh, öl, math, korn eller straa foder, eller annat hwat thet ær, warder han bar oc atakin, eller pröfuat til hans meth fullom skælum, tha ægher konunger, om han nærstadder ær, liiff aff honom taka meth swerd, swa högom som laaghom. §.1. Konungs foghata oc embetzmen, ther tholigt skeer, ægher han tilsigia; them bör tolka waaldgerningis men fangha oc j konungs gömo och hektilse sætia, tha meth almogans hielp, æn the ey ellers githa; æru laghting jnne, tha sculu the til tingh föras, oc lata rættin offuer them gaa; æru ey ting jnne, skæri tha laghman eller heretzhöfdinge budkafla vp oc stempne alment ting saman; heredz nempd scal meth edh thera ranzsaka maaleth; æro ther oc witne til, swærin thön oc gange for nempdena; fella the then eller them saken gifs, döme tha laghman eller heretzhöfdinge them wnder swærd, om thet ær halff marka wærd eller meer, oc komme engom botom wider; ær thet minna æn halff mark, böte tha twegilda raansböter epter thy thet wært ær, som j edzöreno skils; wærias the, wari saklöse, och then som saklösan grep eller gripa looth, böte XL marker til treskiptis. §.2. Nu komma the wndan, oc warda ey gripne som sagt ær, tha kære malseghenden waldgerning the fore sokn eller tinge, som framdelis skils, eller fore konunge eller them hans dom hauir, naar han kan försth widerkomma; tha ægher konunger eller then hans doom hauer, ther om a ræffst eller landztingh sannind wtleta, oc kærandenom ræth skipa som sagt ær. §.3. Alt thet ey ær guldit tha gester aff gaarde ridher, thet ær röfuat æn malseganden akærer; ligge oc thet til heretznempd; varder han fælder, stande sama ræth som för ær sagt. ## KrL KgB 27 — KgB, flock 27 [KgB 27] Nu kan swa ske, ath then som fore sither wil sik wæria heema ath siin, oc the som waldgestning göra, dræpa, sarga, slaa bloduite eller göra blaanadh vppa han eller oppa nokon then honom tilhöre eller j hans gaard fore stadder ær; fangas the a ferske gerning, miste liiff fore liff swa mange som a then dödha hugh eller styngh laghdo; for saar, blanadh oc bloduite ther ey dragha til dödh, miste höghre handh sina hwar then thet giorde; oc wari ogilt alt thet waaldgestara fingo aff them som fore waaro, hwat thet ær draap eller saar, blodwite eller blanader, oc i tweböte alt thet the fingo som fore waaro. Komme tha aldre til both eller frid för æn malsegenden for them bidher. Faangas the ey, tha komme feloge fore konungh eller then hans doom hauer, oc haui sidhan half manada dagh. §.1. Nu rider gester aff gaarde wreder, for thy ath han fik ey allan siin wilia göra, oc gör han annan thima fore thet sama drap, saar, bloduite eller blanadh, laglica tilwnnen, stande sama ræth som för ær sagder. §. 2. Ellers om all maal ægher tæwernis husbonde, hans hustru, barn oc hion j bonda fridi och laghum wara, tha the ey gestas. [KgB 29: 1] Engen göri sik oc malsman for rættenom j annars manz sak, wtan som lagh sighia; huar thet gör, böte III mark til treskiptis, oc rætte malsegendenom allan then scada vp som han ther i taker. Oc æ hwar man wil och ma meth laghom kæra oc sökia for annan, tha bör honom j sama sak swara oc Ræth göra. Om then som oliudh gör a tinge, om oqwædins ordh oc andra toliga saka, ther han sik ey til malsman biuder, skils i tingmaala balkenom. ## KrL ÄB 2 — ÄB, flock 2 [ÄB 2] Nu æru ey barn eller barnabarn til, tha æra fadher oc modher oc samsytzkane widher then dödha. Æru samsytzkane flere æn eth, taki tha fadher oc modher halft aff arfue oc halft samsytzkane, fadheren twa dela oc moder tridiungh; lifuer ey wtan annat thera, taki thet halfft meth samsytzkanom, oc samsytzkane takin andra helftena, broder broders luth oc syster systers lutt. §.1. Lifua fadher oc moder baaden, oc ey wtan eth af samsytzkanom, taki tha fader oc moder twa luti oc samsytzkane thet ena tridiung, wtan ath broders barn eller systers barn lifua, takin tha thön meth thy samsytzkane ena halft aff arfue moth fader oc modher, slikt broders barn som broder oc slikt systers barn som syster. Lifuer oc engte aff samsytzkanum, lifua tha barn epter eth sytzkane, huat the æru flere eller færre, taki tridiung meth fader oc modher; lifua barn epter flere samsytzkane, taki helftena meth fader oc modher som sakt ær, broders barn broders lutt oc systers barn systers lutt. §.2. Æru ey samsytzkane til eller thera barn, lifuer fadher oc moder eller annat thera, taki alt saman. Samw lagh wari om fadher oc modher dödh æra, oc om samsytzkane eth eller flere epter lifua eller thera barn; taki thön alt saman. Om sunderkulla oc samkulla arff skils framdelis capitulo nono. [ÄB 3 pr, 1-2] Nu æru ey fadher eller modher, samsytzkane eller thera barn til, tha ær fadherfader oc fadirmodher oc moderfadher oc modhermodir, the æru samarfua; taki tha twa deela a fædherne thes dödha oc tridiung a mödherne, oc taki æ man a sama siidho twa luti oc qwinna tridiung. §.1. Æra ey the til, tha ær faderbroder oc fadersyster, modherbroder oc modhersyster; tesse æra samarfua, skiften arfue som för ær sagth. §.2. Æru ey the til, tha æru bryllunga oc sytzlunga thes dödha; takin bryllunga twa luti och syzlunga tridiung. The æro bryllunga thes döda, som födde æro aff faderbroder hans eller af fadersyster; the æro sytzlunga, som födde æro aff moderbroder eller modersyster. ## KrL JB 17 — JB, flock 17 [JB 17] Nu wil man iordh sina aff lande oc jn i köpstadh skipta, tha laghfölge the iord a heretztinge ther hon ligger, oc biude byrdamannom; lösa the ey som för ær sakt, sæli tha iordh eller skipte meth hwem han wil i köpstad eller a lande, oc göri tha hwar meth sinom lutt som lagh sigia ther the liggia, meth brefuom oc androm skælom. [JB 19: 1] Dela oc twe om jordh ena, ther ey ær waldz wærk j kommen, tha haui then afrad aff thy aareno som iordena meth laghum winder æn hon saaen ær. Ær oc iordh nokrom met waldzuerk afhend, tha bör honom afrad oc afgeldh som ther bör affgaa aff swa mangom aarom som han hona misth hafuir, aff them som iordena hafuir honom afuældat, oc waldzuerket böte som j konungs balkenom skils, oc ther meth allan scadan aater malsegandenom. ## KrL BB 12 — BB, flock 12 [BB 12] Nu löpa swin scoga mellan, seghi tha scoghægende swinægandenom til eth sin och annat ath han swin sin göme, oc böte engte wtan scogher see hegnadir. Koma the athir tridia sin, taki tha them jn meth tueggia manna witne; sidan sighi swinæghandenom til laglica, och huar thera nempne tha ther til thre bolfasta men, granna oc naagranna; the VI scudhin tha scoghægandens scada oc hins froma a swinom, oc lægge sidan scoghlön them j mellan som jampt ær; ther aath sculu the lata sik nögia, hwat the sculu helder qwar gaa eller bort takas. Vardha swinen dræpin, slaghin eller j andhro matto jntakin eller illa hannat, bötis oc athirgeldis som om annat fææ j laghum skils. §.1. Nw liggia scogha thera swa saman, ath swin maa löpa om swin, taki tha engen fraan androm wtan han scogh sin fraanhegnar, tho swa ath hwar göri androm lika, eptir thy han j scoghenom æghir oc VI men them j mellan mæta. ## KrL BB 20 — BB, flock 20 [BB 20] Nu far man j scogh annars meth gildrom epter fughlom eller diwrom, tha giffui ater scoghægandenom thet han ther fik, meth sæmio eller swornom ede epter thy thet wært ær, oc böte III mark til treskiptis, eller wæri sik meth VI manna ede ath han ey ther meth gildrom foor eller nokon scadha giorde. ## KrL BB 21 — BB, flock 21 [BB 21] Biörn, wargh oc ræff ma hwar man alla stadis at saklöso dræpa, oc konungs landzfogate scal scalla fogate wara j huario skalla læghe swa wiith som hans fögheti rækker, och raade han ther fore meth XII mannom huru stort hwart scallalæge scal wara, och haffui han tridiung aff allom skalla saköre. Nu kan han ey sielfuir ner wara, tha sæti ther til a sina wegna j hwart scalla læghe een man til nætia skall oc een till warga gaarda skaal, then han wil oc honom synes ther til bæzt fallen wara, oc alt skallalæghe scal honom lydugt wara til scalla ræt allan. §.1. Huilken frelsis man, bonde eller landbo ey hauir fyra fampna langt warganæth æ naar scalla fogate honom til sighir, böte III öra, oc hafui maanada dagh til ath reda sik ferdugt næth; hauir han thet ey æn tha een maanadhir ær framlidhen, böte tha som för III öra, oc swa ath huario maanada mote, æ mædhan han ey næth hauir. Varganæth scal oc swa starkt wara, ath thet ey brister eller lösis wider ath een man klifuer vp ath thy, eller böte for thet III öra. §.2. Huilken man budh faar, oc komber ey thimelica til scal för æn tio næth æru opstickat, böte III öra; hauir han oc ey næth meth sik, böte III öra for nætit. Nw gaar han ey eller staar troliga ther han skipader warder, eller gör olydno j scall, böthe III öra. Huilkom nokot witis aff allom tessom maalom, tha wæri sik meth ede VI manna aff sckalla lægheno, eller böte som sagt ær. §.3. Nu wardir man saker fore skallabrut, tha krefui skallafogate eller hans embetzman aff honom sakören meth tueggia manna witnom, oc tridi wari then som skalla lægis twa deela vpbær aff sakörenom; gör han ey i thera nöghe jnnan XIIII dagha epter thet han swa kraffder ær, tha sökis wth af honom a nestom laghtingom huart bruth widh sik, scalla foghatenom och scallalægheno, oc meth III marc til treskiptis for huart sin han laghtingader warder. §.4. Alle sculu næth oc scalla budh vppehalda, swa knapa som böndir, landbo oc gesthmen, alle the koo oc soo haua, oc sin enkanneliken disk oc dwk, wtan the haua laghaforfal, oc witna swa twe men for skalla fogatenom. Præste oc cluckara oc eenstika quinnor warin frii for nætiom oc scalla budhi. ## KrL BB 22 — BB, flock 22 [BB 22] Alle sculu wargagaarda vppe halda epter iorda tali, örtuga landom, öris landom, markalandom oc attungom, oc ey epter manna tali; oc æ swa opta som skællis til wargagaarda, tha sculu gaardha alle wælfærduga wara; ær nokor thera tha oferduger, oc witna swa VI men aff them som tha skælt haua, tha böte then III öra som gaardin æghir, oc krefuis wth som för ær sagt. §.1. Nw ligger ödis jordh j scalla læghe, tha halde then warga gard vppe som ængena slaar, fraa them daghenom han hauir ængena slagit oc thet aarit om kring; oc torpara byggen oc vppe haldin wargagaarda meth sinom bolbyom. §.2. Varga stuffua scal byggias oc vppehaldas aff skalla lægis saköre, oc thet ouirlöpir skiptis jamliga meth skalla lægis men; oc scal hwar fierdunger aff herade warga gaarda altiidh ferduga halda. Huilken fierdungir alstingis fæller, böthe VI marker konunge, hærade och skalla fogata til treskiptis. Huilken budh faar ath skælla til gaarda oc ey genstan fölger, böte III öra, oc krefuis som för ær sagt. [BB 27: 2] Hwar som wtan lagha doma rifuir raa oc bort kastar, warder han tilwnnen meth witnom oc heretznempd, böte XL. mark til treskiptis; riffuer han oc jnflyter a annars bolstadh, warder tilwnnen som sakt ær, böte XL marc oc hete tiufuir, oc wari aldre tings bæri eller witnisbæri. Vitis thet honom, och ær ey bar oc atakin, wæri sik meth XII manna ede, raade halfua nempdh huar thera, eller böte oc hete som sagt ær. ## KrL BB 35 — BB, flock 35 [BB 35] Nu kan swa jlla athbæras, ath eldir warder löss j by, thet skeer antiggia meth wilia eller wangömo oc forsymilsom, eller aff waada; thet första skils j höghmælom. Sithir bonde ensamen j by, then som iord och hws æghir, komber eldir aff honom, hans hustru eller barnom, brinder by vp, haffui sielfuir scadan. Ær thet landbo, och æghir sielfuir hwsen, haffui oc sielffuir scadan; ær han jordhæghandenom nokot skylloghir, betali thet aff brandstud sinne, oc aff adhro thy han æghir swa langt thet rekkir. §.1. Nw siter han ensamen j by, oc æghir sieluir hwatzske hws eller jord, brinder then by vp aff forsumilsom eller wangömo hans, som ær ath han sætir liws a wæg drukken eller odrukkin, far j sængh eller gaar bort fraan, eller hengir liin eller hampo a wgn eller hiella, tænder eld j wghn eller a golf oc gaar bort fraan, eller annor toligen forsumilse, ther man kunne oc maatte bæter wakta oc göma wtan scadha, wardir then elder löss, oc brinder by vp, tha bygge aather gaardh jamgodan, oc aa thre marc jordæghandins eensak. §.2. Skeer thet aff rættom waadha oc ey aff wangömo, som ær ath eeldir gaar j gynom wgn j weggena, eller komber aff gnistom som offuan aa tak falla, eller aff androm tholigom waada, som man kan ey fore see eller wakta för æn skadi skeer, tha ægher han biudha waada eedh meth tolff bolfastom mannom aa nesta sokna stempno, oc fylle sama eed a nesta tinge, och wari sielfuir i foredenom. Brinder vpp eeth hws, tw eller thry, oc ey flere, böte fierdung aff hwars thera werde, jordæghandenom til bygning j sama stadh; brinder vp aldher gaarder, böte XIIII marc til waadaboot jordæghandenom. ## KrL BB 36 — BB, flock 36 [BB 36] Nu bygger han j by met androm, som eldin slæpper, brinder vp fore andhrom eeth hws, tw eller thry, eller brinder vpp een gaardir, eller och by alder, skeer thet aff forsumelsom eller rætte wangömo som för ær sagt, gelde aathir allan scadan swa langt hans gotz rekkir löst oc fast, hwariom epter thy scadhin mætin wardir; rekkir ey ath fullom geldom, briste swa for enom som for androm epter marka tali. §.1. Skeer thet oc aff rættom waada, fylle tha waadha eedh som sagt ær, oc waada boot for eeth hws, tw eller thry fierdung aff wærde thera. Brinder alder garder vp fore granna eller naagranna, böte VII mark for een gaard, oc fylle waada eedh, swa fore annan oc tridia; æru flere gaardha j by, böte XL marc for allan by, oc fylle waadha eed som sagt ær, ey wardir the boot meere; taki hwar ther aff eptir thy scadi hans mætin warder, oc briste swa fore enom som fore androm. §.2. Brinder folk jnne aff wangömo, bötis hwart thera meth IX markom; brinder aff waada, bötis meth III markom. Brindher kirkia aff wangömo eelde, böte then eldin slæpte XL marc til sama kirkio bygningh; brinder hon aff waadha, böte meth XX markom till kirkio bygningh, oc fylle waada edh som sagt ær. Oc waarde huar them eelde swa som aff ærins hwsom oc aff ladhu wtkomber, som aff androm hwsom. §.3. Komber thenne scadi aff lösko folke eller leegho hionom, gaar sakin vppa XL mark eller meer, haui then som scadan fik waald om liiff thera om the orka ey botom; gaar sakin j mindra, gangen tha til erfuodis aar hwart fore III mark, swa lenge ath the lösn fore sik faa eller löss giffuin warda. §.4. Vaarde oc swa præstir oc clukkare eeld sinom, huat heldir han kan koma aff kirkio eller gaardom thera. Heretz nempd ægher meth ede thera ranzaka oc wita hwat heldir toligen scadi meth wilia skeer, aff wangömo eller waada, oc swæri hwar sins læstom. ## KrL BB 43 — BB, flock 43 [BB 43] Leggir man merke a annars manz tingh, döth eller quikt, oc wil sik swa annars manz ting til egna, eller legger merke a annars manz merke ath forwilla thet meth; wardir han bar oc atakin, eller ledis til hans meth fullom skælom, stande tiufs ræth fore eptir thy thet wært ær. Nw witis thet honom oc hin dyl fore, ær thet wært X marker eller meer, dyli meth XII manna ede, eller böte XL marc; ær thet III marc wært eller meer, dyli meth IX mannom, eller böte XII mark; ær thet öre wært, böte III marc, eller dyli meth VI mannom; ær thet half öre wært eller minne, dyli meth threm mannom, eller böte VI öra. §.1. Dela twe om tingh eth, som beggias thera merke vppa staar, hwat the haua baadhe eeth bols merke eller hwar siit, haui han witzordh j handom hauer sik tilwæria, wtan akæranden meth fullom skælum beuisa kan ath thet hans ær, oc ath merke ær lagth a merke. ## KrL BB 47 — BB, flock 47 [BB 47] Nu hauir man hwndh then som fæ bithir eller annat quikt j boscap annars, bither han nokot til dödh, taki then som hundh ægher thet döda, oc gelde aather quikt iamgoth; liuter thet ey dödh, böte fierdung aff thy thet wært ær. Biter annat sin, gelde aater scadan, oc böte VI öra, eller forgöri hunde then han ægher. Gör han scada tridia sin, gælde tha scadan aater, oc a III marc til treskiptis; och æ swa opta han sidan scada gör, wari atergeld oc both samaledis. §.1. Nw dræpir man eller stiel hundh annars, böte VI öra, wtan han fæhunder eller wedhehunder ær, böthe tha XII öra; æn biter han fæ som sagt ær, wari tha boot haluo mindre. ## KrL TgB 6 — TgB, flock 6 [TgB 6] Ey sculu heredz ting flere wara j ene wiku æn eth, wtan konungs breff eller budh komber; oc j hwario herade scal ey tings stader wara wtan een oc ey flere. §.1. Nw ath rættin ey nider falle sculu VI men ath minzsto aff hwariom fierdungh j heradeno til hwart heredz ting koma, eller böte hwar thera som ey lagha forfal hauir III öra; halft taki heretzhöffdingen och halft nempden. Tings taall thetta scal ræth om kring gaa swa lenge laghting standa, oc böria ther som lyktade tha nesta laghtingh ather jngaa. ## KrL TgB 11 — TgB, flock 11 [TgB 11] Hwar laghman j laghsagu sinne ægher laghmanz tingh halda j hwario heradhe, een tiidh ath minzsto hwart aar, oc optare om swa wider torff. Tha scal han lysa och kunnoga lata j hwario hærade XIIII dagha för æn han tingar. Thet ær lagha stempning til laghmanz tingh oc swa til biscops tingh: hauer tha nokor kæro til annars, tha sæghi honom til tha tingh ær lyst meth twem bolfastom mannom, oc hwat sak han honom giffuer, wm han kan ey faa andra stempningh. §.1. Och ægher laghman vppa alla sina dooma breff gifua a swensko, hwat helder wædiat wardir wnder han eller ey, och taghi fore breff twa öra swensca. ## KrL TgB 12 — TgB, flock 12 [TgB 12] Nu wil man til annan kæra, tha scal then for rættenom sither antiggia stempna han sielfuir meth witnom som tilkæris om han swa nær ær, eller oc faa aakærandenom twa bolfasta men ath han meth them stempne then tilkæris, æ hwar the han finna; kunno the ey han annars finna, tha faren heem til gaard hans oc stempne han swa, hwat han ær hema eller borto, oc akæranden seghi sak the han honom stempner fore. §.1. Komber han ey a första thinge ath swara for sik meth laghum, eller forfaldz witne hans, böte III öra eensak akærandens, och han nempne tha witne sin, oc komme them for rætten a andhro tinge, tha scula the baade swæria oc witna; komber ey æn tha swaranden forfalla lös, böthe tha han III marc til treskiptis, oc witne gangen alt lika wæl; komber ey a tridhia tinge forfalla lös, wari tha feldhir ath howdsakine. ## KrL TgB 13 — TgB, flock 13 [TgB 13] Ær thet iorda gotz the tretta om, tha nempne genast heredzhöffdinge tolff men aff tingeno som akæranden föra j gotzet, oc swaranden hawi sidan nath oc aar ath winna thet j geen om han kan meth ræt. Ær thet annor sak, tha fari heredzhöffdinge eller domaren sieluir meth oc lænsman, oc mætin wt meth sama XII mannom sakena, oc meth sakören III öra oc sæx marc, taki hwar sin luth. ## KrL TgB 14 — TgB, flock 14 [TgB 14] All forfaldz witne swærin oppa sama tinge som the witna. Tesse æro lagha forfal for thing sökningh: första om han j sottasængh ligger eller i sarum, annat om han epter konungs wtbudhi ær j rikesins tienist farin, tridia om han j fængilsom hektadir ær, fierda om han ey kan for fegdh sculdh thing sökia, fæmpta om han ær wtan landh oc laghsaghu, sietta om han ey raader sinnom eller skælum sinom, siwnda om thet ær jomfru eller offuermagi och maalsman thera ey j landh eller laghsagu ær, aattunda om han hauir eeld högre æn haffua torff. ## KrL TgB 19 — TgB, flock 19 [TgB 19] komber man j oppenbart rycte for hwath misgerninga eller sak thet hælzt wara kan, warder han ther om tingförder, tha ægher han a första tinge lagh sin fæsta epter thy saken ær til, oc ganga them a nesta tinge ther epter. Gither han them swa gangit, wari saklös; gither han ey, wari tha fælder at sakine, oc böte epter thy saken ær. §.1. Vari lagh samw om nokor kære til annars, oc hauir ey witne eller beuisningh till, oc hin biuder ney fore sik; tha feste swaranden lagh, oc gange som forscriuat staar, eller wari felder. Ey bör toligom liiff mista, wtan j them sakum som laghbook waar thet wppenbarlica wttrykker; thet kallas dulsmaal. ## KrL TgB 20 — TgB, flock 20 [TgB 20] Nu wil then som kærer then meth withnom widerbinda som han kære til, tha nempne witne sin a sama tinge; the sculu baade swæria oc witna a nesta tinge ther epter; kan tha kæranden hin meth fullom witnom eller andre beuisning laghlica til sakena binda, tha scal ther epter dömas, oc sökias wth meth laghom, hwar sak om sik epter thy hon ær til. §.1. Nw orkar ey then som kærer eller wil ey then han tilkærde meth witnom som sagt ær widh sakina binda epter heretzhöfdingia dome, gaar the sak a liiff eller æro, böte tha akæranden XL marc; ær thet annor sak, böte tha III mark; oc then som tilkerdes dömes saklös, swa j ene sak som j andre; thetta kallas witnismaal. ## KrL TgB 21 — TgB, flock 21 [TgB 21] Alle witnismen for konunghe, biscope, laghmanne, heredzhöffdingia oc fore thera nempdom, sculu swæria för æn the witna, om alt thet the witna sculu, swarandenom nærwarande, oc bidia sik swa gudh hielpa och alt hymerikis herscap, som the wilia witna ræth oc sant om thet maal, oc engte ther j dylia for redde, wild, awnd, weenscap, maagsæmio eller frensæmio sculdh; the scula oc a tinge atskilde ranzakas, swa ath engen thera höre hwat annar witnar. §.1. Gaanga tessen witne ather laghlica, böte huar thera IX marc til treskiptis, oc wardin aldre tings bæra, withnisbæra eller edhbæra, oc fasten oc standen wtan kirkio, oc böten hwar thera biscope III marker. §.2. All witne oc alle edha fore heredzhöffdingia sculu gangas a rettom tings dagh oc tings stad; fore konunge, biscope oc lagmanne a ræffstom oc tingom ther the haldas. Oc gange aldre edher moth eedh eller nempdh moth nempdh for sama Ræth j sama sak, wtan konungir wili sannindh wtleta. ## KrL TgB 26 — TgB, flock 26 [TgB 26] Nu bryter then wid bonda, som engte hauir widher waaga, laghsökis tha han som annar man til lagha bota, wtan fore draap, saar och raan maa han gripas som framdelis skils; orkar han ey botom, gange til erfuodes, æ först for bondanom aar hwart for huaria III marc som han ær saker ath, sidan for konunge, och wari saklös for hærede. §.1. Nw löpir han bort j them thima han sculde bondanom tiena, wari tha saker ath threm markom æ swa opta han thet gör, oc böte eller tiene ther fore som för ær sagt. §.2. Nw faar bonde epter, oc wil han atertaka, taki han ath saklöso hwar han kan, togh swa, ath han ey kirkio eller closter wigxlom spiller. Vill ey bonde han taka, taki tha konungs man. Nw komber akoma a han, wari thet alt ogilt, wtan j draap; warder han dræpin, bötes meth XX markom, oc taki wiidh halfue scrifft; wari bonde saklös for konungs manne naar lösker man swa fraan bonda löpir. Löpir han ey bort, tha wari alt j frels manz botom, thet han gör eller honom görs. §.3. Samu lagh wari om leeghofolk, om the jnnan stempnodagh thera bort löpa. [TgB 33 pr] Huilken som laghlica nempder warder i stempning eller nempd, hwat nempdh thet helzt wara kan, eller wardher nempdr j syn eller mætt, nekar han oc qwar sither wtan lagha forfal, böte III mark til treskiptis. ## KrL TgB 34 — TgB, flock 34 [TgB 34] Huar som XII men sculu een antiggia wæria eller fælla, thet sculu the göra a sama tinge, eller böte hwar thera III marc, wtan ath the swæren alle ath the ther aff ey sannind wita, oc ey thet maal ranzaka kunno j thy sinne, tha maa thet vpsætias til nesta tingh, oc tha wæren eller fellen, eller böten som sagt ær. §.1. Och huilken som lagh oc wæriomal fester, oc gaar them ey a dagh oc stadh fore lagdom, wari tha feldir at sakine. ## KrL TgB 37 — TgB, flock 37 [TgB 37] Uil man moth nempd wædia, tha wædi för æn hon sworit hauir. Mot heredz nempd wædi malsegenden wnder laghmanz nempd meth III markom, och hwar nempdaman meth ene halff mark. Moth laghmanz nempd wædi malsegenden wnder konungs nempd a ræfst eller landzting meth sæx markom, oc hwar nempdaman meth eene marc. Tappar malseghanden, taki halfft wædh nempden som waddis mot, oc halft laghman eller konunger. Tappar nempden, taki halfft laghman eller konunger oc halft malsegenden. ## KrL TgB 40 — TgB, flock 40 [TgB 40] Nu wil konunger eller the hans doom haua, rættara ting halda, tha scal konunger eller the a hans wegna æro, kunnoga thet j landscapi thy meth breffue sino sæx wikum för æn thet haldas scal, i androm thimom æn som forscriuat staar. §.1. Huilken tha wil til annars kæra, tha sighi honom til meth twem bolfastom mannom fore sokn eller a tinge ther swaranden boor, jnnan nesta XIIII dagha sidan breff læsit ær; komber han ey tha til swars forfalla löss, tha scall konunger eller the hans dom haua, ey thes sidher döma om thet maalet som han sieluir till swars waare. §.2. Alle waren oc the j herade boo pligtoge til fornempda rættara tingh koma, eller böte hwar ena marc til treskiptis, wtan han lagha forfal hauir, oc then wari malsegende som akærer. ## KrL EB 5 — EB, flock 5 [EB 5] Nu sökia the heem ath manne oc wilia scada göra, æn tho at the ey gita, böten XL mark fore heemgangona, eller wæri sik meth XII manna ede ath the ey thes wiliande komo, ath the scada wildo göra. §.1. Nw bryta the dör, eller koma meth spæntom armbörstom, dragnom swerdom eller androm tolkom wapnom, oc sökia epter them the scada wilia göra j bondans gaard, æn tho ath the engen mera scada göra, böten tha som forscriuat staar, oc kommen engo dwli wiidh om swa witnar heredznempdhen. [EB 12 pr] Taker man quinno meth waaldh, warder gripen a ferske gerningh, witna swa XII men, tha scal heredzhöfdinge genast budkafla vpskæra oc tingh stempna, oc döma han wnder swerd, oc ey thet længer framskiuta. Taker oc nokor lösn for han, böte XL marc konungs eensak oc aater lösn, halfua taki quinnan oc halua konungen. Nu ær han ey baar oc atakin, witer quinna honom ath han hauer meth wald sin onda wilia fræmt, eller sigher ath han brötz meth henne oc gath ey wilia sin framkomith, synis tha clæde rifuen a honom eller henne, oc ther meth blanadher eller bloduite, eller höris roop oc aakallan, thet scal heredz nempd wita oc ranzaka; fella the han, haui brutet edzöret. ## KrL EB 18 — EB, flock 18 [EB 18] Nu hempnes man a then som doom wtgaff eller anamade, dreper, hugger fulsære eller gör blaanad eller bloduite, eller hempnes a then som witnade moth honom for rættenom, eller thy ath han siith eghit laglica warde fore honom j rættenom, tha hauer han oc alle the meth honom waaro brutet edzöret; tha scal thet heredznempd wita, huat han hempdis ther fore eller kom annar skilnader thera mellan. ## KrL EB 22 — EB, flock 22 [EB 22] Nar edzöris maal brytas, tha ægher malsegenden kunnoga thet for sokn eller tinge ther gerningen giordes, eller oc for konunge som för ær sagt j konungs balke; tha gerningen swa lyst ær, tha scall heredzhöffdinge j thy herade genast budkafla wpskæra oc heredztingh saman kalla; ther maa then som gerningena giorde felogir fore koma oc felogir fraa j siit behald. Heredz nempd j sama herade scal wtleta oc wita hwat sannast ær om thet maal; æru witne til, tha gangen the fore nempd, oc swærin hwar sins læstom, oc heredzhöfdinge staffui edhin. ## KrL EB 23 — EB, flock 23 [EB 23] Nu ægher heredznemd a sama tinge, eller a nesta ther epter, antiggia wæria eller fella then sakin giffs, först om edzörit; wæria the han om edzörit, wari ther om saklös, oc malsegenden laghsöke han tha epter thy bruten æro huart om sik j laghbook waare. ## KrL EB 24 — EB, flock 24 [EB 24] Nu fella the han fore edzöret, tha scal heredzhöffdinge a sama tinge, eller nesta ther epter, alla them vptælia som j flok och farnöte meth waaro tha gerningen giordes; oc tha han them vptalt hauir, tha scal heredznempd swæria them alla bilthoga, oc heredzhöfdinge döme them fridlösa offuer alt rikit; haffui tho maanada dagh fraan thy gerningen giordhes ath forlica sik meth malsegandenom om han kan, konungs ræth, iordægenda oc heredz oforsymadom. §.1. Flyter han eller förer gotz siith wndan sidan honom saken giffs, tha haui forbrutit baade gotzet thet han wndan förde oc fridh siin. ## KrL EB 40 — EB, flock 40 [EB 40] Hwar som aff androm ræner meth fullo wælde j lösörom, hwat thet helzt vara kan, til halff marka werde eller meer, warder han gripen widh ferska gerning, tha scal han til tings föras oc witna lata meth heredznempd ath han fulder raansman ær. Vitna the swa, tha scal han a tinge wnder swerdh dömas; warder han warder, wari saklös, oc then böte XL mark som han wald förde. Vithis thet honom oc ær han ey bar och aatakin, ligge thet til heredhz nempdh; væria the han, wari saklös; fella the han, böte XL marc. ## KrL EB 41 — EB, flock 41 [EB 41] Ræner han til thre öra eller meer, oc minna æn halff mark, warder thet sökt til honom meth fullom skælom, eller wites honom, oc kan ey wæria sik meth VI bolfastom mannom, böte XX marc. §.1. Ræner han til twa öra eller meer, oc minna æn III öra, böte VI marc, eller wæri sik meth VI mannom; ræner til een öre eller meer, oc minna æn twa öra, böte III marc, eller wæri sik sielff tridhi; ræner minna æn öre, böte VI öra, eller wæri sik sielff annar. J allom tessom raan sakum bötis som sagt ær til treskiptis, oc malsegendenom aater thet som ræænt ær. ## KrL EB 42 — EB, flock 42 [EB 42] Nu liggir man j scoge eller skipi eller annar stadh, oc later sik til ath ræna, ræner then litet eller stort, oc warder thet oppinbaart, tha maa hwar man han, oc alla the j fluk oc farnöte meth honom æro, at saklöso gripa oc til tings föra; ther sculu XII men tilnempnas aff herade, som thet maalet ranzaka sculu. Findz at gerningen ær oppinbaar, tha scal heredzhöfdinge them alla wnder swærd döma som meth waaro j flok oc farnöte; ær ey gerningen oppinbaar, wtan witis them, eller æro ther om kompne j vppenbaart rykte, tha sculu the XII thet ranzaka; fella the them, böten tha hwar thera XL marc til treskiptis; hwilken ey orkar botom, misthe howdh siit; wærias the, warin saklöse swa the som gripne waaro, som the som gripu. §.1. Findz oc ath the haua nokon aflifuat til landh eller watn j tesso maale, warden tha stæglde. Huilken tolka men hyser eller hegnar meth wilia oc witskap, wari swa godher han som the. Slike heeta qwettokarla oc siö röfuara. [DB Vl 22 pr] Dör draaparen för æn böter æru wtfæsta, tha böten arfua hans aff gotze hans XL marker til treskiptis. Dylia the draapit, ligge thet til herez nempd; wæria the han, warin the saklöse; fella the han, böten som sakt ær. Æru böter wthfesta, giwen tha arfua hans malsegendenom thet wtfæst ær, och konungenom oc heradeno lagha böter som forscriuat staar. [DB Vl 38] Gör man forsaat for androm j hwsa skiulom, scogha skiulom, grinda skiulom, öya skiulom, eller hwar thet helzt wara kan; komber ther man farande, then som fore sither reeser wapn eller gör akomo a then som tilkomber; falder then som fore ær, ligge ogilder, wtan han hempnis thes död som han ær rætter malsegende til, eller waktar epter them som fridlös ær epter laghum wordhen, ligge tha j lagha geldom XL. mark til treskiptis, maalsegendenom, konungenom oc hæradeno, ey warder the both högre; thy ath hwar ægher haua lagh oc ey slagh meth androm. Falder then som tilkomber, ligge han j tweböte LXXX markom, wtan then som fore sither hempnes som sagt ær, böte tha XL mark til treskiptis, oc taki fulla script. §.1. Nw sighir annar forsaat wara giort oc annar ey, withi heredz nempd huat ther om sant ær. Ey maa forsaat heeta wtan then som fore siter reeser wapn ath hinom, eller gör akomo som j edzöreno skils. [DB Vd 1] Hwar som swerd eller kniff dragher, spænner armbörst, eller annor wapn reeser ath androm otrengder oc onödder, hugger, stinger eller skiuter ath honom, oc taker annan, hwat ther thimar draap eller saar aff, komi aldre waada eedh eller waada boot fore. §.1. Nw kan nokor aff liffs nödh sik wæria wilia, eller wil faanga then man fridlös ær, eller annan then meth laghum gripas maa, hugger eller skiuter ath honom eller them han wæria wilia, oc taker annan, thet maa waade reknas om han waadha eedh meth XII mannom fylla kan; tho bör ey wtan eth hug eller skuth oppa een man til waada reknas. §.2. Dragher oc nokor kniff eller swerdh ath androm, eller reser skot oc wil scada göra æn tho han ey giter, böte thre mark til treskiptis. Skeer thet a kirkiowægh eller tings wæg, böte som skils j edzöreno. Liggen all tessen ærande til witne som nærwaaro oc herez nempd. [DB Vd 2] Nu kunno aff eno hugge j waada flere saar warda ther man dödh aff liwter, thet sculu XII men aff sama herede meth witnom, om noker nær waaro, ranzaka, oc swæria huar sins læstom hwat thet helder waade war eller ey; var thet waade, bööte XX marc ath waadha botom malsegendens ensak. Thenne edher scal a nesta lagtinge gangas ther epter, oc konungs lænsmanne oc malseghandenom lati then som draapet giorde meth twem bolfastom mannom förra tilsigia. Faa the tessen budh oc koma ey forfalla löse, tha gange hin edh sin for heretzhöffdingia eller domara hans, oc legge genast fram eller forwisse malsegendenom XX marc, oc wari saklös for konunge oc herade. Ær ey konungs lænsmanne oc malsegendenom swa til sagt, stande tha edher then qwar til nesta tings dagh epter thet malsegende oc lænsmanne ær laglica tilsagt, oc ganges tha hwat the helder nær æru eller ey. Oc æ hwar man biuder sik til waada edh oc waada bot oc feldz at edenom, wari tha waade j wilia werkom. [DB Vd 3] Skiuter man ath oskælikom diwrom, eller til maals meth bogha eller spiute, eller kastar sten, staang eller kniff eller annath hwat thet helzt ær thet scadi maa aff thima, warder menniskia fore oc faar dödh aff, kan han waada eedh fylla meth XII mannom, böte XX marc malsegandens eensak; feldz han at edenom, reknes tha for wilia oc ey for waada.