# Kristoffers Landslag, flockar direkt hämtade från MEL

- **Verk:** Kristoffers Landslag, flockar direkt hämtade från MEL (verk:lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel)
- **Datering:** 1442
- **Källsamling:** Fornsvenska textbankens material: äldre och yngre lagar
- **Utgåva:** Fornsvenska textbanken (Lunds universitet), i Språkbankens korpus fsv-yngrelagar: Kristoffers Landslag, flockar direkt hämtade från MEL.
- **Språk:** fsv
- **Typ:** original
- **Licens:** CC BY 4.0

## innehållsförteckning

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:innehallsforteckning -->

[8] Nu falder man aff træ nidher, oc faar han scada aff som wnder staander, wari ogilt.
[9] Nu falder hws a man eller annwr handa wirke manna, oc faar aff bana, wari boot half fæmta mark.
[10] Nu falder lass a man, wari ogilth, æ hwaria handha lass thet ær.

## stycke 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:stycke_1 -->

[Kristoffers Landslag, flockar direkt hämtade från MELL]

## KrL KgB 1 — KgB, flock 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_1 -->

[KgB 1 §1.] Thetta Riket hauir i sik VII biscops döme oc XI laghmanz döme meth landamærom thera. Första ær erchebiscops dömit i vpsalom, som hauer j sik eth laghmanz döme ofuer alt vpland. Annat ær linköpungs biscops döme, som hauer j sik tw laghmanz döme, östergötland oc ölandh. Tridia ær scara biscops döme, som hauer i sik tw laghmanz döme, wæstergötland och wærmelandh. Fierda ær strengenæs biscops döme, som haffuer i sik tw laghmanzdöme, swdermanna land oc nærike. Fæmpta ær westeraars biscops döme, som haffuer j sik eth laghmanz döme, wesmanna landh oc dala. Sietta ær wexio biscops döme, som hauer j sik tiiheredh laghmanz döme. Siwnda ær aabo biscops döme, som hauer j sik tw laghmanz döme, norfinna oc swderfinna.

## KrL KgB 2 — KgB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_2 -->

[2] Yffuer alt swerike scal ey konungslik krona eller konnunger wara wtan een. Han ægher styra oc raadha borgom oc landom, vpsala ödhom, kronona gootz oc allom konungslikom [ræth oc] ingældom, eensak sina hawa, dwlga draap oc dana arff oc saköris bruth siin offuer alt swerike, som lagh och rættir ær; [tho swa, ath andelikit oc wærlzlikit frelse nyute siin preuilegia oc gambla friiheet]. §.1. Engte aff tessom fornempdom, som för ær sagt, maa konunger minzska for androm konunge; gör thet nokor konunger, æghe tha then konunger epter komber waaldh thet ater kalla och taka om han gither. §.2. Alle oc the som j rike hans byggia oc boa, ægha oc scula honom lydno halda, budh hans standa oc til tienisto wara, serlica a landa mærom land ath wæria, oc ey ytermere meth herfærd fara wtan godwilia thera fanghnom.

## KrL KgB 3 — KgB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_3 -->

[3] Nu ær till konungs riket swerike konunger wæliande och ey ærffuande, æn the konungh misth haua, tessom lundom, ath fornempde lagmen, huar aff laghsagu sinne, sculu meth samtycke alla thera j lagsagu boande æru, XII men taka, withra oc snælla, oc meth them aa nempdom daghi timelica til mora tingh koma, konung at wælia. Första röst ægher laghman aff vpland haua, oc the meth honom nempde æra, han til konungh wælia; ther næst hwar laghman epter androm, sudermanna, östgöta, ölandz, thiihæretz wesgöta, werma, nærike, wæsmanna oc finlandz; the ægha han til krono oc konungs döme wælia, landom raadha oc rike styra, lagh styrkia oc friidh halda; tha scal han dömas till vpsala öde. §.1. Huilkin een aff jnrikis föddom, oc helzt aff konunga synom æn the til æra, af allom tessa laghmanna röstom, eller aff flæstom laghmannom tilnempdom, warder til konungs takin, sculu fornempde lagmen han til konungh döma.

## KrL KgB 4 — KgB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_4 -->

[4] Nu a sama dagh oc stadh ægher konunger allom jnrikis boandom tryggia eda sina [swæria oc] gaanga. §.1. Förste articulus ær ath han scal ælsca gudh oc the helga kirkio, oc ræth henna styrkia, oskaddom allom konungslikom ræth, kronona oc alz swerigis almoga. §.2. Annar articulus ær ath han scal alla ræthwiso oc sannind styrkia, ælsca oc göma, oc alla wrangwiso oc osannindh oc allan oræth nidher tryckia, baade meth ræth oc konnungsliko wælde sino. §.3. Tridia ær ath han scal trygger oc troen wara allom almoga sinom, swa at han scal engen fatighan eller rikan forderfua a liiff eller limi, wtan han ær laghlica forwnnen oc / dömder epter suerikis scrifnom laghom /; ey scal han oc nokraledis nokot gootz [fasth eller löst] aff nokrom taka [eller affhenda lata], wtan epter laghum eller laghadomom. §.4. Fierde articulus ær ath han scal [meth sins raadz radhe j swerige] rike sino swerike styra oc raada meth jnföddom swenskom mannom oc ey wtlendzkom, oc / at han ey wtföddan man j raad hans j swerike taki, oc ey laty / hwsom eller landom raada, ey wpsala ödom eller swa gamblo kronone godze, ath engen minnis eller aff sanne sagu weet huru thet först wnder kronona kom. §.5. Fæmpte articulus ær ath konunger ægher göma hws oc land meth aarlicom ingeldom thera oc landa mærom, oc wæria epter magt sinne, swa at engte aff tessom fornempdom minskes fore them konunge epter komber, thy ath han ægher wald thet meth ræth ather taka; eller worde sköt konnungs döme grefua döme eller minna. §.6. Siette articulus ær ath konunger ægher liffua widh vpsala ödhe, krono gotz oc aarlika lagha wtskylder aff landom sinom, oc engen nyan twnga eller aleghn a land siit leggia, vtan meth swa forskælom: först æn wtlendzker hær, hedin eller cristen, wilia landh hans hæria, eller nokor jnlændis sæter sik mote konunge, och konunger giter sik ey androm lundhom warth, eller barn siit son eller dotter giffta, eller konunger scall kronas eller erics gathu sina ridha, eller konunger torff widher hws sin eller vpsala ödhe byggia; j tolkom fallom tha scal biscoper och laghman aff laghsagu huarie, oc VI aff hofmannom oc VI aff almoganom, thet millan siin wægha, hwat hielp almogen scal oc maa drageligast göra konunge sinom. §.7. Siwnde articulus ær at konunger scal kirkiom, klærkom oc klostrum, riddarom oc swenom, oc huars thera hionom oc gotzom, alt gamalt frelse, / friheet oc preuilegia / halda, oc swerikis lagh, the som almogen meth godwilia oc samtykkio widertakit hauer, halda oc styrkia oc wæria, swa ath engen olagh gange offuer ræth lagh; serlica ath engen wtlendzsker rætter draghis jn i riket almoganom til / twnga, oc engen ny / lagh gifuis almoganom wtan ja oc godwilia thera fangnom. Han scal oc almoga sin allan frida oc frelsa, serlica then spaka, som meth spækt oc meth laghom wil liffua, swa for ostyrlicom oc wrangwisom jnlendzskom som for wtlændzkom; serlica j aminnilse haua oc halda at styrkia kirkio friid, things fridh, qwinno friid oc heemfriidh. Alder fridher ökis oc ofrider for gangs, epter thy som konunger ær [rætwiiss] till. §.8. Nw ægher konunger eedh siin swæria a book, oc helgodoma j handh sinne halda, oc swa sigia: swa bidher jach mik gudh hullan baade til liif oc siel, jomfrw sancta maria oc sancte eric konung, oc all helgon oc helga doma the jak ahalder, ath jak scall alla vptalda oc fornempda articulos styrkia oc halda, epter kunnist oc bæzsta samwiti mino. Oc ægher konnunger, meth vphaldne hand sinne, gudhi oc almoga sinom a tryggia tro loffua eedh sin halda wiidh allan almogan sin, wngan oc gamblan, oföddan som föddan, widh okæran som kæran, wiidh fraawarande som nærwarande, oc konungs eedh hördo, oc i engo bryta, wtan helder ökia meth allo godho, oc serlica meth konungslikom kerleek sinom. Gudz kerleker see meth konunge waarom oc allom almoga hans. §.9. Tha han ær swa aff laghmannom oc landzmannom walder oc til konungs dömdher, oc hauir edha sina gaangit, som för ær sagt, tha ær han laghliker konunger offuer alt swerike. Sidhan maa han læn / laæna /, rike sino styra, oc allo thy som för ær sagt; ther til j rike sino aff gudhi högsta dom haua ofuer alla [werlzlica] domara, oc swa almogans keromaal epter laghum eller epter wthletta fulla sannindh höra, huat han helder will.

## KrL KgB 5 — KgB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_5 -->

[5] Nu ægher laghman j vplandom, oc hwar aff laghsagu sinne, oc alder almogen meth them nærwarande tha konunger taks, tessa edha ganga. §.1. Förste articulus ær ath alder almogen j swerike boande scal han fore konung haua, waald hans oc allan konungslikan ræth styrkia. §.2. Annar ær ath wii sculom honom rætta lydno halda, oc budh hans fulkompna, j allo thy som oss swarlikit ær baade for gudhi oc mannom, honom at biuda oc oss ath göra, allom ræt haldnom, hans oc waarom. §.3. Tridhi ær ath wi sculom honom trone oc hulle tienista men wara, serlica meth herferdh til landamæris, rike oc landh meth honom wæria. §.4. Fierde articulus ær ath almogen, som aff alder hauir warit oc æn ær skatskylloger, ægher oc scal alla aarlica lagha wtskylder sina konunge sinom gifua oc wtgöra meth godwilia wtan alla trytzsko, hona flytia oc föra epter konungs wilia oc sielfra thera ræth. §.5. Sidan scal laghmadher oc almoge alla edha thera sweria a book oc helgadoma; tha ægher laghmader hand sina vphalda, bidhiandis sik oc allom almoganom swa gudh hullan baade til liiff oc siel, jomfrw sancta maria, sancte eric konung oc al helgon oc helgadoma the han ahalder, ath the scula alla vptalda oc fornempda articulos widh konung sin halda oc styrkia epter bæzsta kunnist oc samwiti thera, oc meth vphaldnom handom gudhi oc konunge sinom a tryggia tro lofua eedh thera halda; oc meth tessom edom oc troloffuan, som laghman oc almoghen hauir lofuat oc sworit konunge sinom, bindz bade wnger oc gamal, ofödder som födder, okær som kær, fraawarande som nærwarande, som edha sworo oc troo loffuado.

## KrL KgB 6 — KgB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_6 -->

[6] Nu ægher konnunger erics gatu sina ridha, oc landzmen ægha honom fölgia oc giisla sætia, the han feloger oc siker ær a, oc eda swæria tessa, som för æru sagde; oc ægher konunger j lande oc laghsaghu hwarie lofua oc jetta ath han scal them alla eda sina halda, som han swor / wiidh mora steen / tha han först til konungs toks; oc ægher almogen konunge lofua thet sama haalda, som the j vpsalom sworo. §.1. Nu ægher han rætsyles om land ridha; tha ægha the j vplanda laghsagu boanda æru fölgia honom offuer laghsagu thera til strengenæs; ther ægha sudermen wider taka, oc honom meth grudh oc giislom sinom mötha, oc fölgia honom till swiin twna; ther sculu ösgöta möta honom meth giislom sinom, oc fölgia honom gynom landh siit oc til midhian scog a holawiid; ther scula smalenningia honom möta, oc fölgia honom til jwnabæk; ther ægha honom wesgöta möta meth grudom oc giislom, oc fölgia honom til romundaboda; ther ægha honom nærike möta, oc fölgia honom gynom land siit jntil vphuga bro; ther scula honom wæsmen möta meth grudh och friidh, oc fölgia honom til östens broo; ther scula honom vplenninga möta, oc fölgia honom til vpsala. §.2. [...] Tha ær then konunger til landz oc rikis laghlica komen, oc erics gathu sina ridith hauer, walder som lagh sigia, oc meth edom och meth ordom, landom oc landzmannom sinom giort alt thet han them och the honom ægha göra.

## KrL KgB 7 — KgB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_7 -->

[7] Nu tha konunger wil, tha scal han j vpsalom wigias oc kronas, eller annar stadz j rike sino, epter wilia oc fallom sinom; tha aff erchebiscope helzt for wærdogheet sculd beggia thera.

## KrL KgB 8 — KgB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_8 -->

[8] Nu tha konunger walder ær, tha ægher han raadh siit taka oc wælia, först erchebiscop oc swa lydbiscopa, swa marga aff them som honom fallit ær, aff them som i hans rike boa, oc adhra klerka som honom æra nytte. §.1. Tolff ægha j konungs raade wara aff riddarom oc swenom, oc ey flere; the fornempde [biscopa, clerka, riddara oc swena] ægha konunge eedh sin swæria. Först sculu the swæria a gudh oc helgadoma som the ahalda, ath the scula konunge raada thet som the wita for gudhi honom oc lande hans nyttogt oc gagnligth wara, thet ey lata fore wild sculd, frendsæmio, maaghsæmio eller wenscap. Annat ath the scula han styrkia til rikesens ræth meth alle thera magt, ath han moghe alla the edha, som han hauer rikeno sworith oc almogen honom, wæl ath halda; och thet sama sculu the sielffua sik jætta ath halda. Tridia ær ath the scula alt thet lönlikit halda som konunger wil lönlikit haua, oc huargen vppenbara ther honom eller hans rike maa skadi aff koma.

## KrL KgB 10 — KgB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_10 -->

[10] Nu wil konunger a gipto ganga, oc hustru sinne morgongaafuo gifua, then morgongafua ægher gifuas meth samtykke oc raade bade biscopa, riddara oc swena, the i hans raadhe æro, oc ey androm lundom, huru mykin hon scal wara. §.1. Ey ægher konunger hus eller fæste gifua, wtan gifui aff landom oc gaardom. Ey ægher the morgongaffua lenger standa æn i henna liifs dagha; epter henna daga ægher hon wnder kronona ganga. §.2. Ær thet swa, ath drotning wil a gipto ganga, eller wtlendis fara oc ey i rikeno blifua meth sinne sætu, tha ægher then konunger som rikit hauir, henne lösn giwa epter sins radz samtycke, huru mykit thet wara scall. Hafui engen wald the morgongafuo aff henne taka mædhen hon ogipt ær oc j landeno blifuer, wtan thet findz meth oppinbaarom gerningom oc fullom skælom, at hon sæter sik moth rikeno j thy som rikeno maa koma til scada; tha hauer hon forgiort morgongafuo sina oc lösn meth, oc ey ellers.

## KrL KgB 11 — KgB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_11 -->

[11] Tessom lundom ægha frelsis men sinom konunge tiena. Huilken man frælst wil haua siit godz, hwat han ær helder riddar eller sween, engom wndan taknom, han scal haua swa godhan hæst, ath han see wæl wærder XL marker swensca penninga, bætre och ey wærre, oc ther til ful wapn badhe a likama oc a beenom, eengho wndan takno thy som een godher man maa sik meth wæria. §.1. Huart aar, attanda dagh epter sancte peders dagh, scal wapnasyn haffuas i vpsalom aff allo vpsala biscops döme, j westeraars aff westeraars biscops döme, j strængenæs af sudermanna lande, j örabro aff nerike, j linköpunge aff östergötlandhe, kind, tiust, widboo, ydre, twetha, wiist, grænna, wisings öö, j calmarnom aff calmarna fögeti oc ölande, j rydaholm aff tiihered, j falkenberg af baadom hallandom, norra ok sudhra, j scarom aff westergötlande oc dall, j tingwallom aff wermelande, j aabo aff allo finlande. §.2. Kan thet swa wara, ath nokor aff bondom wil frelsis man warda, tha scal han sik redha jnnan thenne daghen meth hæst oc wapnom, swa ath the som wapnsynena sculu scoda a konungs wegna, skudi bade mandoom oc fregdh hans, hæst oc wapn, oc æn han formaa thet frelse vppehalda meth godz. §. 3. Alle sculu frælsis men til wapnsyn koma, oc hwar man, swa riddare som sween, sin wapn a [draghin] haua, oc sieluer a sino örse sitia, / reeder / bade meth hest oc wapnom som för ær sagt.

## KrL KgB 12 — KgB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_12 -->

[12] Uapna syn scula scoda a konungs wegna, j huariom fornempda stadh oc thima, the men som konungen [meth raadhgifuarom sinom] ther til sæth hauer. [...] The scula scoda at all the stycke haldas, som för æra sagd; thet scula the oc scoda oc göra som the wilia haua wenscap aff konunge sinom, oc thera heder widerwaaga, oc engom manne stædia, höghom eller laaghom, at the sik androm lundom haui æn sagt ær, wtan helder bætre æn wærre baade hæst oc wapn.

## KrL KgB 13 — KgB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_13 -->

[13] Nu æn frælsis man gamal ær oc oför, swa at han formaa ey sieluer tienist vppe halda, tha scal han koma til wapnsynena fore them hona scoda a konungs wegna, meth hæst oc wapnom allom them ther til höra, oc thee siin fal, oc hawi een man meth sik som for han scal tiena; tha sculu the som wapnsynena forestanda, scoda hans fall, oc æn mannin, som fore han scal tiena, ær nytter til konnungs tienist eller ey. Kan och then mannen wider han skilias, som fore han tienar, tha taki annan j hans stadh meth sama skælom. §.1. Kan thet oc swa wara, ath nokor tienisto man aff alder eller krankdom ær ey sieluer för, oc hauer han son een eller flere som tiena androm mannom, oc æra ey daglica hema næsta fadernom, tha maa fadhren nyuta thera tienist æn oskipt ær thera mellen, oc ey ellas; tho scal een thera a wapnsynena koma een tima hwart aar a fadersins wegna, som för ær sakth.

## KrL KgB 14 — KgB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_14 -->

[14] Nu kan thet swa wara, ath nokor frelsis man wil wndan frelse ganga, tha maa han thet ey göra wtan tha wapnsynen haffs; tha sculu the som wapnasynena skoda a konungs wegna, wita hans forfal oc meth hwat skælom han wil widher frælsit skilias, oc fari ey aff wtan orloff thera.

## KrL KgB 15 — KgB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_15 -->

[15] Æra flere frelsis men æn een oskilde ath, fader och son eller maagher som hans dotter ægher, tha maa een aff them, then ther ær bæzt fallen til, tienist vppe halda meth hæst oc wapn som för ær sagt, oc frælsa them alla som saman æru om disk oc dwk. Swa braat the skilias ath, tha mogha the ey sidan saman koma til thes ath the længer wnder eno frelse wari, wtan tiene huar fore sik som widerskilias.

## KrL KgB 16 — KgB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_16 -->

[16] Ær thet swa, ath nokor dyrfuis til sik löna wndan kronone tienist tha hon abiudz til rikesens wærn, eller aff wapnasyn, wthan san forfal, som æra tessin oc engen annor, antiggia ath han wtrikis ær tha hon abiudz, eller i sottasængh, oc thetta meth godom mannom pröfuis ath swa ær; hwar som sina wrsakan gither ey swa giort som nw ær sagt, han ægher mista frælse siit som han hauer hafft, oc thet aldre aterfaa, wtan han nywte serdelis konungs nadh, oc böte ther til XL marker.

## KrL KgB 17 — KgB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_17 -->

[17] Rymer nokor wndan konungs baner then tima man til fienda drager, eller fraan konungs æmbetzmanne, eller i resom som konunger eller hans æmbetzman wthsender; hwar som swa gör, hafui forgiort liif oc gootz, wtan han fae aff konungs naadhom ath han moghi liff siit lösa. Rymer han swa, ath han ey faangen warder [aff howdzmanne konungs], fae aldre sin friidh aater, wtan han nyute særdelis konungs nadhom. §.1. Gifwer konungs man nokrom tessa sculd ath han swa gör, oc hin nekar, ligge thet til XII manna nempd aff resone, oc raade halfua nempd hwar thera.

## KrL KgB 18 — KgB, flock 18

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_18 -->

[18] Uarder nokor man fanghin j krononna tienist, tha ægher konunger han lösa, oc hest oc wapn honom athergelda, oc hans scada honom lösan göra. §.1. Kan thet swa wara, ath nokors frelsis manz örs forderfuas jnnan thet han wt drager j rikesins tienist och han ather komber j siit heem, tha ægher konunger then hæst atergelda; tho ægher then hester wp anwaardas, æn han lifuer, konungs marskalke, eller witi thet meth skælum ath han swa godan hæst miste. Döör han andra kost æn nw ær sakt, tha köpe annan j hans stadh til rikesens tienisth.

## KrL KgB 20 — KgB, flock 20

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_20 -->

[20] Ær thet swa ath frelsis manz örs dör jnnan thet wapnsynen haldz, oc findz thet meth lifuandis witnom oc fullom skælom, som thet haua seet oc nærwarith, ath thet örs doo, tha ægha the honom VIII wikna dagh gifua eller leggia swa godan hest köpa som för ær sagt; oc vppa then dagen honom ær tha gifuen, komme for the sama nempda men, ok wari tha saklös for konunge æn swa görs; tho ægher han sin wapn ath tee tha wapnasynen haffs, om han wil siit frelse nywta.

## KrL KgB 21 — KgB, flock 21

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_21 -->

[21] Hafuer riddare eller sween son epter sik, een eller flere, han scal siit gotz frælzt haua ther til ath han XV aara ær; sidan scal han eller annar a hans wegna i rikesins tienist oc thiena fore siit godz, eller göra skat oc skuld som bonde æn han ey tienist forma vppe halda. §.1. Hauer riddare eller swen dotter epter sik, tha ægher hon sama frelse nyuta.

## KrL KgB 22 — KgB, flock 22

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_22 -->

[22] Them ænkiom som hwsbönder aatto som frælst tiento j thera dagha, oc thera barn som ey æra til lagha aara kommen, ægher frelse wnnas oskaddom allom almogans ræt, meth swa skæl, ath æ mædhen hon ænkia sither, tha scal hon fræls wara oc lidogh for alle tienist, alth til then dagh hon a annor giptemaal gaanger. Faar hon frelsis man, tha frelsar han henna gootz meth sino; faar hon bonda, gyri skath oc sculd som bonde. §.1. Ær thet swa, ath ænkia eller jomfrw gör lönska læge, haui forgiorth thetta frelse som nw ær sagth.

## KrL KgB 23 — KgB, flock 23

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_23 -->

[23] ÆRchebiscoper maa ridha ower land til konungh meth XL hestom, lydbiscoper meth XXX hestom oc ey meer, konungs æmbetzman meth XXX hesta oc ey meer, riddara oc swena j konungs raadh meth XII hestom oc ey meer, riddara wtan konungs raadh meth VIII hestom oc ey meer, swena riddara widerlika meth VI hestom oc ey meer, minne men for sik meth threem hestom oc ey meer, wtan thet see j hærfærd; tessom lundom ægha alle til konungs rida. Huar som / meth flere ridher /, böte XL marker, oc thet wari konungs ensak.

## KrL KgB 28 — KgB, flock 28

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_28 -->

[28] Huar som taker meth waldzwærkom aff them j handom hauer, hus, jordh, scogh, watn eller watuuerka, eller meth nokra handa ath gerdh onyth gör for honom, oc wil sik eghna, gelde ather scadan oc a XL marc til treskiptis. [...]

## KrL KgB 29 — KgB, flock 29

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_29 -->

[29] Hwar som gifuer malseghende Ræt fraan sik, hawi forgiort sin eghen Ræt widher then saka, oc them som malsegande Ræth tigger, swaris hwatzske meth laghom eller penningom.

## KrL KgB 30 — KgB, flock 30

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_30 -->

[30] Nu æn frelsis man eller kona gör [jorda] skipte eller köp meth them som a skatskyldogom iordom boande æro, meth them skælom, at hwart thera scal siit ægha, dragande swikelica jn til sin konungs jngæld; huar som toligt gör, han ær fulder konungs tiufuer, huar epter thy som thet ær wært til. Huilken meth tholigo oppenbarlica warder meth fullom skælom oc laghum til wnnen, stande tiufs Ræt, oc then skatskylloge gelde ather konunge alla aarlica wtskylder aff aare hwario som lagh sighia, oc böte XL mark til konungs eensak.

## KrL KgB 31 — KgB, flock 31

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_31 -->

[31] Hwar som gerning gör a then, som konunger i sin frid hauer takit meth sino vpno breffue, warder han faangen oc meth fullom skælom oc witnom laglica tilwnnen, han hauer forgiort badhe liiff oc lösöra, oc taki Rætter ærfuinge jordh hans; aff them lösörom taki malsegande tridiung oc konunger twaluti [eller then som hauer konungs dom]. [...]

## KrL KgB 32 — KgB, flock 32

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_32 -->

[32] Huilken som bryter doom, then konunger, eller then som hauer konungs doom, gifuit hauir meth dombrefue sino, böte XL mark konungs ensak. §.1. Tessa XL mark, [oc thet han warder sakfælter fore], sculu wtmætas meth XII mannom aff them som brutliken ær, först aff lösörom hans; Rekkia ey the til, tha mætas hws; Rekkia ey hws, tha mætis jordh, tho swa ath byrda men oc skylde men hans hawin makt the iord aterlösa jnnan nath oc aar som hon staar. Kan ey att Rekkia badhe fore konunge, malsegande oc herade, tha briste for allom swa aff mark som mark, wtan i geldom, tha mætis först malsegandenom sin fulle rætter, och sidan fulder konungs rætter. Och ægher konungs næmpd for erfuode oc kost thera tridiungh aff allom dombrwtom konungs haffua.

## KrL KgB 33 — KgB, flock 33

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_33 -->

[33] Nu komber nokor for konung, som breff hauir a annan om gældh, tha ægher konunger them som akæranden ær, æn han ær ey til swars som kæris til, een man eller twa sætia j thy landzscapeno som han boor som kæris till, oc fore enom eller tweem scal then som akæris akærandenom Ræth göra a then dagh som konungen fore lægger meth sino brefue; eller scal han lata möta siit quitto breff, oc wita sik honom haua guldit epter landz laghum.

## KrL KgB 34 — KgB, flock 34

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_34 -->

[34] Huar som bærsar j konungs parkom, hwar thet helzt ær, hafui forgiort hestom oc armbörstom sinom, oc XL mark meth; ligge thet til heredz nempd, om han ey warder widher færska gerning takin, oc wari thet konungs ensak. [...]

## KrL KgB 35 — KgB, flock 35

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_35 -->

[35] Nu kan nokot brytas mot konunge aff thy som j konungs balkenom staar, tha ægha wara XII men tilskipade j hwarie laghsaghu, samtykte oc walde oc til nempde aff konunge och landzmannom; the scula alla akt oc wilia haua vp ath leetha oc oppenbaara, hwar i sino landzscapi, som them warder skipat Ræth offuer see, alla them som almogan ofrida moth tessom Ræth; och scula thenne edh swæria a gudh oc helga doma oc thera jorderikis hedher, oc sigia swa: wy bidiom oss swa gudh hielpa oc the helgadoma wy ahaldom, ath wy sculum engen then sakan göra som saklös ær, engen oc then saklösan göra som saker ær, epter thy samwiti och skælom som gudh hauer oss lænt, oc thet ey lata fore frænsæmio sculdh, maagsæmio, Rædde, weenscap eller nokra wild; oc bindom wy oss sielua alla fornempda articulos, oc the som æn fölgia j tessom balk, obrytelica halda scula wnder sama fornempdan Ræth; swa hielpe oss gudh oc helgo doma som wij ahaldom. §.1. Hwem tesse tolff eller VII aff them fella [fore konunge sielfuom, eller for them hans dom hauir a Ræffst eller landztingom, som j things maalom skils], the scula wara felde ath mistha handh, hals, liff oc gootz eller penninga, konungenom, malsegandenom oc heradeno, epter thy bruten æro till; hwem the oc wæria, wari warde; [...]

## KrL KgB 36 — KgB, flock 36

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kgb_36 -->

[36] Alla waldz gerninga ægher man kæra, epter thet honom ær orætter gör, oppa næstom helgom dagh fore soknamannom oc naagrannom, eller a första thinge landz eller heredz ther han boor j, eller i nesta sex wikum for konunge sieluom eller them hans dom haua, epter thet gerningen war giord; huar som ey swa kærer, tha ær hans kæra om waaldit dödh oc ogild; [...] Oc then som akæris, komme feloger til swars fore them XII oc fraan them, oc haui XIIII natta dagh; wil han ey [jnnan thet] til swars koma, fellis tha epter brutom sinom, oc gange Rætter ofuer han epter thy han hauer hrutit. §.1. Nu æn then som saken gifs, rædis nokon aff them tolff wrætta wild haua mot sik, antiggia for skyldscap, maagsæmio, weenscap, feygd, awnd eller owilia, oc gither thet mærkelica pröfuat oc fulkompnat jn till eens, tueggia eller triggia, tha ægher man them aff sætia, oc ey flere, oc adra swa manga j thera stadh sæthia j thy sinne oc ey lenger.

## KrL GB 1 — GB, flock 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_1 -->

[GB 1] Uil man sik konu bidia, tha scal han giptomann oc skyldasta frænder henna at hitta, och bön sina böria. §.1. Fader see giptoman dotter sinne; ær ey han til, tha ær ælzste sambroder henna; ær ey han til, tha ær halffbroder henna aa fædernet; ær ey han til, tha ær halffbroder henna a mödernet; ær ey han til, tha ær faders fader; ær ey han til, tha ær moder ffadher; ær ey han til, tha ær faderbroder; ær ey han til, tha ær moderbroder; ær ey han til, tha ær then som skyllaster ær a fæderne eller möderne; æra the bade jamskylde, tha ær then som a fæderne ær oc ey a möderne, man oc ey kona, och tho meth moders raade æn hon liffuer.

## KrL GB 2 — GB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_2 -->

[2] Nu æn man wil konu festa, tha scal giptoman henna nær wara oc fyra witne, tw aa manz wegna oc tw a qwinno wegna, oc tha ær laglica fæst. §.1. Fæster nokor man eller gipter annar æn rætter maalsman som för ær sagt, tha böte XL marker konungenom, malsegendenom oc hæradeno, eller witi loff af rættom gipta manne meth XII bolfasta manna ede, eller dyli meth sama mannom ath han thet ey giorde. §.2. Huilken man som fæster twem mannom ena konw, böte XL marc, oc then som hona sidermera tigger, böte III marc biscope, eller dyli meth VI manna ede ath han ey wiste ath hon för fæst war; [...] §.3. Nu sidan hon laghlica fæst ær, tha scal soknaprester ther som hon boor, lysa thre sönne dagha fore giptomaal, oc sidan ma han hona saklöst wigia. [...] Affla the barn j fæstom saman, tha æro the barn adelkonu barn. §.4. Afflar man barn j lönska læge, oc taker sidan the konu til laghgipta hustru, tha taker thet barn arff som adelkonu barn, thy ath tha han bætrade konona, tha bætrade han oc barnit. §.5. Nu skil biscoper festning ath, tha böte thet thera biscope III marker som skilnade walder, oc haui forgiort förninga sina; walda the thet baaden, haui forgiort halua förningh hwart thera, oc böthen baadhen biscope III marker.

## KrL GB 3 — GB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_3 -->

[3] Huilken mö man takir mot faders wilia eller modhers, hwat hon taker han til laghgifftan man eller lönska læghi, haui forgiort fæderne oc möderne oc engo andro arfue. Vil fader och modher forlata henne sak sina, tha taki oc fullan arfua lutt. Nu delis ther om, hwat henne war thet forlateth eller ey, tha sculu thet XII men witha.

## KrL GB 4 — GB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_4 -->

[4] Nu hauir man konw fæsth och wil hionalagh byggia, tha scal han giptomanne til sigia VI wikur fore then dagh han wil bröllop göra. Söns hon honom forfalla löss, tha hæte widher XL marker then thet gör, och fulle honom ather kosten epter thy som gode men han mæta, twe a hwars thera wegna. Thet ær lagha forfall, ath hon siwk ær, eller nokor the qwal j kommen, ath the mogha ey hiona lagh byggia meth gudz orlof oc kirkione ræth. §.1. Kan hon honom æn synias, tha fari til tings oc taki dom til ath sampna frendom sinom, oc taki wth festekonw sina, oc domaren nempne fyra men a tinge, som honom fölgia sculu, oc witna thet ther görs; wilia the honom ey fölgia, tha böte huar thera III marker til treskiptis. Kan han hona ey faa wtan dör brytes, wari saklöst; komber oc nokor skilnader them j mellan, aff thy ath han wil hona wth taka, oc komber ther saar eller draap i, wari thet alt ogilt som the faa som hona werna wilia; warda the antigge dræpne eller saare som hona haua wilia, wari thet alt twegilt som them görs; oc hete sidan the kona laghtakin och ey raan takin.

## KrL GB 5 — GB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_5 -->

[5] Nu bedis brudgumme gipta maal, tha scal honom gipto man fæste konu hans gipta oc i hender sætia meth tessom ordom: jak gipter tik mina dotter till heders oc hustru, til halua sæng, til laas oc nykla, oc til hwan tridia penning som j æghen oc ægha faan j lösörom, oc til allan then ræth som wplendzk lagh æra, och then helge eric gaff, j nampn faders, sons oc thens helgha anda. §.1. J laghom waarom giptes ey bonde j adel jordh eller hws eller adel watn wærka hustru sinna, ey och hon i hans, wtan i alla andra lösöra. §.2. Ræner man feste konu manz laghlica festa, han hauer brutit edzörit; tha scal boo hans skiptas, taki een luth feste man, annan konunger oc tridia hærede, oc komme aldre j fridh för æn fæste man henna bider for honom, eller arffua henna æn festeman henna döder ær.

## KrL GB 6 — GB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_6 -->

[6] Nu hafuer brudgumme brudh sina faangit och wil hona heemföra; kan hon dö för æn hon komber heem til hans, tha scal henna liik ather til faders eller arfuingia föras, oc alt thet meth henne war gifuit aff faders garde eller frenda, oc brudgumme taki ather förninga sina som han förde henne. Dör oc brudgumme, wari lagh samw, wtan brudh haui förning sina. §.1. Nu ær brudh heem komen heel oc helbrigda, tha scal hon j sæng gaanga meth bonda sinom; tha the haua nath saman lighat, tha ær han henna rætter maalsman, oc ægher sökia oc swara fore hona; tha scal henne morgongawa gifuas.

## KrL GB 7 — GB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_7 -->

[7] Ey maa brudgumme flere förninga föra brudh sinne æn een gaangara, sadel, beetzl, ærmakapo oc hetto; engen maa oc han til mera twinga. §.1. Fader brudinne eller henna gipto man eller henna næste, the mogo ey henne flere par klæde ny giwa æn fiwgur, wtan swa mang hon förra hafde, thön moga henne saklöst wnnas. Annan kleenodh mogha the henne giffua epter maght oc wilia sinom. Aatta mogho the wara a baada sidhor som brullöps clæde scula bæra, oc nionde brudgummen, oc enge flere. §.2. Vil brudh siin klæde giwa, tha scal hon them clostrom eller kirkiom gifua, oc ey leekarom.

## KrL GB 8 — GB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_8 -->

[8] Engen man som kost scal halda, antigge brullop, kirkiogangs öl, wth færdha öl tha liik scal iordas, erfue eller presta öll, maa flere gæste biuda æn hær nempnis: först een biscop oc the kanoka honom fölgia, twa andra kanoca, VIII riddara, XL a wapn, XX bönder, X kirkio herra. §.1. Komber nokor wbudin til nokra tessa fornempda högtider, ær thet riddare j konungs raadh, böte XL marc, riddare wtan konungs raadh XXX marc, riddara widerlike XX marc, a wapn eller prester VI marker, bonde eller leego drenger III marker. Orkar ey leego drænger böta, tha böte then krop som ey ægher koo; han scal erfuoda aar for mark huaria, först fore malsegende, sidan for konunge. §.2. Ey mogha biscopa, riddara eller swena, eller nokre aff fornempdom swa bodhne, rida meth flerom hestom æn sagt ær j konungs balkenom. §. 3. Engen maa oc sendha leekara fraan sik oc til annars effter lönom. §.4. J ærffuom eller wthfærdom scal engen offuer fara thet nw ær sagth; tho maa han flerom præstom biuda æn tio, oc fatigth folk huar epter thy som han wil oc formaa, oc ey j androm höghtidom. §.5. Hær scal konungs lænsman athwakta, oc tessa bruta penninga wp taka oc skipta them; ther giffs engte vp aff, ey a konungs wegna oc ey a thes som kosten halder. Lænsman maa lofflica obudhin koma tolkit maal wtleta. Then som bryter j nokrom tessom sakom, tha scal lænsman nempna XII bolfasta men aff thy herade som han boor wti, ath mæta the brutha penninga wth aff lösörom hans som bryter, som annor konungs doom brut. §.6. Biuder han flerom gestom æn skipat ær, böte konunge XL mark; ther giffs engte wp aff. §.7. Giffs nokrom skuld ath han obudhin kom, oc æra thry withne til, böte som sagt ær; warder han ey til wnnen, wari saklös.

## KrL GB 9 — GB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_9 -->

[9] Nu sidhan bonde oc hustru gifft æro oc the haua nath saman lighat, tha ær han henna rætter maalsman, oc ægher sökia oc swara for hona; tha scal han henne morgongaffuor gifua.

## KrL GB 10 — GB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_10 -->

[10] Rjddare giffui sinne hustru til morgongaafuo XL marker löduga swensca wiikt och ey meer; swena gifue tiwgo mark löduga swenscha wiikt och ey meer; almenliga frælsis men gifui tio marc lödugha; bonde bolfaster man giffui III marker swensca penninga; lösker man I mark [penninga]. §.1. Morghongaaffua maa gifuas hwat man wil helder j iord eller lösörom, meth swa skæl: affla the barn mellan sik, tha see the morgongaffwa barnomen for möderne och ey for fæderne; koma ey barn thera j mellan, tha haui thet thera morgongaaffuo som lenger lifuer, oc haui huargens thera arfua thet wald ath qwælia. §.2. Huilken som mera gifuer æn nw ær sagt, tha haui thet enga makth, wtan dömis aather arfuomen [epter hans dödh], oc meth XL mark konungs eensak. §.3. Tolff men sculu widh morgongafuo fasta wara, oc trættande then som fore skil. Morgongaafua maa ey gifuas wtan a rættom hinder dagh.

## KrL GB 11 — GB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_11 -->

[11] Nu kan kona hoor göra, oc warder laglica tilwnnen, tha hauer hon forgiort morgongafuo sinne och alt thet hon war giffuen oc gipt til, [thet taki bonden].

## KrL GB 12 — GB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_12 -->

[12] Gjpter man son sin eller dotter, oc gifuer heemfylgd meth, jordh eller lösöra, haui thet mædhen han lifuer som honom thet gaff; tha han ær dödher, bæri ather til skiptis meth swornom edhe meth them som ther æro arffua til. Gifuer ænkia fylgd meth barnom sinom, wari lagh samw.

## KrL GB 13 — GB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_13 -->

[13] Dela men om heemfylgdh, then som hona wtgaff och then som hona thag, / han siger ath / hon ær jnne meth giptomanne, tha hauer hiin witzordh wth gifua swa mykit som han wil meth XII manna ede, oc segia: thetta gaff iak tik oc mera ey, oc thet hauer thu faangit.

## KrL GB 14 — GB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_14 -->

[14] Nu hauir han faangit som taa, oc klandas thet fore honom, oc kallas ey gifuit wara, tha hafuer han witzordh meth XII manna ede ath thetta war honom mælth a festninga stempno oc gifuit a gipto qwælde; twe aff them XII ægha witne bæra oc ather j ede standa.

## KrL GB 15 — GB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_15 -->

[15] Nu boor kona meth bonda sinom, oc afla barn saman, och dör bonde; tha hauer moder witzordh ath see fore barna gotze meth næsta frænda raade, æ mædhen hoon ogipt ær.

## KrL GB 16 — GB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_16 -->

[16] Ganger kona a adhra gipto, oc henna barna fædherne ær jnne meth henne, barna fæderne scal tha wndan skiptas; tha scal hon först aff oskipto taka seng sina the bæzsta, meth allo thy ther tilhöre, bolster, linlakan, hofdabolster oc aaklæde, kirkio klæde sin the bæzsto, stænizo, kiortil, mantol och howd dwka; oc sidan skipte j thry, barnomen twaluti oc hustrune tridiung aff lösörom; hafui engen waald ath giptas j barna fæderne för æn thet ær wndan skipt, [wtan han hætte wider III marker].

## KrL GB 17 — GB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_17 -->

[17] Giptes kona j karls boo, æru ther barn fore, tha scal wndan skiptas thera möderne, [widh booth som för ær sagd]; tha taker bonde sæng som för ær sagt, hest sin then bæzsta, sadwl oc wapn siin, oc clæde the honom æro skipad oc skurin; sidan skipte j thre luti, taki bonde twaluti oc barn hans tridiungh. Kan bonde eller husfru a flere giptor ganga, wari lagh samw.

## KrL GB 18 — GB, flock 18

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_18 -->

[18] Kan ey barna gootz wara wndanskipt som för ær sagt, æro flere giptor jnne meth bondanom æn een, hwat the æra twa eller flere, æghen alle halfft wider bondan; oc swa gild wari een gipta som annor, oc taki slikt gipta som gipta, oc wari hwar thera gildh til sina morgongaafuo a bondans lutt meth fullom witnom, epter thy som hon war gifuen a rættom hinderdagh, æn swa ath rekker. Rekker ey allom swa fullelica ath som gifuit war, taki tha alle jampt swa een som annar, æn morgongaafua war gifuin j lösörom; war hon gifuen j iordh, tha haui hwar thet som honom gifuit war [epther sylfuers eller penninga tali som för sagt ær, oc ey meer, supra X capitulo]. §.1. Æra flere giptor jnne meth hustrune æn een, hwat the æro twa eller flere, tha ægher æ hon tridiung wiidh alla them; taki oc ther swa gipta som gipta som för ær sagt.

## KrL GB 19 — GB, flock 19

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_19 -->

[19] Nu maa ey bonde hustru sinna jordh bort skipta, huat the barn saman haua eller ey, wtan meth hustruna goduilia oc arfua henna, oc skipte tha til bætre oc ey til wærre.

## KrL GB 20 — GB, flock 20

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_20 -->

[20] Nu æra fader oc modher död, hwar tha scal barna malsman wara; raade then skyldaster ær, som för ær sagt om gipta maal, fore barnom oc thera godz; och tho æ hwar barnagotz hauir handa mellen, wtan fadher eller modher, han ægher hwarth aar rekinscap göra fore nestom frændomen [widher hans III mark].

## KrL GB 21 — GB, flock 21

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_21 -->

[21] Nu ær then lithit witande, offgamal, wanför eller barnana widerdelo man, som for barna gotze scal see, tha sculu frender thera til tings fara oc doma taka; hittis ther sant om, tha ægher then fore raada som giter oc kan oc wæl wil aff frændom ther næst skyldastom; [...]

## KrL GB 22 — GB, flock 22

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_22 -->

[22] Dör bonde oc æra ey barn epter, komber then til gaardz som arfue wil skipta oc raada, swara tha hustrun som fore sither: jach ær meth barne oc byrde mins bonda, tha ægher thet gotz synas och j iampnada hender sætias, oc tho radhe hustru sinne födho, tha scal hon sex maanada dagh haua; synes tha a henne ath hon hafuande ær, tha scula æn hænne fyre maanada leggias; födes thet barn jnnan X maanada oc faar thet cristendom, tha taker thet arff; födes thet sidhan, tha maa thet ey arff taka; gelde sidhan hustrun aather thet hon forgiort hauer aff thy godzeno. §.1. Nu sigher hon sik meth barne haua warit oc thet forfors, tha ægher hon thet wita meth tueggia quinno witne oc XII manna edhe; fældz hon ath ede, gælde ather kosten; gither hon edin gangit, wari saklös fore kostenom, oc æ tha skild wiidh arffuit.

## KrL GB 23 — GB, flock 23

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_gb_23 -->

[23] Nu kan fadir oc modhir bryllöp göra ath sone sinom eller dotter, then kosten æger ey til fulnada ganga. Boa sytzkane j boo oskipto saman, giptes eth aff them eller flere, then koster ægher til fulnada ganga.

## KrL ÄB 1 — ÄB, flock 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_1 -->

[ÄB 1] Dör bonde eller hustru oc lifua barn epter, son oc dotter, erfue son twa luthi oc dotter tridiung, oc taki slikt sona barn aff arffue som son, oc slikt dotterbarn som dotter, æ hwat helder nokot lifui aff sytzkanom [eller ey].

## KrL ÄB 3 — ÄB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_3 -->

[3 § 3] Æ hwar som widerdelis a fæderne oc möderne, oc æro jamskyld them dödha, hwat thet ær man eller kona, takin æ a fæderne twaluti oc a möderne tridiung; ær annar nærmeer, taki alt saman, oc gifui engte wth j andra slæktena, [wtan thet see barna barn eller samsytzkane barn thes dödha], [...].

## KrL ÄB 4 — ÄB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_4 -->

[4] Delis widh bryst arff oc bak arff [fiermeer j slæktene æn nw ær sagt], och æro badhe jamskylde them döda, gange tha brystarff til oc bakarff fraa. Thet ær brystarff, / som födis hwar fram aff androm j slektene, och bak arff ather till ryggia j ætthene oc a baade sidhor /.

## KrL ÄB 5 — ÄB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_5 -->

[5] Nu sigia frænder barnsins barn wara döt föth, tha sigher modhren barn wara quikt föth oc fik cristendoom; ther bær kona, [som nær war], tueggia manna witne, tha komber modher ath arfue barnsins.

## KrL ÄB 6 — ÄB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_6 -->

[6] Nu kan kona meth waaldh fraan bonda sinom takin warda, faar hon barn jnnan XL wikur fraan thy ath hon war j sængh meth bonda sinom, thet barn scal arff taka.

## KrL ÄB 7 — ÄB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_7 -->

[7] Sætias al saman j skip, man, kona oc barn thera meth; weeth engen hwar först dör eller senast, tha erfua manzens arfua mannen, oc konu arfua quinnona. §.1. Sætias the all j slæda, och aaka j waak ena, wari samu lagh. §.2. Brinder alt jnne, bonde, hustru oc barn, wari lagh samu. §.3. Ganger hær a land, dræper eller brænner; weeth engen hwar lengst lifuer, wari lagh samw. §. 4. Döya men j striid, weet engen hwar först döör, wari lagh samu. §.5. Skilias men ath lifuandhe och spörias döde, weeth engen huar lengst lifuer, wari lagh samw. §.6. Liggia twe siwke j eno hwse, oc huar therra ær annars arfue, dö the badhe j sender, wari lagh samu. Lifuer annar thera swa lenge epter annan, ath han matte widher gudzlicama taka, tha wari han hans arffue, æn tho ath han giter ey talat eller gudzlikama takit; ligge thet til tueggia manna witne, som tha jnne waaro.

## KrL ÄB 8 — ÄB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_8 -->

[8] Uarder man biltoger lagder, rymer aff lande, oc kona hans meth honom; aflar han barn meth henne mædhan the wthlendis æra, thet barn ægher ey arff taka. Afla the barn wthlendhis, faar han friidh, oc warder thet jnlendis föth, thet barn ægher arff taka. Nw war barn afflath för æn han biltoger wart, æ hwar thet födis, thet ægher arff taka, §.1. Rymer hustru meth bonda sinom, hon hauer huarte forgiort jord eller lösöra. Rymer man och hustru sither qwar, stiels han hem oc aflar barn meth henne, thet barn maa ey arff taka epter fader sin; thet barn heter riishoffde. §. 2. Nu kan biltogom manne eller hans barne nokot arff falla mæden han wtlendis ær; faar han frid j sinom daghom, tha taki thet arff; faar han ey fridh j sinom daghom, taki tha the næsta frender som jnlendhis æru.

## KrL ÄB 9 — ÄB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_9 -->

[9] Nu ær döth fadher oc modher oc barn lifua epter, baade sunderkulla oc samkulla; dör eth af samkullom, erfue tha samkulle thre luti oc sunderkulle fierdung, hwat thet ær syster eller brodher; hwat thet ær eeth eller flere j kullenom, the faa ey mera æn fierdungh, och tho j omæghom epter thy som thet gelder j bolbynom, oc fult ær geen fullo. §.1. [...] oc kulla æru twe epter, dör annar thera aller saman, tha erfuer kuller kul, oc engen annar man eller kona.

## KrL ÄB 10 — ÄB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_10 -->

[10] Nu giptes bonde oc boor meth konu sinne, oc aflar barn meth henne, dör bonde förra æn hustru wiste sik hafuande wara; nw far til arfue bondans oc taker arff hans, oc sigher han ath the haua ey barn saman, oc thy maa thu han ey erfua; nu weeth hon ey ath hon hafuande ær, oc gifuer wth arfuit; nu taker thet talas ath hon hafuande ær, oc faar then thet witha eller höra som arfuit hauer takit, oc far til oc dræper hona, oc wil nödugir arfuit mista, eller forgör liiffue henna meth ogerningom; nu iordas hon, warder siden oppinbart tha hon iordad ær, at han forkom lifue henna, oc hittes ther witne til meth sanno; tha scal hon wp w jordh takas, och liif henna wpskæras; hittis j likeno barn, eller nokor liknilse til barns, tha erfue barn fadher sin, oc moder erfue harn siit, och henna arfua hona; ther erfuir dödir oc hedin, oc qwiker oc cristen ganger fraan, thy ath engen ma annan til arfs dræpa.

## KrL ÄB 11 — ÄB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_11 -->

[11] Nu kan bonde raada hustru sinne off hardelica, swa at hon faar dödh aff moth hans wilia, tha scal man han sökia som framdelis skils for draap, oc ey stegla; tha hauer han foruerkat allt thet han aatte wptaka aff henna gootz thy som lösöra æra, oc allan henna tridiungh som hon giptis til, tha taki arffua henna aff hans gootz oc böterna for hona, oc gange aldre honom til arfs oc engom hans æthlegge, wtan thön haua barn saman, tha sculu barnen hona erfua, oc the sculu barnen j sinne wærio haua som næste mödernis frænder æro, æn ey æro barn til skæla komen, oc göma thet barnomen wnder sinne wærio ther til ath thön til lagha alder koma. Æro ey beggia thera barn til, tha scal thet wndher möderne ganga som hon aatte, thy ath engen maa then erfua som han dræper. Kan oc thet barn döö, och hauer ey barn epter sik, thet erffue aldre then ætlegger som dræper, wtan then ætlegger som næster ær oc scadan fik, han erfue barnet. §.1. Swa ær oc æn hustru dræper bonda sin, tha erfue hon engthe aff hans gotz eller hinderdags gipt sina, oc engen then ræth som hon war gipt oc gifuen til, wtan thön haua barn saman, tha scal barnit han erfua, oc næste fædernis frænder sculu barnet j sinne wærio haua ther til thet til lagha aar komber. Æro ey beggia thera barn til, tha erfue fædernis frenderne, oc taki allan sin ræth oc böther for bondan. §.2. Nu dræper annat thera annat meth waada, tha scal bötas som j waada botom skils, oc hawi allo thy foruerkat som hwart thera aatte meth andro taka.

## KrL ÄB 12 — ÄB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_12 -->

[12] Nu kan barne off hardelica raadit warda, swa ath thet döör aff, tha scal ther fore bötas som skils j botom, oc ey liiff fore gifua; oc tho ægher aldre then erfua som dræper, hwat helder han dræper meth waada eller wilia, vtan moder kan liggia j hæl barn siit, tha ær hon ey wærd liif mista eller arff. §.1. Kunna fædhernis frender kæra till henna at hon laa j hæl siit barn meth wilia sinom, tha wæri hona henna frender meth tolf manna edhe, ath hon laa thet aldre j hæll meth wilia sinom; oc hafuir hon swa fatika frender, ath the orka ey edin gangha, tha ligge thet til heretznempdh hwat hon wil helder wæria hona eller fella. §.2. Warder thet swa ath hon giptis, tha wakte sik ther fore, ath hon legge ey siith barn j sængh meth stiuffadernom; dör thet j sæng meth honom, tha ægher hon mista arfuit. Nu kunno fædernes frender trætta ath thet war döt j beggia thera sæng, oc thön sigia ney fore, tha ligge thet til heretznemd [thre bolfasta men aff huariom fierdungh]; feller nempden them, tha böthen XL mark oc wth arfuith. §.3. Dræpa thön meth waada, tha böte som j waada botom skils; hafui tha foruerkat allo thy som han eller hon erfua maatte. Hafuer thet som dræpit ær samsyzkane, tha ær thet thes arfue, och thes arff scal then som næster ær a thes wegna taka wnder sina wern oc gömo, oc ey then som drap, æn ey æru samsytzkan til weetz komen, oc æn ey ær fadher eller modher lifuandis til som ey draapo eller myrdho.

## KrL ÄB 13 — ÄB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_13 -->

[13] Nu boa sytzkane saman j bo oskipto, huat the afla meth tienist eller androm slögdoom, taki swa broder som broder oc swa syster som syster. Nw sidan skipt ær, tha ganger thet til skiptis som the aff fæderne eller möderne fingo, oc ey thet som the meth tienist eller slöghdoom wnno.

## KrL ÄB 14 — ÄB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_14 -->

[14] Nu wilia sytzkane arfue sino skipta, tha sculu frender thera widerwara ath minzsto twe, lut j sköt leggia, oc sidan lutta. §.1. Nu sigher annar luthat wara oc annar ey, tha ægher han witzordh som luthat wil witha, meth fullom jampnada edhe meth næstom frendom, ath han fik thet meth luth oc lagha skipte widher sin brodher eller syster; tha fester luthren thet han fangit hauer. Nw ær lotath j bolbynom, tha ær oc lottat j allom tillaaghom som til bolbysins liggia.

## KrL ÄB 15 — ÄB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_15 -->

[15] Nu sigher nokor sin lutt werre wara, oc bidher jamka wiidh sik, tha ægher han witzordh som jnnan nat oc aar til jampnada wil deela; tha sculu alle aaterbæra meth swornom edhe, oc neste frænder sculu til thera koma ath minzsto XII, taki swa manga a fæderne oc mödherne som han kan faa som XV aara æro; tessom lundom ath luthren fæste thet han hauer faangit, thet ær swa wnderstandande, ath hwar halde thet han fangit hauer, oc ær annar luttren wærre æn annar, tha scal iemka oc swa bætra, oc ey aff nyo skipta. Deela the æn sidan, tha sculu neste frender XII som nær æro, swæria ath the kunna ey jampnare skipta æn nw ær skipt, oc lithe sidan hwar ath sinom luth, oc sidan gange ey til iamkan thera mellan oc ey thera barnom. §.1. Dela nokre om arf, oc kalla sik bade arff meth ræth ægha, tha ær thet badhe ræt oc lagh, ath then som oppenbaaran skyldscap epter laghum til hauer, scal arff taka. Ær nokot jæf j, oc ey oppinbaar skyldscapir til, tha scal laghmader a thinge æth fore sik rekna lata, oc them arff til döma som hans skæl oc bæzsta manna nærwarande wisa honom mesta sannind wara; tho swa for iefsins sculd, ath then som arff ægher taka epter dome, witi skyldscap sin sannan oc ey osannan meth XII manna ede, oc fyre aff them witne bæra, twe a fæderne oc twe a möderne jnnan siette man; wthlete hwar skyldscap sin för æn triggia aara heffd a komber, ellers æghe then arff som j handom hauer.

## KrL ÄB 16 — ÄB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_16 -->

[16] Nu ær nokor skyldare æn then arf hauir, oc talar a laglica för æn triggia aara heffd a kom, taki arff siit ather meth lagha witnom oc doom, æn tho ath thet see framdelis j arff fallit; thy ath thet ær aathergaangs arff som oskylder taker, æn laglica atalas som för ær sakt.

## KrL ÄB 17 — ÄB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_17 -->

[17] Nu maa ey man kenna androm lægher wtan han see jnne takin eller barn bæra witne; nw æn hwargit thera ær, oc witis honom thet, tha scal han meth XII manna edhe dylia baade barns oc hefda, swa ath han hona aldre hefdade j them XL wikum jnnan thet hon thet barn födde, eller böte III marker; oc ther ægher i huarte karl eller konunger, thet ær giptomanz eensak.

## KrL ÄB 18 — ÄB, flock 18

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_18 -->

[18] Modher scal frillobarn siit föda ther til ath thet ær triggia aara, sidan föde thet fader ther til ath thet ær VII aara; ligge tha beggia thera wardhnadher a ther til at thet ær siu aara. §.1. Nu leghis barne fostermodher, oc forderfuas thet barn aff wanrökt, tha ægher biscoper scodha huar thet scal atherfasta.

## KrL ÄB 19 — ÄB, flock 19

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_19 -->

[19] Nu kan frillobarne penninga wexa, falder thet barn fraan oc æru ther penninga epter, lifuer fadher oc modher, tha taki twaluti fader oc modher tridiungh; ær annath thera epter, taki alt saman. Æra ey the til, gange swa tha om thet arff som all annor arff. §.1. Frillobarn sculu erfuas som all annor arff, æn ey maa thet meer ærfua æn twa marker epter fader oc ena epter moder. Tha adelkonu barn faa til sex marker, tha taki frillobarn til fulla III marker, huat the æru flere eller færre; ær arffuit minne, taki alz engte; ær oc arff mera, thaki tho ey meera æn III marker. [...]

## KrL ÄB 20 — ÄB, flock 20

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_20 -->

[20] Afflar man barn j hoordoom, frændzæmio, gudzöffualag eller syffskap spield, the barn see skildh widh alt arff.

## KrL ÄB 21 — ÄB, flock 21

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_21 -->

[21] Nu kan thet klandas j arff ær komit, clandas thet for enom, tha clandas thet fore allom, hwat helder the sculu thet halda eller wtgifua; och wærin arfuana thet meth landz laghum eller wtgiffuen.

## KrL ÄB 22 — ÄB, flock 22

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_22 -->

[22] Dör man oc æru geld epter honom, tha geldis geld hans aff boo hans oskipto, oc arfua skipten thet aater ær. Er ey gotzeth mera æn gelden æru, tha geldis geld aff thy samw. Vindz ey gotz till, tha ær ont thær penninga taka som enghe æro till, och arfua warin saklöse. Oc hawi engen wald ath skipta nokro arfue för æn geld gulden æro; vindz ey gootz til fulla geldha, tha fælle aff allom geldom, slikt aff mark som mark.

## KrL ÄB 23 — ÄB, flock 23

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_ab_23 -->

[23] Nu döör then man som ey hauir arfua jnrikis, komber rætter arfue jnnan nat oc aar meth brefuom oc fullom skælom at han ær hans rætter arfue, tha taki han arf hans; komber han ey, tha taki konunger gotz hans, huat thet ær jordh eller lösöra, [thet han ey laghlica gifuit hauir], thet kallas dana arff; nu æn iordh ær gifuen honom, tha taki then iordena aater som honom gaff. §.1. Nu æn man ær jnlendzker, oc weet man hans arfua, tha scal arfuit standa ther till han komber som erfua scal. Nu æn man weet ey hans arfua, oc komber ey budh aff honom eller wissa hwar han ær, eller oc sieluir han jnnan nath och aar, erffue tha halfft konunger oc halft lati gifua for hans siel. [...]

## KrL JB 1 — JB, flock 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_1 -->

[JB 1] Fæm æra lagha faangh jorda j suerikis laghum, eeth ær arff om laghlika erft ær, annat ær skipte om laghlica skipt ær, tridia ær köp om laglica köpt ær, fierde ær gæff om laghlica gifuit ær, fempte ær wædh sæth iordh om laghlica wædh sæth ær oc forstanden ær. §.1. Tessa æru fulfangh iorda, swa oc ath watne oc watnuerkom oc allom tillaghom, epter thy som liuslika staar scrifuat i lagh book waare, huru huart thera ær laghligit eller olaghliket, j sinom stad; laghlikit stande oc olaghligith aatergange, thy ath alth laghfaangit ær rætfangit, oc alth olaglica faangit ær som ofangit til wrminnis hæffd akomber; [...]

## KrL JB 2 — JB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_2 -->

[2] Nu wil man jord sina sælia, the han hauer meth arf fangit, tha scal han a threm heretz tingom hona laghlica frendom sinom wpbiuda, fædernis frendom fæderne, oc mödernes frendom möderne; sidhan haui byrdamen dagh nath oc aar the iord köpa. Köpa the ey jnnan nat oc aar, tha haui han waald sælia hwem han wil the iordh, oc æghen aldre byrdamen a the iord sidhan tala.

## KrL JB 3 — JB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_3 -->

[3] Nu wilia frender hans iord til sin köpa, tha köpen efter thy som three a thera wegna oc thre a hans wegna sigia hona wærda wara, oc ey epter byrda budhi som fordom war. Sæl man the iordh fraan frendom sinom, oc biuder ey hona laghlica vp, böte III mark, oc frender löse byrdh til siin.

## KrL JB 4 — JB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_4 -->

[4] Nu deela the, sigher annar the iordh laglica wara wpbudna oc annar ey, tha scula thet XII men wita aff heradeno, som the baade sigia ja widher; waar hon laghlica vpbuden oc laghlica standen, hafui tha then som faangit hauer; var hon ey, tha gange ather j byrd, oc böte then III mark som saalt hauir, och wærd aather meth [them som köpt hafde].

## KrL JB 5 — JB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_5 -->

[5] Nu wil man hustru sinne iord sælia, tha scal han frendom henna laghlica wpbiuda hona meth samw laghum som sina eghna, oc sæli ey meer aff henna iordh æn tridiung, oc twa luti aff sinne.

## KrL JB 6 — JB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_6 -->

[6] Dela men om byrd, wari then nærmer lösa byrd, som nærmer ær epter arff tali. Nw biuder han ey til laghlica som næster ær, wari tha then nester som tilbiuder aff frendom hans jnnan nath oc aar; æru bade jampner, tha lösin baade, halfft huar thera. §.1. Nu dela the, sigher hwar thera sik nærmeer wara, tha sculu the til tinghs fara oc ætt sina rekna; huar thera ægher III men nempna, the VI scula scoda huilken thera nærmeer ær, oc epter thy som the sæx swæria och witna, tha sculu hine byrdh lösa.

## KrL JB 7 — JB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_7 -->

[7] Nu wil man iordh sina wædsætia, ther sculu nærwara fyre bolfaste men meth heretzhöffdinganom, twa a hwars thera wegna, oc wyrda the iordh a thinge huat hon maa gelda, oc epter thera mætzordom scal hon wtsætias oc swa aterlösas, oc ey dyrare. [...]

## KrL JB 8 — JB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_8 -->

[8] Tesse æru the wærdöra som man scal lösa iordh sina meth: gul, sylfuer, redha penningha, korn, nöth, flæsk, smör, læript, wadmal, jern, koper ogiorder oc oskurin clædhe; och the som widherwaaro tha / iordh pantsættis /, the sculu och nærwara tha tesse wærdh ater geldas, oc mæta them; æra the ey nær, nempne tha heretzhöfdinge andra swa manga som the sighia ia widher baade, oc epter thy the göra, sculu the [baade] ath litha. §.1. Ær byrdaman wtrikis, tha haui han dagh aterlösa jnnan nath oc aar sidan han aterkomber. Ær han owirmagi, haui dagh nat oc aar sidhan han ær XV aara gamal; ær jomfru byrdhaman, haui hon sama dagh epter thet hon gipt ær.

## KrL JB 9 — JB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_9 -->

[9] Sæl man fæderne siit j enom stadh eller skipter, oc köper j androm, thet ær fædernis jordh oc ey aflinga iord. §.1. Aflinga jord ægher ey byrdamannom biudas; then iordh hauer aflat, haui wald göra aff henne hwat han wil, gifua eller sælia, oc sæli hwem han wil som han giter dyrast, wtan man hauer [hona meth] byrd köpt aff rættom byrdamanne; hon ægher biudhas rættom byrdhamanne.

## KrL JB 10 — JB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_10 -->

[10] Alla stadhe ther man scal sik laghlica iord aff henda meth köp eller skipte, sculu XII bolfaste men fasta ath wara, aff thy samw heradhe som jordhen ligger j, oc heretzhöfdinge scal fore skilia, och nempna then man sik iordhena afhender, oc swa sighia: thenne man afhender sik iord sina [laghbudna oc laghstandna] swa mykla oc i them by, nær by oc fierra meth allo thy som ther til ligger jnnan gardh oc wtan, affhender sik oc sinom arfuom wndher han oc hans arfua, for swa manga penninga, oc thær æru tesse XII fasta ath, oc wy ærom alle til witne ath thet ær a thinge laglica giort; [...] §.1. Kan the iordh klandas sidan, tha scal then som iorden clandhas fore, sina fasta nempna; the XII sculu thet swæria, hwar j sinom stadh, oc bidhia sik swa gud hullan som han köpte the iord laglica, oc wij waarom fasta at thy köpe. Æro nokre döde aff them fastomen, eller wtlendis farne, eller j lagha forfallom som framdelis skilias, swa ath the githa ey ther til kometh, tha nempne andra bolfasta men j thera stadh, the som tha a thinge waaro tha köpit giordis, oc the sculu samaledis swæria som fasta sculden æn the til waaro. Orkar han then edhen ganga, tha ægher heretzhöfdinge köpit stadugt döma, oc haui engen waald the iordh optermeer qwælia, som een thima ær swa wardh, thy ath tha laghlica ær warth fore enom, tha ær oc warth for allom them som framdelis kunno akæra.

## KrL JB 11 — JB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_11 -->

[11] Nu kunno breff forderfuas som heretzhöfdinge wtgaf, thet ægha fasta wita eller tolf men som a thinge waaro tha the gaafwos, hwat the gaafuos eller ey. Kan thet köp fore laghmanne göras, tha scal laghmadher siit breff a gifua meth forordom som för ær sakt.

## KrL JB 12 — JB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_12 -->

[12] Köper man jordh aff androm, waarde then iordh som hona saalde, oc hemole then wærdh som köpte. Klandas nokot j thy köpeno, tha scal fangoman fram koma; gither han hemulat som saalde, stande köp tæss som köpt hauer; komber ey fangoman hans fram, eller komber fram oc gither ey hemolat, tha gange hwar till sins, oc böte then III marc som ohemult saalde.

## KrL JB 13 — JB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_13 -->

[13] Köper man jordh aff androm, hwath thet ær klerker eller leekman, tha binde fasta a rættan æghanda, oc han komi engo duli fore som rætter ægende ær, æn fasta æru till.

## KrL JB 14 — JB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_14 -->

[14] Nu later man jordh sina bort, hwat helder meth köp eller skipte, oc faar sidhan hwar aff androm the samw iord til tridia man eller lenger; klandas the iordh for them som hona först bort loth, gither han hona ey wart, tha böte han fore ohemult, han böte oc for auerkan æn hon ær j komen, och hine warin saklöse, oc gange han aater til penninga som them wtgaff, oc then til iordh som hona wtgaff, [wtan ath thet ohindrath standit hauer thry aar som framdelis skils].

## KrL JB 15 — JB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_15 -->

[15] Haffui engen sytzloman waald sælia sins herra jordh, wtan han fae herrans breff them som köpe iordena, ath the iordh ær honom hemul.

## KrL JB 16 — JB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_16 -->

[16] Hafui engen wald ofuirmagha iordh, iomfru iord eller withuillinga iordh bort sælia eller skipta, wtan han skipte til bætra, oc tho swa, ath tha ofuermagi komber til moganda alder, oc mö tha hon gipt warder, [oc wituillinge withande warder], hafuin waald huat the wilia the skipte halda eller ey.

## KrL JB 18 — JB, flock 18

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_18 -->

[18] Alla the iordher man hauer ohindrada oc oqualdha jnnan try aar, hwat thet ær köp eller skipte, oc witna thet XII men, haui engen waldh a the iordh tala, som swa lenghe hauer oquald standit, wtan man see wtlendis, eller han faangen ær, eller iomfrw eller offuermaghi; [...].

## KrL JB 19 — JB, flock 19

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_19 -->

[19] Huar som jordh köper aff androm eller meth skipte faar fore affradz dagha, tha haui then affradet som iordena om affradz dagha ægher.

## KrL JB 20 — JB, flock 20

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_20 -->

[20] Sex aar ær gipto stempna, a siwnda aare scal gipt gifuas swa som baadom asæmber iordhæghanda och landboe, oc swa affradh. §.1. Rette affradz dagha æro a sancti thomas dagh for jwl; giffuer han affradh for wth, wari saklös. Giffuer han ey wth aa rættom affradz dagh eller för, gelde fierdung högra ath sakörenom æn affradit ær, oc söke wth badhe saköre oc affrat a nesta laghtingom epter jwlen. [...] §.2. Hafui jordæghanden engte wald sigia landboanom aff iord för æn gipto stæmpna ær wte, wtan han gifui honom alla giptena som han wpbar af honom. Nw dör antiggia then som gipt gaff eller then som gifuith war, tha erfues swa [wæl] gipto bool som fæderne ærfuis æ ther til gipt ær wth jnt.

## KrL JB 21 — JB, flock 21

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_21 -->

[21] Nu sigher landboen jordæghandenom ater jord / naar gipto stempna ær wthe for midfasto /, tha raade ægenden sielfuer iord sinne, oc fae sik sielfuer aboa vppa iordena.

## KrL JB 22 — JB, flock 22

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_22 -->

[22] Nu sigher han sidan aater, [epter gipto stempno] oc jnnan afradz dagha, fae tha æghendenom træddan aker, eller giffui honom trædis löön epter thy som twe men skilia a huars thera wegna, æn engte ær træt; ær oc træt, haui forsagt erfuode sino. Ær och ey gipto stempna wte, haui forsakt gipt sinne, [træde] oc rogh sædh, wtan iordægenden wræki han aff bole bort; oc thet scal heredz nempd wita. §.1. Ey maa han epter affradz dagha iordh ater sigia, wtan han fae ægendenom annan aboa, eller gifui wt affradit, oc halde oppe allan then twnga the iordh til höre aff ty aareno, æn tho han engte saade aff thy aareno.

## KrL JB 24 — JB, flock 24

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_24 -->

[24] Nu ær rætter fardagher manna mellan torsdagen fore midfasto synnodag; læti tha landboen half hws lidugh wara om kyndilsmesso fore them til scal koma. Haui engen landboe waald fææ eller fodher aff bole föra fore fardaga, [wid III mark til treskiptis]; wil landboe foder sælia, tha ægher han ægandenom först biuda. §.1. Ey maa landboe tymber, nefuir, laanghhalm, gierdzle eller gaarda aff bole föra, [wiidh III mark oc ater scadan]; Oc æ scal fodher alt a bole nötas, [widher boot som för ær sagdh, oc ather scadan].

## KrL JB 27 — JB, flock 27

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_27 -->

[27] Ey maa bonde hustru sinna iordh sælia wtan tessen maal tiltrengia. Kan wtlendzker hær til landz leggia, hedin eller cristin, faanga bondan eller hustruna oc borth föra, komma ather budh oc bidia bondan eller hustruna aterlösa; nw ær ey til wtan iord henna, tha maa bonden iordh henna sælia oc sina hustru aterlösa; swa maa oc hustru bondans iordh sælia oc sin bonda aterlösa, æn han faangin ær. §.1. Nu kan them hunger henda, oc wilia iord sina sælia sik til födho; ægha the baaden jordh, sæli twaluti af bondans oc tridiung aff hustruna. Nu ægher bonden hwarte iordh eller lösöra, tha maa han sælia aff hustru sinna jord om aarit til sæx mark oc ey meer. Thetta köp scal a tinge laghlica göras oc kunnoga huat nöd them ther til drifuer.

## KrL JB 28 — JB, flock 28

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_28 -->

[28] Löper man fraan konw sinne, eller kona fraan manne sinom, eller faar peregrims færdh, tha torfua barn födo widher oc then som heema sither, haffui then waald sælia som hema sither, hwat han wil j lösörom til födo; stande thet swa fast oc fwlth som konan gör som mannen j tesso maaleno, oc gange twaluti a bondans goodz oc tridiungh a hustruna. §.1. Æ mædhen hionalagit ær, tha halder sængaköpit saman, huat the helder sælia eller köpa.

## KrL JB 29 — JB, flock 29

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_29 -->

[29] Alt thet bonden oc hustrun köpa saman, bade i iord oc lösörom, mædhen the j hionalagh æro, æghe hustru tridiung oc twaluti bonden aff thy köpeno. Liuta the swa sælia som köpa, tha gange æ a hustruna lut tridiung oc tweluti a bondans.

## KrL JB 30 — JB, flock 30

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_30 -->

[30] Nu deela tve om jord ena, griper annar til fædernes oc annar til faangomanz, tha scal han fangoman framkoma; giter han jord hemolat, tha haui then iordh som faangit hauer; giter han ey, tha wæri hin meth fædernis witu sinne meth XII manna edhe, then til fædernis griper. §.2. Nu kunna faanghomen flere wara, som huar aff androm fangit hauer, ledhe tha hwar til annars, oc kennis tha huar widh wærdh siit, oc then böte III mark at ohemulo faldher. Ær fangoman jnnan landh och laghsagu, tha ægher han framkoma jnnan try lagting; ær han jnrikis oc wtan land oc laghsagu, tha scal han framkoma jnnan IX wikur. §.3. Nw kan han wtrikis wara jnnan herra tienist, eller peregrims ferd wara farin, eller meth köpinskat sinom seglder, tha scal the dela j qwarstadu standa, oc skuldh aff the iordh j taka hender sætia ther til æghanden aater komber; jnnan the IX wikur epter thet han ær aterkomen, tha ægher han j hemold standa. Brister them hemols man som fangit hauer, tha böte han auerkan som iordh hauer farit, oc krefui wærdh ater aff honom som honom ohemult j hender sætte. §.4. Nu kan fangoman jnrikis wara, oc gither ey kommet for forfallom som för æru sagdh, tha ægher the deela i qwarstadhu standa ther til hemuls man wider komber, oc i treem laghtingom ther epter ægher han j hemuld standa; oc tha sculu forfaldz witne tweggia manna wara fore honom som lagh sighia, oc swæria ath han ey komit gaath fore forfallom tessom. [...]

## KrL JB 31 — JB, flock 31

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_31 -->

[31] Nu kan manne eller konu alder eller sott henda, tha ægha barn them vppe halda oc föda til dödra dagha, huat the ægha meer eller mindre. Hauer han barn eeth, tw eller flere, tha ægher han a thinge barnom sinom iord sina vpbiuda; wilia barn widertaka, tha ægha the han föda fore thre marc om aarit æn lösöra æru til; æru ey the til, tha taki swa mykla iordh som III mark penninga ær wærd om aarit for kosten. §.1. Ælzsta barn æghir först födha och vppehalda, oc sidhan hwart epter thy som thet ær gamalth til. Hwart barn ægher fader oc moder vppehalda ther til swa mykit ær vpnöt som thet atte vpbæra epter them ath arffue æn the dödh waaro, syster systers lut oc broder broder lut. Vil ey eth barn widhertaka, oc æru swa tings withne til, oc föder honom annat sytzkane fram sidan, tha taki thet först fult fore sin kost, æn tho ath ey see meer til; ær meera til, tha taki huar sin lutt fullan vp epter then döda. §.2. Samu lagh wari om frendher, æn ey æru barn til, som nw ær sagt; han ægher næster wara at födha, som næster ær ath arfue om han dödher waare. Nw sigher annar: jak bödh swa min kost til som thu thin, stande thet a XII thingh witnis mannom, raade halfua nempd hwar thera. §.3. Varin arfuingia skyldoge födha fadher oc modher æn them fatikdom hender eller alder, æ huat the pænninga haua eller ey, æn the orka. Huilken son eller dotter som wrækir fader eller moder, böte thre marker om aar huart, them æghe rætter malsegende. Nu kan then for döö æn thet ær vpnöth som han fore sik fæste, tha then som kosten hiolt ægher swa mykit vptaka som han kostat hauir, oc hint gange til skiptis som offuer löper aff thy han atte. §.4. Hawi engen waald jordh sina biuda eller giffua fore kost sin wtan rættom arfuingiom.

## KrL JB 32 — JB, flock 32

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_32 -->

[32] Nu dela twe bya om iord ena, tha sigher sik een granne aff the delo, then jordhægende ær j them by, thet ægher han a tinge göra för æn wædias til. Tapper then by deelona, wari saklös then sik aff sagde; winder oc then by delona, wari tha then wthe lyckter baade aff boot och iordh som sik sieluer afsagde. Vædiar han först, oc sigher sik siden aff the deelo för æn hon ændas, böte III mark, oc wari skilder widher them hwat the helder winna eller tappa the delo.

## KrL JB 33 — JB, flock 33

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_jb_33 -->

[33] Ujl man bolagh leggia meth androm ther sculu sæx boande men wider wara, thre a hwars thera wegna; the scula witha huru lenge thera bolagh scal standa; bætras thera gotz, bætres fore baadom; kan thet minzscas, minzskes fore baadhom. §.1. Nu ær bolags stempna wthe, oc the wilia boo sino skipta, tha wil annar sik meer aff thy boo kenna oc androm minna, wari thet a thera sæx manna witnom som widherwaaro tha the bolagh laghdo, oc skiptis epter thy som the withna. Halder sidhan annar thera for adhrom, oc wil ey wtgiffua epter thera witnom oc fullom edhe, tha böte III marker fore offhaldet. §.2. Vil man bolagh riffua fore stempnodagh, tha böte III mark then thet rifuer, aff sinom eenskyldom penningom, oc rifue swa; haui sidhan hwar siith epter bolags fasta witnom.

## KrL BB 1 — BB, flock 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_1 -->

[BB 1] Ujlia bönder by aff nyo byggia, eller ligger han j forne skipt oc hambre, tha scal hwar sino træde saa, oc sidan gange ny skipt aa. Faar nokor gambla skipt sidhan ny ær akomen, bötis tha auerkan hwar epter brutom sinom. Tha komber fierdunger fierdunge til skiptis, och halfuer by halwom, tha ær by til jamföris kommen; ther leggis om fyra tompta raa oc fyra farwægs raa, tha ær then by gathu bunden; tha ægher wægher wara X alna breder. Een skils almanna wægher til by hwars, oc annar fraan, thy ath eno flere, ath byamen sielfue wilia. Hawi swa then by farwægh som for minne ligger, som then fore meera ligger; ey mogho alle een trengia. Nw wilia bönder gatu gynom by leggia, thet mogho the saklöse göra æn them sielfuom asember.

## KrL BB 2 — BB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_2 -->

[2] Hwar som wil almanna wægh aterteppa / oc annan nyan leggia /, han scal för til tings fara, oc taka dom til ath wægh leggia aff them stadh han för laa; han scal leggia han aa sielfsins bolstadi, iamgenan oc iamgodan som han förra laa; huar som ey gör swa, rifuer gambla wæga oc gambla grindha stada, oc hauir ey doma fore sik, böte thre mark, [...] §.1. Vaarde huar wæghom, broum oc grindom æ meden hans bolstader rekker.

## KrL BB 3 — BB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_3 -->

[3] Alle ægha broa byggia oc wægha rydia, swa then som minna ægher j by, som then som mera ægher, hwar epter ægho sinne. §.1. Ligger kirkio bro nidre om synno dagh een, böte VI öra, swa for annan oc swa fore tridia, wari eensak malsegendens; then böte som obygt hafuer, oc then wari saklös som bygt hauer, hwar epter thy som han j bygd ægher. Kirkio bro scal wara fæm alna bredh; ligger hon lenger nidre æn III sönno dagha, böte III marc til treskiptis; wari samu lagh om fæ bro oc qwerna bro. §.2. Landz wægher oc tings wægher, [thær almogen scal ath fara], ægher wara X alna bredher. Ligger landz bro j lande, the som flere herade ægha broa æn eth, ligger hon oför thre synnodaga ath slagh, tha böten thön heradhe brona ægha XL marc til treskiptis, malsegandenom, konungenom oc hæradeno, [om hon oskipt ær]; kan hon lutskipt wara, oc weet hwart herade sin lutt, wilia somme byggia oc somme niderfella, ligger half bro nidre [som sagth ær], böte XX mark til treskiptis; ligger fierdunger nidhre, böte tio mark til treskiptis. Huilkit herade niderfællir oc wil ey vpbyggia, böte som sagt ær, oc warin saklöse the som bygt hafua. §.3. Hwar som heredzbro [thre synnodagha] ligger all nidhre, som alt herade ægher broa, böte XX marc; ligger halff nidhre, böte X mark; ligger fierdunger nidhre, böte V marc til treskiptis. Sither by qwar oc wil ey byggia meth herade, böte III mark til treskiptis. Sither bondhe qwar oc wil ey byggia meth, böte VI öra, them takin bönder som bygt haua. §.4. Nw kan bro bort ganga meth ofuerflodz watne eller elde, oc ær thy oför, æ huar hon ligger hælzt, bolstada mellan, heradis oc landa, ther ægha the færio eller fluta halda ther til ath bron warder gild; [...] §. 5. Nu kan folk j broom scada liuta oc dör aff, böte X mark then som brona atte waarda, oc taki them arfua thes dödha, wari ensak thera. Nw bryter hester sik j bro, [hoors eller annat qwikt thet ey æta maa eller ey math nyt ær], oc faar / dödh / aff, bötis ather / meth fierdung aff thy thet wært ær /; [...] §.7. Broasyner sculu wara twa om aar hwart, annor om walborga messo och annor om michels messo, oc enga flere, wtan rætter malsegende see fore som scada hauer fangit j bro, tha scal heretzhöfdinge XII manna syn thit nempna aff thy herade; fella synamen the bro, böte then broafall som bro sculde waarda, oc scadan epter thy som för war sagth, hwat helder folk löth scadha eller fææ. Swær syn bro nidher, som ey hauir för warith, tha sculu æghanda manadha dagh haua the sama bro ath byggia; haua the ey hona tha bygth, hæthe wider III marc til treskiptis.

## KrL BB 4 — BB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_4 -->

[4] Tompt ægher brytas epter byamale, epter pennings landh, örtuga landh, öris landh oc marka landh, epter attungs landh oc halff attungs; ther æghir hwar siin luth vptaka som han i by ægher, oc raade huar sinom lutt, hwat han æghir minne eller meera. Engen maa adhrom sin lutt fortaka, wtan han hæte widher lagha botom. §.1. Engen maa oc by til jamföris dela, wtan han fierdungh ægher j by; [...] then ægher læghre raadha som mæst ægher j by. Haui engen waldh then by ath riffua, som j rætte solskipt ligger, wtan meth alla iordæghanda wilia. Warin alle saklöse the j by boa [om tompta læghe, akra oc engia], ther till ath nokor gifuer androm sak.

## KrL BB 5 — BB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_5 -->

[5] Nu wilia bönder hws aa tompt sina sætia, bygger bonde swa nær adhrom, ath han hauir ey studha rwm eller stulpa, thet ær halff annar alin a hwars thera tompt, taki vp oc ryme, oc böte fore III mark til treskiptis; hauir han bygninga witne eller loffs witne, stande thet fore honom; orkar han huarte, taki vp oc ryme, oc böte som sakt ær. §.1. Nu kan berg j tompt liggia, nyter thet bryta eller brenna, hysa eller heffda, tha ær thet halfft j maale oc halfft w maale; nyter thet ey, tha ær thet alt w maale. Ær bekker j tompt, nyter bölia eller hölia, tha ær han haluer j maale oc halfuer w maale; nyter ey, wari alder w maale. §.2. Nu scal gödningh aff by leggias, tha han ær til lagha lægis kommen oc til rætta solskipt, tha scula the gödning skipta som meenföre haua j tompt; the gödningh ægher leggias wiidh tæss tompt som meenföre hauer j tompt. / Tepper man eller bygger / swa, ath farwægir hauer meenföre aff the bygningh, tha scal syn aff tinghe nempnas; the syn ægher hwar halfue raada, swarande och akærande. Vær synen then tilkæris, wari waarder; fellis han, taki vp oc ryme, oc böte sæx marker. Tompt ægher til gatu rinna, oc ey gatu meenföre göra. §.3. Ligger wægher gynom by, tha kan een bonde ægha tompt beggia wegna [widh] gatu; nu kan han tompt sina ey gita bygt wtan han hona saman kommi, tha maa han jntaka farwægh til tompt, oc annan wægh til farwægs wtgifua, swa ath jampt ær geen jampno, och bygge sidan then wæghen gatu som han sieluir wil. §.4. Nw wil man helder byggia a swina wallenom æn a tomptine, bedis tha swina wal til skiptis; och bygge swa mykit a hans skipte bör oc ey mera. §.5. Nw stander by j iampföre oc rætte solskipt, han maa standa om try aar for allom them hws ægha a tompt annars manz, som han hauir faangit j them jamförslom; gither han hwset affört jnnan try aar, wari saklös; förer han ey aff, oc hauer ey loff eller leegho fore sik, kaste tha [jordhæghanden] vp hws hans at saklöso, [...]

## KrL BB 6 — BB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_6 -->

[6] Nu ær by til jamföris kommin oc rætte solskipt, tha ær tompt akers modher; tha scal aaker epter tompt leggia, oc ænda karle gödning giffua, fiæt fraan fugla reen, tw fran gango reen, oc thry fraan almanna wægh som ligger mellan kirkio oc köpstad. Aker ægher ængh til sigia, ængia tegher scog teghe, scogh teghir röör teghe, rör teghir a watn wth; watn ægher warpum skipta; ther som ey githa stena lighat swa ath sea maa, skili ther stang rörtege sönder.

## KrL BB 7 — BB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_7 -->

[7] Nu sculu the aker epter tompt bryta, och deelda raa nider sætia, tha kan almanna wæger gynom gierde liggia; ligger aaker sidholaanger meth wægh fram, tha ægher wæghir wara tio alna bredir, triggia fieta hwan wægh widh almanna wægh ligge wtan byamal; sidan brytes epter tompt. Ligger aaker fram meth gaarde eller dike, tha sculu tw fiæt til gödning liggia. Ligger dike mellan gaardz oc aker, oc ligger aaker vp meth dike, tha ægher dike wtan byamal liggia. Dike ægher tueggia alna breet wara, oc een alin gödning æghir til dike liggia. §.1. Nw torfua men diike akra mellan, tha gange halfft dike a hwars thera aker; ther ægher engen gödningh fore gifua. Ligger aaker ath enda lango, oc adhre liggia twærs a diike, haui halfft dike hwar thera. Nw kan deeld een eller twa mötas oc baadha wth ath dike rinna, tha ægher hwar fore aakre sinom grafua. Nw legger granne balk ather fore aakre sinom, annan oc tridia, böte III öra for hwan thera; leggir ather om alt gierde, böte III mark. Öris bötir ægha granna skipta, och tre mark til treskiptis ganga. §.2. Nw legger man dike ginom gierde sit eller ængia, möta annars bya aakra eller ængia, hiordh waldir eller annor bya mark, wilia the ey watne lata borth löpa som bolstadh ægha, tha gelde them ather som scadan liuther epter fyra metzmanna ordom, huat thet kan wara aakra eller ængia, oc böthe thre mark.

## KrL BB 8 — BB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_8 -->

[8] Nu far bonde j gierde meth sædis spanne sinom, tha sculu allæ granna för swin tept haua æn sædhis span wth bærs. Nw fælla somme oc wilia ey swin teppa, tha sculu granna saman kallas, oc ther til syn haua; ligger liidh nidhre, böte III öra, takin both wernalagha sielfue. Tha harfuat ær jnnan thera wærn, tha sculu gaarda gilde wara och wælföre. §.1. Nw kunno garda nidhre liggia, tha sculu granna saman koma oc syn til nempna, thre men; fælla the han som gaardhen atte, tha böte han III öra, oc wari eensak sielfra thera. Nw wilia the syn nempna aff sokn, thet sculu VI men göra, nempne hwar thera III men; fella the then som gaarden ægher, tha böte VI öra then som gaarden atte, wari thet eensak sielffra thera; faa the ey tessa boot, fari tha til tings oc sökin wth VI öra oc meth III mark til treskiptis. §.2. Nu kan syn a tinge nempnas, thet sculu XII men wara; heredzhöfdinge scal them j syn nempna som baadom asæmber; the XII ægha j syn fara, och sighia swa: wy saaghom hofua wægh oc klöfua wægh til gaardz oc fraan, som scadi gynom gik; stande aa witnom thera, hwem the fælla wari fælder ath threm markom, taki ena konunger, andra malsegende oc tridia hærade. Swa brat synamen haua thet seeth, tha gangen the bort oc talens widher, gangen swa ather saman til thera som deela, oc sighen thet genstan hwem the fælla wilia, oc dragen thet icke længer, och swærin swa epter aa första thinge. Vari swa om andra syner som om thessa.

## KrL BB 9 — BB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_9 -->

[9] Komber fææ gynom gaardh ogildan, görs ther scadhi a hö eller korn, tha scal han som gaarden ægher, gifua korn mothe korne och höö mothe hö epter fyra metzmanna ordom. [...] §.1. Nw komber fæ j akra, kan man then scada ey mætha, gelde tha ather meth lagha geldom, fyra penninga fore nöth, oc swa fore annat oc tridia, swa oc fore faar eller geet, twa penninga for ena gaas, swa fore andra oc tridia. Tessen booth som nw ær sagd, maa ey högre wara, tho ath fææ see flere, wtan scadi maa mætas, tha geldhe ather som för ær sagt. Vari lagh samw om hesta, hoors eller swin, om man giter scadan ey mætit. §.2. Bryter man gaard nidher, oc warder bar a takin wiidh, böte thre marker; warder ey baar a takin, wæri sik meth sæx manna edhe. Brennir man gaard annars meth waadha, böte fore VI öra, oc gerdhe vp gaardh swa godan som han för war; gither han ey waada eedh gangit, böte [gaarden ather oc a] III marker. Brenner han meth wilia, böte [ather gaarden oc a] III marc, eller wæri sik meth VI manna ede. §. 3. Nu hugger man gaardh annars oc före heem til sin, warder takin widher, taki aff honom yxe hans eller annat tingh till witne, oc then böte III marker som gaarden vphögh. Nw faa the deela, then siger stulith wara eller rænt wara aff sik som mist hauer, tha gifs them witzordh som afftækt giorde. Taker man stangh aff annars manz garde, warder takin widh, böte een öre, swa for adhra oc tridia; ey ær the boot mera. Varder ey takin wiidh, wæri sik meth sielffsins ede. §.4. Om walborga messo dagh ægha alle gaarda gilde wara; ær thet ey swa, tha böte som för ær sagt. [...] §.5. Nw hældar man sin hæst j hegnadh eller tiwdrar, böte III öra.

## KrL BB 10 — BB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_10 -->

[10] Nu kan fæ jntaghas w aakrom eller ængiom, tha maa hest eller skiut jnleda oc rida, oc ey spilla eller sprengia; vxa eller koo scal man jnwraka, och ey illa hanna eller dræpa. [Swa oc] aff skipadom scoge scal fæ jnwraka, oc ey illa hanna; [...] Nu kan han fææ slaa wærra æn han wilde, oc liuter dödh aff, gælde ther qwikt mote dödho swa goth som hiint war, epter tueggia manna ordom. §.1. Nw hauir man fæ jnwrakit, och then komber epter som fææ ægher, oc biuder ræth fore fæ sith, hin wil ey wtgifua som handa mellan hauir, tha taki then meth sik, som wth kræffuir, twa bolfasta men, oc sæti bondanom wædh fore fææ siit; vil han ey tha widh taka, tha sæti [wædh] adhrom manne meth tweggia manna witne; vil han ey æn tha thet fæ wtfaa, och halder jnne om ena nath, fylle then offhaldz witne som fææ æghir, oc hin böte III markir. Kan nokot aff thy fææ dö, tha gelde ater qwikt moth dödho swa goth som thet war för, epter mætzmanna ordom, oc a III marc. §.2. Nw ær fæ jntakit, och hin wil ey epter koma som fæ æghir, tha ægher han thet lysa for grannom och byghdamannom som thet fææ hauir jntakit; wil ey æghanden heldir tha koma æn förra, tha ligge hans wardnader a thy fæ. Nw faa the deela, oc sigia: thu tok mith fææ jn oc lagde lön aa, tha witi han thet meth twem mannom som jntok, ath han tok thet jn aff aakrom eller ængiom eller aff skipadom scoge, och thet ær laghlica lyst fore grannom; ær ey swa lyst, tha gelde ather fæ æn thet nokon scada hauir faangit, oc a III mark, [thy] ath thet ey laghlica jntakit war. §.3. Nw sighir annar a hiordh walle wara jntakit, oc annar sighir j aakrom eller ængiom eller skipadom scoghe, witi thet meth twem mannom som widerwaaro oc asagho ath han thet jnnan wærn tok; orkar han ey witnom, antwarde athir fæ swa goth som thet war, oc a III mark. §.4. Æghir man otampt fææ thet gærdan gaard bryter eller offuirflögir, och faar man scada aff thy fæ antiggia j aaker eller ængh, tha gelde then aater scadan som fæ æghir, epter metzmanna ordom, [oc böte VI öra]. §.5. Nw henger fææ a gaarde döth, hittis then meth wilia a gaarden wrak, geldhe athir fææ meth lagha geldom; hittis ey then som wrækit hauir, tha ligge fææ ogilt. Vitis thet nokrom oc ganger ey widh, wæri sik meth VI manna ede. §.6. Taker man alt saman hördingia oc hiordh j aakrom eller ængiom meth tueggia manna witnom, böte III mark then fææ æghir. §.7. Huar som stiæl eller ræner jnwrækit aff manne för æn thet ær laghlica aterlöst, böte III mark æn tweggia manna witne æru till, eller wæri sik meth sæx manna ede [then raanet witis], ath han aldre meente honom jnwrækt, [oc ey thet wth togh].

## KrL BB 11 — BB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_11 -->

[11] Nu wilia bönder aldina scog sin j helgd lysa oc swin a han skipa, them scal man skipa epter örtugom oc örom, marc landom och aattungom, epter thy som hwar j scoghe aaghir. §.1. Kan nokor aff æghandom ey faa swin a sin scogh skipa, oc wræka hine a som lagh æra, ther mogho the hans aldin saklöst nötha. Nu skipar han meer vppa æn han æghir, böte III marker, oc aather scadan epter / metzmanna ordom /. §. 2. Nu skipar then aa som engte æghir j scoghenom, och engen hemulsman haffuir aff scoghægandom, haui forgiort swinom sinom.

## KrL BB 13 — BB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_13 -->

[13] Nu kan man torfua korn siith jnaaka, tha scal han korn wndan skæra aff annars manz akre, oc j bunden binda oc ax wndan hempta, oc sidan ath saklöso offuer aka. Swa scal j ængiom badhe slaa oc wndan ræfsa, oc ake sidan ath saklöso. §.1. Huilken som aker offuir aaker oskornan oc ax olæsin, böte III mark fore ena deeldh, swa for adhra oc tridia; ey wardir the boot mere. Sama ledis ær om ængh, æn han offuir threa deeldir aaker, böte IX marker til treskiptis. §.2. Farliidh ægha alle the j by boa; ganger spield ginom thet, kennis thet enom och kennis han ey widher, tha wæri sik meth VI manna ede; gither han edin gaangit, wari saklös, oc böten alle grannane spield ather; githir han ey, böte spieldh athir ensamen.

## KrL BB 14 — BB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_14 -->

[14] Engen man maa torf skæra j annars teghe, eller ther lagha skipt ær akommen; hwar thet gör, böte III marker for een tegh eller akir, swa for annan oc tridia; ey wardir the boot mera, wtan malsegandha warda flere. Æra the flere som han auerkar fore, tha böte slikth huariom som nw ær sagth. Ligger the mark wtan byamaal, tha skæri hwar som wil ath saklöso. Ægher man teegh i twem byom eller flerom, ey maa tha torff skæras j enom bolstadh oc aakas vti annan wtan skipt see; ær skipt, aake tha aff sino oc ey aff annars. §.1. Reena oc dike æghe huar epter ægho sinne j byamaale sino. §.2. Hauir man aterlagu iordh j by oc komber korn a the jordh aff annars sædh, tha skæri ey meer æn han j rætto byamaale æghir, och halde enga wærn ther om thet a annars manz jordh komber; slaar han oc afföre, böte lagha bötir. §.3. Alle sculu halda wern owir ængh til michels messo, offuir aaker æ mædhan korn wte stander. Nu kan noghor man swa ilwiliande wara, ath han later sædh sina wthe standa ath traanglöso maale, kan han scada a sædh sina faa, wari ogilt. Nw sighir han traang walda, wari thet aa sex sokna manna withnom, raadhe halffua nempd hwar thera; segia the ath traang waldha, geldis tha scadin ather epter thy han mætin wardir, som för ær sakt. Alle the som lagha wærn halda, wari saklöse; hwar som ey halder, hæte widhir III marc. §.4. Huar som wærna lagha biuda sik til ath byrgia hö eller korne annars manz, korn j dös sætia oc hö j stak, oc gaardh om sætia æn the wilia, tha haui engte wald latha thet wte standa them till scadha som borgit haua. §.5. Nu ligger wrfielder j by, huath thet ær j aakrom eller ængiom, [...]

## KrL BB 15 — BB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_15 -->

[15] Leghir bonde man eller konu oc gifuer them fæstepeningh, eller gangha thön a math oc maal meth honom, skilias thön sidan widh han fore stempno dagh, gifuin ather bonda festepenning oc legho swa mycla som han haffde them fest. §.2. Vræker bonde leghohion bort wtan sak, biudas the sidhan til hans athir meth tweggia nagranna withnom, och han wil them ey taka, tha gifui them swa mykith som han haffde them fæst, oc warin sidan hwar them wara lyster. §.3. Kunno leghohion bondans siwk wardha oc byrgd bondans niderfella, tha briste swa mykit j leegho thera som j dagsuerkiom brister for bonda. §.4. Legho stempnor ægha wara twa om jamplaanga aarit, een aff pingisdagom oc til maarteensmesso, annor tædhan oc til pingisdaga; siw nætter mellom hwars stempnodags mogho the hion lidugh wara, oc ey lenger; sidan sculu the widh legho taka. §.5. All ægha the leego gaanga, som minne ægha æn til III marker; hwar them heemar eller hyser sidan them ær legha eller festepenningir budhin, och wilia the ey widertaka, böte III marc. Æghir han til III marker eller meera, oc wil ey legho ganga, wari tha a halfue gærdh meth bonda.

## KrL BB 16 — BB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_16 -->

[16] Auerkar man aa annan j aakre enom, eller slaar ængh j teghe enom, ther æghir aatir geldas korn moth korne, hö moth hö, oc engen both meth. Auerkar han j aakre adhrom, thet scal athergeldas, oc both engen. Auerkar han j tridia, thet scal atirgeldas, oc boot engen. Auerkar han j fierda, thet scal atergeldas, oc meth III marker, swa a fæmta oc swa a sietta; ey wardir the bot mera, æn tho ath auerkan seen flere; wari thet a synamanna ede som ther til waaro nempde. Vari lagh samw om ængia som om aakra. §.1. Æria men fora eller wadha wadh j ængiom, ær ræth j raom och wrangt i midhio, ligger æ wadh a sama man, gelde ather thet han takit hauir meth mætzmanna ede, oc wari saklös wadande; ær wad wadit a ymsa, wari saklös.

## KrL BB 17 — BB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_17 -->

[17] Nu gör een granne vpgerdh a annars bolstadh, eller flere granna j bynom æru, antiggia aaker eller æng eller rofuo rydh, böte III marc for eth aar; / nytiar / han hona om flere aar, böte III marc fore huart thera, eller wæri sik meth VI manna ede; gither han edin gangit, wari saklös for / the auerkan / han warde sik fore, oc the auerkan böte som han bar atakin war.

## KrL BB 18 — BB, flock 18

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_18 -->

[18] Hugger man döduida lass j scoge annars manz, wardir bar oc atakin widh, böte III öra, swa for annat oc tridia; hugger fierda, böte III marc æn han wardir bar atakin; ær han ey baar oc atakin, wæri sik meth VI manna ede. Hugger man timber j annars manz scoge, wari lagh samw som sagd ær om döduidh. §.1. Löper man næfuer j annars manz scoge, takir manz byrde ena, böte III öra, swa for adhra oc tridia, taker fierde, böte III mark. Aker man til eller meth heste ledher byrde bort, eller roor til, böte III mark, oc aater allan scadan. §.2. Nw hugger man löffstak j scoge annars manz, slaar höstak, eller löpir næfuir och j bunka læggir, oc lathir qwart j scoge standa, böte VI öra, och haui forgiort erfuode sino; före han bort meth allo, böte III marc, [oc ather scadan]. Hwem toligen sak witis, oc æru ey witne til, dyli meth VI manna ede. §.3. Hugger man manzbyrde meth raa hasl eller wnge eek j scogh annars manz, wardir widhir takin, böte öre, swa for adra oc tridhia; hugger man fierde, böte III marc. Hugger man lass eller batzfarm, böte VI öra, swa for annan oc tridia; hugger man fierde, böte III marc. Hugger man eek axul dighra j scogh annars, böte öre, swa fore adhra oc tridia; hugger man lass eller baatzfarm, böte III mark, swa for annan oc tridhia; ey warder the booth mera. §.4. Nw hugger man eek eller book the bærandhe træ æra, böte III mark; ær ey bar oc atakin, wæri sik meth VI manna ede, eller witi loff eller legho for sik aff rættom æghanda; hugger man X eller flere, wardir takin widh, böte XL marc; æru ey witne til, wæri sik meth XII manna ede. §.5. Nw barklöpir man eek j scoghe annars manz, wardir takin widh, böte III marc, swa for adhra oc tridia; then man maa man binda oc hudstryka meth tings dome æn han ey botom orkar. Fore barklöpo eller scoga brenno stande hwarte loff eller legha; hwat thet barkas eller brennis, wari alt om een lagh. §.6. Nw maa engen æghandhe raa ek hugga, hwarte flere eller færre, wtan aldra æghanda loff som j scoghenom ægha, wtan han hæte wiidh lagha botom, mark allom them j scogenom ægha for eek ena, swa for andra oc tridia; hugger man fierde, böte III mark. Stander eek jnnan aakirmaale manz eller teghe, hugge hona at saklöso. §.7. Hugger man apaldh j scoghe annars manz, ær hon minne æn bærande træ, böte III öra, swa for adhra oc tridhia; huggir man fierde, böte III marc. Nu hugger man apald the bærande træ ær, böte VI öra, swa fore adhra oc tridia; hugger fierde, böte III marc. §.8. Nw taker man annan [huggande] j scoghe sinom, han maa aff honom taka yxe eller clæde hans, wtan han haui loff eller legho fore sik, oc komme engo dyli wiidh then som bar oc atakin ær; hauir han loff eller legho fore sik, taki ather klæde sin, oc warin baade saklöse. Deela the baade, siger annar sik ræntan wara eller j sielffsins scoge takin eller annars stadz hwar thet ær, stande thet a thes witzordom som afftektena giorde, om han hauir ther till tueggia manna witne som ther nærwaaro oc aasagho, [...]; wil han binda loff a han, binde meth VI mannom.

## KrL BB 23 — BB, flock 23

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_23 -->

[23] Engen maa [raa] til sima jægha wtan konunger, tha han hoff hauir, til sinna nyt, oc ey ellas; hwar som thet gör, böte XL marc, oc ligge til heredz nempdena; taki ther konungen XX marker aff, oc then som akærer X, oc X marc herade; fangas han a ferske gerning, böte som för ær sagt. Engen maa oc raa j warga nætiom taka, wtan thet see j warga skall, [widher saköre som för ær sagt]. §.2. Engen maa ælgia spiut leggia swa with som swerike ær, wtan han böte IX. mark til treskiptis; faar man eller kona aff them bana, böte XL mark then som them lagde, til treskiptis, wtan tesse land see wndan takin: dall j westergötland, wærmeland, dala j wesmanna lande, gestricka land, helsinga land oc finland; tho ey i them thimom som hær forbiudas, thet ær fraa fastogang til olafs messo, j tessom thimom maa engin epter ælge fara.

## KrL BB 24 — BB, flock 24

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_24 -->

[24] Engen maa j scogh annars manz ganga eller sielffsins epter ekornom, mard eller leekat for alla helgona dagh; ganger han för, oc warder bar oc atakin aff grannom eller naagrannom, takir alt saman man oc gildro, böte fore III öra, them takin malsegenda; dræpir oc han epter midfasto, böte samaledis. Nu wil han the both ey böta, fari tha till tings oc söke wth III öra, oc III marc meth til treskiptis. Ær ey bar och atakin, wæri sik meth VI manna ede, [eller böte som sagt ær].

## KrL BB 25 — BB, flock 25

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_25 -->

[25] Gör man werka j fiskeuatnom annars manz, haui forgiort erfuode sino oc III marker meth. Lægger man mærda j annars manz werka, eller sænker j annars watn, eller leggir næt, eller far meth liustro wtan fiskeleek, eller meth huarie handa fiskning han faar, böte III öra. Far man j fiskewatnom annars meth fisketolom jnnan fiskeleekom, böte III mark, æ huaria handa fiskningh thet hælzt ær. §.1. Dragir man noot j fiskewatnom annars, hwat thet ær j fiskeleekom eller wtan, taki aff honom clæde, [næth] eller annor tingh, then fiske watn ægher, til widirmæle, oc han böte III mark som oloffuandis foor j annars fiskewatn. Orkar han loff eller legho, wari saklös; hafui ey wald ath binda loff a then sama wtan een tiidh. Dyl han ath han ey takin war a hans watne som epter kære, tha fylle [kærande] / eedh / meth sæx mannom, oc sidan böte hin III marc. Dela the, sighir annar the afftekt ræntha wara aff sik eller stulna, tha haui then witzord som afftekt giorde, witi thet meth twem mannom huat thet war retteligha takit eller ey; orkar han ey them witnom, wari saklös then afftekt war aff giord, och hin böte raans boot som olaghlica aff honom togh, thet æro III marker. §.2. Fore alla the saker man warder ey bar oc atakin [eller meth witnom til bunden], / haui then saken giffs witzord ath wæria sik meth laghum epter thy saken ær. / §.3. Nw deela twe om fiskewatn, tha sigher then som skipt wil aleggia: nw wil jak luth min wita aff wassom oc wærkom; tha giffs honom witzord som skipta wil; han scal bedas skipt for grannom sinom oc soknamannom oc swa a tinge; sön han honom rætta skipt, oc faar siden lutt hans oskiptan, böte III mark; far han oc sidhen skipt ær oloffuandis, böte hwart epter sinne auerkan som för ær sagt. §.4. Nw liggia sund eller ströma jnnan eller wtan bya bolstad, tha ægha the werka byggia som jordæganda æru, æn the wilia, oc bygge huar epter thy som han æghir j byamaale oc j tompt. §.5. Hwar som spiller nooth for androm, [...] hugger swa sunder ath hon ær engo nyt, böthe ater scadan oc a XL marc. Spiller man nætiom eller mierdom, eller huaria handa fisketolom thet helzt ær, böte III marc oc ater scadan.

## KrL BB 26 — BB, flock 26

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_26 -->

[26] Alle bya ægha meth raa oc rör wara om lagde. Ligger raa oc rör bya mellan, wari thet warit hauir. Ær ey raa eller rör til, æro tha gamble gaarda oc forne bya mellan, tha giffs them witzord. Ligger aa bya mellan, tha maa oc ther bolstada skæl wara, æn ey ær raa eller rör til. §.1. Nw liggia twe bya sidho laange widh sio eller sundh, æghe halfuan siö huar by. Ligger holme mith j siö, æghe halfuan hwar thera; ligger adhro lande nærmer, haui then holma som watn æghir. Ligger flotholme j sunde, haui then flotholma som han gither widh land fæst. Ligger by widh siö ænda, æghe swa mykit j siö som hans bolstadir sægher til. §.2. Nw deela men om raamerke, sighir annar ægha krokraa oc annar rætt raa, ther scal syn til nempnas, raade halue syn huar thera; wari the ramerke gild som synamen gilda, hwat the æro ræt eller krokot. Dela bya twe om raamerke, æghe huargen waald wnder annan ganga, ey a tompta raa oc ey a farwægs raa, wtan lethen epter androm raom. §.3. Dela saman [om æghodela] bygder by oc ödis by, hauir bygder by raa och rör oc gaard om sik, tha giffs honom witzordh; ær ey raa och rör till, ligge til then by the för laagho. §.4. Deela saman bygde bya twe om bolstada skæl, tha sculu the dagh fore læggia oc æghanda syn haua; sæmber them a, thet ær wæl; sæmbir them ey, tha sculu the til tings fara, kærande oc swarande, oc XII men a syn nempna, nempne halua nempd huar thera; the XII sculu leta huilken thera sannare hauir; sidan the haua thet seeth och wth leeth, tha scula the a heretztinge witna hwat ther ær sant om thet maal; huilkin thera ey wil ath thy lita, haui wald wædia wnder næsta landz ting moth heretz syn, wædi bonde III marc oc heretz syn XII marc. Nu ær landz syn akommen, tha scal thet gilt wara som hon gör, oc ther maa engin wædia a mot; wari gilt thet VII aff synamannom göra eller flere. §.5. Alla bolstada synir sculu hauas mellan walborga messo oc alla helgona dagh; alla the sidan hauas wari ogilda. §.6. Mötas twe bya j aakrom eller ængiom [eller adhrom æghodelom], wilia the sik meth gaarde skilia, ligger annar for meer oc annar for minne, gerdhe then meer som for meer ligger, oc then minna som for minna ligger. Nw möter hiordwalder aakrom eller ængiom annars bysens, halde tha then gaarden vppe som aakra eller engia æghir, oc then wari saklös som hiordwal æghir. Möter scoger aakrom eller ængiom annars by, wari lagh samw. §.7. Mötis hiordualla twe, huar aff sinom by, tho ath annar see minne æn annar, tha maa klöf meth klöf ganga, oc huargen for adhrom jntaka, wtan bolstadir annar wil om sik gerda. Nw mötas bya twe, hauir annar hiordual oc annar ey, tha leeghe then for sinne hiord som them asæmber, then enga æghir sielwer. §.8. Nw gerder bolstadir vppa annan bolstad, eller oc man a annan, oc witnar swa syn thön the badhe nempna, taki vpp gaard oc böte III marker.

## KrL BB 27 — BB, flock 27

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_27 -->

[27] Rör ær thet som fæm stena æru, fyre wtan och een jnnan; fyre eller III stena mogho ey raa heta; ey moga flere steena röör ellir raa heta. J hwarie tompta raa sculu fæm stena liggia, j farwægs raa / samaledis, oc wrfieldz raa som aff alder warit hauir meth röör eller gaard oc waard /. J aaker skiptom och thegaskiptom ther magha twe stena raa kallas, eller staki oc steen oc been meth; enom stene giffs engte witzordh. §.1. Nu kan ey raa eller röör til wara eller gaardher, wari tha bolstada skæl j midhiom aom eller j midiom swndom. §.3. Nw ma engen bolstader raa vptaka ellir nidher sætia, wtan / allom jordæghandom wari laghlica tilsagt / oc domber til gifuin. Læghs tompta [eller farwægs] raa nidher, ther sculu alle iordæganda / j sama by laghlica wara til kallade /; ey torfua the doma ther till a thinge taka.

## KrL BB 28 — BB, flock 28

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_28 -->

[28] Ljgger löt bya mellan, ær röör eller tieldra till, wari thet warit hauir; ær ey till, haui hwar by halua löth. Ligger döduida scogir bya mellan, wari lagh samu. Ligger wernkalladir scogir bya mellan, æro rör eller tieldra til, wari thet warit hauir; ær ey rör eller tieldra til, tha ægher skipta til öris oc örtuge.

## KrL BB 29 — BB, flock 29

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_29 -->

[29] DElas tw herade widher om almenningia, oc sigher hwart herade sik ægha, tha scal syn aff næsta herade til nempna, oc ey aff them som widerdelas. Huilko hærade ey nöghir ath thy synamen göra, haui waald ath wædhia wnder landzsynena; sæthi herade widher XII marc oc synamen XII marker til treskiptis som för ær sagt, oc slite landzsynen thera j mellan som alla andra jorda deelor, oc wari thet stadugt som hon gör. §.1. Nu maa engen annars almenning fara eller fikia j scogom eller watnom, wtan han hæte wider lagha botom, eller haui loff eller leegho for sik. §.2. Ligger almenningir orudder eller obroader, tha æghir alt herade rydia oc broa, eller böte lagha böter, hwar epter sinom ægholut. Engen maa byggia a heretz almenningiom wtan loff heredz och heretzhöfdingia. Hwar som byggir a heredz almenningiom, waarde han broum swa wiith som hans jnwadi ær; wari thet jnwadi hans som han hafuir meth gaardom gripit, oc gifui herade skyld aff som them asæmber. Samaledis see om landz almenningia som heredz, oc taki tho loff aff lande oc laghmanne. §.3. [...] sither han qwar tridhia aar, haui tha forgiort bygning oc erfuode sino, oc haui laghman eller heretzhöfdinge waald the sama jordh byggia, oc tho meth landz minne eller heredz. Hafui engen waald then a almenninge boor affuræka æ mæden han ræth gör, oc ey hans arfua om the ræt göra.

## KrL BB 30 — BB, flock 30

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_30 -->

[30] Almenningis slatto dager ær neste sykn daghir epter sancti peders dagh; hwar som för slaar j almenningiom, oc kære nokor a han aff æghandom, böte III marc och höö meth.

## KrL BB 31 — BB, flock 31

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_31 -->

[31] Nu æn then som a almenningiom landz eller heredz boor, kan fatikdom henda, swa ath han formaa ey landz skyld vppehalda, eller læggir thet alstingis j ödhe for rætta oc merkelica nödh sculd; formaa han æn a adhro aare thy næsta sik rætta, oc thet bol vppehalda oc affradh vpfylla thet aterstod, haui han engin wald affuræka; formaa han ey, tha scal laghman eller heretzhöfdinge adhrom manne thet bool skipa, som för ær sagt; tha scal heredzhöfdinge a tinge tith VI men meth sik nempna, the sculu mæta bygning oc auerkan the samu; fylle först vp herade geeld siit thet epter stodh aff bygning thera, æn ey æru penninga adhre til; ær the bygningh bætre, tha fylle herade honom thet som hon ær bætre epter metzmanna ordom. §.1. Haui engen waald landz almenningia eller heredz jn til sin köpa eller skipta, wtan swa ath ther gifuis lande eller herade gipt aff oc afrad, swa som thet war wptakit meth. §.2. Nu maa engen rydia scogrydio a landz eller heredz almenningiom; hwar som thet gör, haui forgiort III mark oc erfuodhe sino.

## KrL BB 32 — BB, flock 32

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_32 -->

[32] Nu maa engen bya hiordhwal, eller nokot thet oskipt ær, hwat thet ær wtan gaardh eller jnnan, jntaka til aaker eller ængh eller humbla gaardh, eller til nokra sina nytto, för æn ther ær lagha skipt akommen; huar thet gör, haui forgiort erffuode sino oc meth III marc. §.1. Nw kunno men rydscogh ægha oc han rydia wilia, tha maa hwar thera han rydia ath oskiptho saklöst, oc haui ther III sædhe, oc lægge sidan thet aater til byascoghen; hauir han thet lengher till aaker eller adhra sina nyth, haui forgiort erfuode sino och meth III mark. Nw sigher een ath annar ryder offmykit, och bedis til skiptis, tha giffs honom waald til skiptis deela.

## KrL BB 33 — BB, flock 33

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_33 -->

[33] Nu kan mölnostadir bolstada mellan liggia, hafui halfuan mölnostad hwar bolstadir swa langt som hans byalandh ligger. Nw ligger mölnostader jnnan by oc bolstad, tha taki hwar sin lutt ther aff som han æghir j tomptom, aakrom eller ængiom. §.1. Engen maa mölnostad adhrom til scada byggia, ey ofuan swa ath watn tæppis, swa ath thet ganger vp aa aker eller ængh, oc ey swa nidhan fore, ath thet swæui fore them offuan ligghir. Nw faa the deela, sighir annar swa bygt wara, ath spilth ær aaker, ængh eller qwern fore honom, tha scal ther till æghende syn haua, radhe hwar thera halue syn; sæmber them ey, tha sculu the til tings fara, heretzhöfdinge nempne them XII men som badhe sigia ja widhir, the sculu tith koma / oc the bygning scoda, oc sidan a nesta tings dagh til ting fara oc sighia hwat ther ær sant om /. [...] Nw haffua synamen sworit ath han haffuer olaglica bygt, tha ær han saker ath III markom, [oc athir allan scadha]; tha æghir heretzhöfdinge bygning hans wpdöma, oc honom halffs maanada dagh fore leggia sielfuum wprifua. §.2. Nw wil han ey wpkasta jnnan fornempdan dagh, tha scal heretzhöffdinge nempna meth sik XII men, the sculu tiith komma oc the sama bygning vpkasta, oc meth sama mannom sæx mark aff honom wthmæta, thre mark til treskiptis for olagha bygningh, och III marc for heretzhöffdingia dombrut. Nw stander han fore oc wæær, gör han nokrom scada them som tiith komber, hwat thet ær draap eller saar, wari thet twegilt som han gör, oc alt thet ogilt som han faar. Samu lagh wari om werka oc fiske gaarda, om the olaglica bygde æru. Nu æn flere forsa æru saman, oc wilia alle byggia, tha maa ey een swa byggia siit, ath annars spilles; tha æghe then waald ath byggia, som scadalöst githir adhrom bygt.

## KrL BB 34 — BB, flock 34

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_34 -->

[34] Nu æn ny auerkan scadar gamble auerkan, tha æghe gambla auerkan witzord nya auerkan wprifua. Nu æru baadha bygda; nidhre oc öffre, och liggia baadha j lagha læghe, hwat the æru twa eller flere, haalde ey öffre watn for the nidhre, oc the nidhre, stæmpne ey vpp a the öffra; draghi sielffue vp stigbordh sin, eller böte VI öra æn han gither han ther til wnnet meth tweggia manna witnom a tinge, oc sieluom sik tridia; warder han ey ther til wnnen som nw ær sagt, wari saklös; böte oc swa opta VI öra som han wardir laglica tilwnnen, epter thy som för ær sagt. §.1. Nw ægha flere men saman qwernastad, wil een byggia oc icke alle, haui then witzord som byggia wil, tha scal æghandom / meth twem bolfastom mannom tilsigias /, och bidia them byggia meth sik; byggia the icke meth honom jnnan tridia tings dagh, tha scal han a tridia tinge heretzhöfdinga doom til taka ath byggia, och sidhan maa han saklöst byggia. Nw stempna the sidan, som ey wildo byggia, them som bygt hauir, oc sighia ath han bygde thera meth waldz werkom, tha haui han witzord wita meth VI mannom ath han bygde meth heredzhöffdingia dome a tinge laghlica dömdom; oc sidan scal han haua qwernena ther till han hauir swa mykit vpburit aff henne som han hauir a hona kostat; vithi thet VI men, som the baade til nempna, naar han hauir fulnadh for sina bygning; oc wari samw lagh om fiskegarda. §.2. Nu maa ey man watn eller fiskeri aff forno forwenda oc fore adhrom spilla, wtan han hæte widher III mark, och fylle ather scadan epter mætzmanna ordom laghlica a thinge tilnempdom. §.3. Ligger sundh bya mellan, landa eller heradhe, leedsund æghir wara XII alna breet, almanna leedh; baatha leedh VI alna, som ey ær almanna leedh, [oc æ ther mesta diupit ær]; hwar som meer tepper, [rifue vp] oc böte III marc.

## KrL BB 37 — BB, flock 37

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_37 -->

[37] Bær man eld j quernahws annars manz, hwat thet ær helder mölnare eller bonde, brenna the qwern eller mæld for rættha wangömo sculd, then eldin aatte waarda bygge vp hwsit [meth allom reedscap] jamgoth, oc böthe III mark, XII öra qwærnæghandenom oc XII öra bondom som mæld aatto, oc fylle waada eed meth VI mannom; fældz ath ede, tha böte aather scadan epter thy han mætin warder til, oc meth IX marc til treskiptis. Samw lagh wari om wædherqwern som om watu qwern. §.1. J hwat heradhe tolken scadi kan / hendha / aff eelde som nw ær sagder, tha ær herade honom brandstud skyldugt epter thy som scadin warder mætin till; heredzhöfdinge scal honom VI men aff tinghe nempna, the sculu heem til hans koma, oc epter granna witnom then sama scada mæta; mæta the han til XX marc eller mera, tha æghir han aff allo heradhe branstud taka; metz han til X marc [eller mera], taki brandstudh aff them halfdeelenom hæredzsins som scadin thimade vthi; mætz han til V marc, taki tha brandstud aff them fierdunge som han boor vti. §.2. Branstudh æghir wara haluir span korn, eller örtugh swenska penninga. Alle ægha brandstud taka oc gifua the som bolfaste men æru, klerka oc leekmen oc swa thera hion; ther ægher engen fræls fore wara.

## KrL BB 38 — BB, flock 38

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_38 -->

[38] [Nu] bær man eldh i scog, oc wil brenna rogh rydio eller kool eller andra brenno, far then elder widhane æn haua torff, han ath grannom kalle; giter han holpet, wari saklös; giter han ey, tha scal han fölgia brennande braande och rykande röke, oc biuda waada eedh fore sik; giter han waada eedh gangit meth VI mannom, tha böte waada boot for bya scog een som döduider ær III mark, swa for annan och tridia, wari eensak bya manna; gither han ey edhin gaangit, wari tha booth IX mark for een scogh, swa for annan oc tridia; ær han ey baar oc atakin, wæri sik meth XII manna ede. §.1. Brænnir man berande scogh j waada, kan brenna eek eller book, böte for eek ena eller book III öra, swa for adra och tridia, oc fylle waada eedh meth threm mannom; brennir fierde böte IX öra, oc fylle waada eed meth VI mannom; brenner tio eller flere, böte VII marc, oc fylle waada eedh meth XII mannom. Giter han ey waada eedh gangith, tha böte for eek ena sæx öra, swa for adhra oc tridia; brennir fierde, böte III marc; brennir X, böte X marc til treskiptis; brennir XX eller flere, böte XX mark; ey wardir the boot mere. §.2. Vitis manne wthbyrda elder, oc han dyl, oc ær ey takin widher eller laghlica meth witnom tilbunden, dyli meth XII manna edhe och wari saklös.

## KrL BB 39 — BB, flock 39

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_39 -->

[39] Nu kan man bij hitta a bolstadi sinom, eller a scoge them han æghir lutt j, wari hans som hitte; hitter a bolstadi annars manz jngerdhis, tha haui fore tak oc finda lutt engen; hitter wtgerdis j scoghe annars manz, æghe ther tridiung oc byamen alle twaluti. Sigia twe haua hiit bistok een, hafui then finda lutt som först lyste. §.1. Nw swerma bij oc flygha j scogh annars manz, fölger then som bij æghir til stok oc hool, oc merker swa sama træ, oc lyser fore byamannom, haui engen waald honom them fortaka; komber annar epter oc kennis wid sama bij, æghe then för lyste. Flyger biiswermeer j aldin træ, tha scal han stockas och ey træ spilla; huggir man træ nidher eller spiller, böte VI öra; flyger j döduida træ, hugge nidher oc taki bij sin saklöst. Nw kunna scoghæganda honom sculd giffua, sigia then swerm ey hans wara, tha witi thet meth threm mannom, ath han war blæster oc bikader j hans bigaarde, oc han fölgde til hols och hæls; orkar han then eedh, taki bii sin saklöst; brister ath eedhe, lati wth biin oc a VI öra. §.2. Dræpa bij bistok annars manz, böte II öra for een, then som bii aatte som draapo, eller dyli meth tueggia manna ede; dræpa the annan, böte halff mark, eller dyli meth triggia manna ede; dræpa thre eller threem flere, böte VI öra, eller dyli meth triggia manna edhe; böte ey thes mere at flere dræpas. §.3. Ganger man meth bland eller bikari j annars scoge, wardir takin widher, böte III marc, wtan han gange aff gaarde thes som scog æghir, oc ær a maal oc math meth honom. Hwar som sætir scruf j scoge sinom eller annars manz, böte III mark. §.4. Stiel man biistook, wardir faangin meth, tha maa han bindha oc til tings föra meth tiufnade, oc ther witna lata, oc ogildan döma, oc sidhan hengia.

## KrL BB 40 — BB, flock 40

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_40 -->

[40] Nu kan ny by byggias aff gamblom, thet hetir affgerdaby; han ægher meth odelby aff bys almenninge timber aff döduidhi oc ey aff aldin widhi, gaarda faang och elda brand, næffra flæth och fægaangh, torff skyrd oc leertækt oc raamæte slæth. Gange ther hans swin som fææ hans gaar, swa mangh som han födhir wiidh sin loo. Han maa engom loff a scogh göra, hwarte meth laan eller leego, oc enga affsalur aff scogh göra, wtan lite ath thy meth gaarde ær gripith. §.1. Vil odelby jntaghur göra, tha sculu the honom gatu leggia X alna til almennings; the sculu gaarde waarda som jn wilia taka; ey mogho the swa byggia, ath the han jnne teppa.

## KrL BB 42 — BB, flock 42

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_42 -->

[42] Molkar kona faar eller geth annars manz, warder takin widh, böte III öra; ær ey takin wiidh, wari saklös. Molkar hon koo manz, wardir takin wiidh, böte III marc; æro ey witne til, dyli meth VI manna eede.

## KrL BB 44 — BB, flock 44

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_44 -->

[44] Dræpir man fææ annars manz meth wilia, hwaria handa fæ thet helzt ær, som bætra ær æn II öra, gelde ather meth fullom geldom epter tueggia metzmanna ordom, nempne sin huar thera, oc meth III mark, swa for annat oc tridia; æru ey witne til, dyli meth VI manna edhe. Dræpir flere meth wilia sinom, thet hetir hiordhugh; gelde aater fullom geldom scadan, oc aa XL mark om han wardir laghlica tilwnnen meth VI mannom; wardir han ey laghlica til wnnen, dyli meth XII mannom. Dræper man thet fæ som minna ær wært æn II öra, böte tuegilt fore epter mætzmanna ordom som sagt ær. Æ hwar toliken sak witis manne, oc ær ey laghlica tilwnnen meth aasyna witnom, dyli epter thy som saken ær som sagt ær.

## KrL BB 45 — BB, flock 45

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_45 -->

[45] Kastar man eller skiuter ath fæ manz, kan wær taka æn han wilde, liuther dödh aff, gelde ather qwikth for dödt, oc swæri ath thet war aldre hans wili meth triggia manna ede. §.1. Bidher man annan fæ sino hielpa, heste blodh lata eller andro fæ sino, kan wær tilkoma æn sculde eller han wildhe som handh a bær, tha wæri sik meth eens sins ede ath thet war aldre meth hans wilia ath thet scada fik, eller böte fierdung aff fulle boot §.2. Nw sargar man eller slaar fæ manz, liuter thet ey dödh aff, ær thet hester eller wxe eller hoors, ær ey werknada fört, taki then som hiogh thet saara oc læke, oc fae honom fört fæ til sytzlo sina; wardir hinth olyt, taki bonden siit eghit ather; warder thet lyt aff, haui then som hiögh, oc fae bondanom olyt fore epter mætzmanna ordom. Hwar som ey wil swaa athir gelda som nw ær sagt, oc kæris thet til hans a thinge, tha scal heretzhöffdinge metzmen heem til hans nempna ath mæta wth fult geen fullo, oc meth III marker. §.3. Kastar man hæst, hoors, wxa eller koo, slaar wth ögha, hugger aff hoorn eller rumpo meth waadha, böte öre for hwart thera, oc fylle waada eedh meth threm mannom; feldz ath edhe, böte halffgilde fore. Stinger wth baadhen öghon, gelde aathir fullom geldom, oc a III mark æn tw witne æru til; æru ey witne til, dyli meth VI manna edhe. Slaar man koo ath hon gither icke molkat, böte halff marc.

## KrL BB 46 — BB, flock 46

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_46 -->

[46] Dræpir fææ annars manz fææ, hest eller hoors eller thet fæ som ey ætha maa, wardir meth witnom laghlica til wnnen, gelde halff gilde fore epter metzmanna ordom. Dræper wxa eller koo eller annat fæ som ætha maa, böte fierdungh aff fullo gelde, oc then haui thet dödha som för aatte. Nw kæris thet til manz, oc æro ey asyna witne til, dyli meth edhe epter thy thet fææ wyrdis til. §.1. Nw æn fæ sargar fæ, thet ær ogilt. Varder werknada fææ sargat af andro fææ, swa ath bonden gither thet ey nytiat wnder wk eller sela, tha scal han som fæ aatte, thet scada giorde, hinom sela fylning faa epter tueggia metzmanna ordom, nempne sin hwar thera, eller böte twa öra.

## KrL BB 48 — BB, flock 48

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_48 -->

[48] Boa bönder j by saman, tha leggia the widerlæghe om hiordhald siit, ther æghir hwar androm ræth göra. Nw fellir een hiordhald thera, wæri sik meth triggia manna ede, eller böte II öra, oc taki them hiordhaldz men sielue. §.1. Nw kan han borth tappa wxa eller koo eller hwaria handa fææ thet helzt ær, kan ey aterfaa, gelde aather fullom geldom, huart epter thy thet wært ær epter tweggia mætzmanna ordom. §.2. Nw taka diwr fæ fraan hiordhaldz manne, ær sielfuir nær, faar afflester aff, wari saklös; faar ey afflester aff, gelde ather fullom geldom. §.3. Kalfuar koo a mark wte, oc kalfuir bort tappas, böte örtug; tappar borth kiidh eller lamb, böte IIII penninga. §.4. Nw kan fæ bondans koma j handawerk annars manz, thes som snaro satte eller stocka lagde, oc liuter dödh aff; æru gildre laghlyst, böte hiordhaldz man halffgilde them som fææ aatte; ær ey gildre lyst, böte then som gildrade fullom geldom. §.5. Tappar hyrdinge wxa eller koo, kan ey atherfaa, miste leegho sina; tappar han vngnöte, miste öre aff leegho sinne; fore geet eller faar örtugh, for laamb, kalff eller kiidh IIII penninga, fore gamalt swin öre, for swin yngra æn aars gamalt örtug. Raadhir bonde hördyngia sinom, warder ey lamber eller lytter aff, wari saklös.

## KrL BB 49 — BB, flock 49

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_49 -->

[49] Flaar man bast eller bryter qwæste aff eek eller bryter pors j annars manz mark, gelde ather scadan oc aa III marc, æn han ær laghlica tilwnnen. §.1. Hwar som bryter pors a almenningiom landz eller heredz for olaffs messo, warder taken meth, böte VI öra. Hempter man willehumbla a bya almenningiom, heredz eller landz fore bartolomeus messo, böthe thre marker [och aater scadan].

## KrL BB 51 — BB, flock 51

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_51 -->

[51] Före man fæ a öya annars manz olofuandis, hwat fæ thet wara kan, huar thet fææ jntaker, han scal thet laglica lysa fore sokna tinge; komber then epter æghande ær, oc biuder ræt fore fææ siit, han scal gifua öre for hest eller gamalt nöth, for wngnöte, geet eller faar örtugh, fore kiidh, kalff eller lamb IIII penninga; löser han ey fæ siith oc ræth tilbiuder jnnan thre synnodaga, ligge sidan a wardnadher hans som ægher; kan thet spillas eller dö, wari skadi hans som ey wilde lösa. §.1. Lather man fææ siit wtan aldra æghanda loff j öyar, the han æghir sielfuir jnnan, tha warde lösn thes halfuo minne æn förra sagt ær.

## KrL BB 52 — BB, flock 52

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_52 -->

[52] Köpir man fææ aff sottarby oc wræker heem oloffuandis grannom sinom meth sino witi, wræki bort eller slaa nidher geenstan, oc böte III marc æn nokor kære a han aff grannom. Nw dyl han, sigher at han thet ey wiste, tha dyli meth VI mannom, oc wræki tha bort ath saklöso; wil han ey bort wræka eller nidher slaa, böte sæx mark.

## KrL BB 53 — BB, flock 53

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_bb_53 -->

[53] Engen man maa annars fæ taka, skip eller ankoste, eller hwaria handa thet helzt ær, döt eller quikt, sik til nokra nyt haua, wtan han haui loff eller leegho for sik aff rættom æghande; [...]

## KrL KpB 1 — KpB, flock 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_1 -->

[KpB 1] Köper man fæ hoffuat eller klöfuat aff androm, skæpt wapn eller skurin clæde, giort gull eller sylffuer, læst hws oc dorath, thet scal alt meth win oc witne köpas.

## KrL KpB 2 — KpB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_2 -->

[2] Köper man gull eller sylfuer aff androm æn aff gulsmidi sielfuom, finder then som köpte ath ther ær flerd jnnan, tha taki then aater som saalde, och wæri sik meth XII manna ede ath han wiste ther meth ey swik wara; fældz han ath ede, böte III marc; dyl han ath han thet ey salde, dyli meth XII manna edhe, eller gifui aathir wærd oc boot meth som sagt ær. §.1. Nu giffs gulsmidi sculd ath han saalde fals j gulle eller sylfuir, tha scal thet til [hammar oc] stædz latha; findz thet skært, haui hwar som faangit hauir; ær the oskært, gifui gulsmider honom wærd ater som köpt haffde, oc haui sieluir flerd sina, oc böte XL marc. Kan gulsmider dylia, oc wil ey aater taka flærdh the han saalt hauer, hafui tha then witzord som köpte meth twem bolfastom mannom han till salu sinna binda, oc boot som sagt ær. §.2. Vil man gull eller sylfuer siit gulsmidi j hender faa ath göra, thet scal han skært jnanwarda meth twem bolfastom mannom; [...] kan sidan then sighia, som gull eller sylfuer aatte, ath thet ær ey swa skært aaterfaangit som han thet wtfik, wari thet a thera witnom som tha widerwaaro; wæria the smiden, wari saklös, oc taki lön sin; fella the han, tha hete tiufuer, oc böte tiufnad epter metzmanna mæthi.

## KrL KpB 3 — KpB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_3 -->

[3] Köpir man wax, salt, rökilse, smör, fluth, talg eller humbla, æ hwar man seer flærd köpta eller saalda, tha nempne hwar thera som köpte oc saalde twa bolfasta men, the sculu wita huat flerd er saldh eller ey, [oc witna swa for heredznempd a tinge]; wær tha nempdin han som saalde, wari saklös; fælla the han, böte XII marc. Swa scal alla stadi bötas ther flærdh hittis j köpum, oc taki then aather wærd som köpte, och then flerd som salde.

## KrL KpB 4 — KpB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_4 -->

[4] Hwar som köper widh hustru bondans wtan witu hans, æghe bonde waald thet köp aterkalla æn thet ær mera æn öris köp. Engen maa widh bondans barn eller hion köp göra wtan withu hans; hwar som gör köp meth them, böte III marc.

## KrL KpB 5 — KpB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_5 -->

[5] Nw gör man köp a torge, huat han köpir quikt eller döt, klandas thet köp, oc weet hin engen fangoman sin som clandat ær fore, tha swæri han til sin som clandade meth tueggia manna witnom, och hin binde torgh köp siit meth köpwitnom bolfastom, oc göri sik wrtiufua, oc taki sidan hin ater siit som clandat hauer, och hin lethe sidan epter wærde sino som köpt hafde. §.1. Köper man hors eller koo, eller hwat thet ær helzt som födis aff, clandas sidhan thet fææ som han köpt hauer, tha scal han affödo haua som vp hauer föth, thy at engen maa annars affolstre waarda, och löse then siith aater som ræth kænth hauer.

## KrL KpB 8 — KpB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_8 -->

[8] LEgher man aff androm hest, skiut, wxa eller huat thinge thet wara kan, taker han thet ospilt, thet scal ospilt aather anwaardas. Nw sigher then som atte ath thet spiltis aff hins handauerke som leegt hafde, wæri sik tha meth XII manna ede, oc giffui wth leegho som han mælt hafde; fældz han ath edhe, giffui bondanom ater swa goth som han thet tok, oc meth leghona. §.1. Taker man laan aff androm, laan scal leandis heem föras; ey maa laan misfaras, thet scal fullom geldom atergeldas, epter thy som / witne / wilia swæria, the som nærwaaro tha thet wtlæntis. [...]

## KrL KpB 9 — KpB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_9 -->

[9] Leggir man penninga jn til annars eller adhra koste, legge jn meth tueggia manna witnom, oc taki aather wth meth sama withnom; æro ey swa witne till, oc then sigher som jnlagde at ther war mera jnlagt æn han wtgaff, haui tha hin witzord ath wita wtgifuit wara meth XII manna edhe. §.1. Stiels thet fæ eller brinder eller waldtags, fölgis beggias thera saman, tha wari thet ogilt; fölgis ey beggias thera saman, tha fae honom siit ather.

## KrL KpB 10 — KpB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_10 -->

[10] Sætir man wædh manne, hwat thet ær minne lösöre eller mere, tha göri thet meth tueggia bolfasta mannna witnom. Nw kunno the wædh brinna för æn stempno dagher ær wte, brinder beggia thera, gelde engte aater. §.1. Nw kan thet stielas eller waldtakas, tha scal han til kirkio fara oc lysa ther epter for soknamannom, baade epter sino oc epter thy som wædsæth war; ær ey beggia thera stulit, giwi wædh sin æghandenom aater.

## KrL KpB 11 — KpB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_11 -->

[11] Nu ær stempno dagher thera wte fore wædhiom, oc lösis ey aater, tha scal han wædh aterbiuda a tinge eno, adhro oc tridia; wil han tha atherlösa wædh siith, haui ther waald til; wil han ey, tha sculu wædh mætas; æro wædh bætre æn geldet, tha giffui æghandenom til swa mykit som thet ær bætra eller mera; ær wædh minna æn geldet ær, tha fylle then til som gelda sculde.

## KrL KpB 12 — KpB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_kpb_12 -->

[12] Borgar man penninga for annan, tha gelde thet sama wth som han borgat hauir, eller dyli meth ede tolff manna ath han aldre for han borgade; fældz ath edhe, tha gelde wth thet han borgat hauir, huat thet ær mera eller minna. Nu kan them athskilia, siger annar mera borgat wara oc annar minna, gelde tha wth meth edhe XII manna, oc seghi ath han ey meer borgat hauir æn nw ær framlagt. §.1. Nw siger annar: thu hauir man borgath, annar sigher penninga, tha fae thet fram som han kennis ath han borgat hauir, oc wari saklös; komber ey mannen fram, tha gelde then geldh eller oc manzens sak som borgat hauir, eller wæri sik meth ede XII manna. Ær a tinge eller for sokn borgat, witin thet XII men hwat borgat ær eller ey; ær ey a tinge borgat, stande a witzordom sinom.

## KrL TgB 1 — TgB, flock 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_1 -->

[TgB 1] Tha laghman wælias scall, tha scal biscoper thet / j laghsagu the / kunnoga latha, oc VIII wikna dagh fore læggia, ath alle mogha koma, som j laghsagu boa, til landz ting; tha scal biscoper twa meth sik haua a klerka wegna; sidan scal almoghen wælia sæx hoffmen oc sæx böndir, the XII meth clerkomen sculu thre men wælia aff them ther boa j laghsaghu, som the wilia answara for gudhi ath landeno æro rættaste epter thera bæzsta samwiti; aff them threm ægher konunger een taka, then gudh honom j hwgh skiuter, oc han forstar almoganom nyttogan wara. §.1. Then som konungen til laghman wæl, han æghir thetta swæria: swa bidhir iak mik gudh hielpa oc the helgadoma iak ahalder, at jak scal widh fatika oc rika offuer alla laghsagu mina j doomom allom rætto fölgia, oc aldre wraango a mote samwiti mino oc laghom, oc aldre lagh wrengia eller oræt styrkia for redde sculdh, wild eller penninga giri, ey for awndh eller iluilia, ey for frendscap eller weensæmio; swa see mik gudh hulder som jak / thetta halder /.

## KrL TgB 2 — TgB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_2 -->

[2] Nu scal man heredzhöffdingia wælia, tha scal laghmadir tingh stempna een maanadh for een tingh scal haldas a rættom tingh stadi j sama herade; tha scal heradhe nempna XII men slika the wilia, oc laghman wari trættandhe; the XIII sculu konunge thre j wal leggia af them j herade boa, ther taki konunger een aff, then han wil oc weeth ther til fallen wara. Ær ey konunger jnlendis, tha taki then heretzhöffdingia som konunger thet j hender satte. §.1. Tha scal heretzhöfdinge sama eedh som laghman swæria. [...]

## KrL TgB 3 — TgB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_3 -->

[3] Taker laghman muto for doom sin, gifui konunghe mwto oc böte XL marker, oc miste laghmanz döme siit, oc fae thet sidan aldre aather. Taker heredzhöfdinge muto, wari lagh samw. Taker [foghate eller] lænsman muto, gifui konunge mutho oc miste læn siit, oc faae thet aldre aater, oc böte XL mark. Taker nempdaman mutho, gifui konunge muto oc böte XL marc, oc sætis aldre j nempd optare. §.1. Huilken man som giter honom forwnnet meth fullom skælom ath han muto tok, taki han aff them XL markom som han böta scal, VIII örtuger oc XIII marc. [...]

## KrL TgB 4 — TgB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_4 -->

[4] Ey maa een man flere heredzhöffdingia döme haua æn eth, oc han ægher haua tridiung aff allom heredz ræth j sakörom aff thy herade, oc herade raade sielfft them twemlutom som ather æro, [...]

## KrL TgB 5 — TgB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_5 -->

[5] Hwan tings dagh æghir heredz höffdinge eller then hans dom hauir til tings koma a rettom tings stad, eller böte III mark [fore hwart sin han ey komber, til treskiptis]; oc akæranden oc swaranden hawin sama witzord a næsta tinge som the sculdo hawa haft æn heretzhöfdinge haffde a thinge warit, for thy all lagha witne oc eeda sculu a thinge for rættenom göras [och gaangas].

## KrL TgB 7 — TgB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_7 -->

[7] Komber tings daghir oppa helgan dagh eller fasto dagh, lyse heredz höfdinge a förra tings daghi slikan dagh han wil tingh hafua [aa]; lyser han ey, sithen tha bönder saklöse heema til annan tings dagh, oc heretzhöfdinge böte III mark [til treskiptis].

## KrL TgB 8 — TgB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_8 -->

[8] Thre sculu tings thima wara om aaret j hwarie laghsagu, fförste fraan tiwgunda dagh jwla oc til nyo wikna fasto, annar fraan walborgamesso til midsommars dag, tridi fraan michels messo till aduentith.

## KrL TgB 15 — TgB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_15 -->

[15] Nu stempna flere men enom til tings æn een man vppa een tings dagh, tha scal han them först stempde först swara, oc sidan hwariom epter thy han stæmdir war. Nw sighir sik huar för stempt haua æn annar, [...] tha æghir heretzhöffdingen them först ræt göra som högsta hauir kærona, oc sidan hwariom epter thy som kæran ær till.

## KrL TgB 16 — TgB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_16 -->

[16] Nu æ hwar man scal stempna adhrom, ær han wtan hered oc jnnan laghsagu, tha scal han stempnas fore kirkio sokn aa helgom dagh eller a tinge [ther han boor], oc haui triggia wikna dagh til swars koma epter thet han war laghlica stemdher. Ær han wtan laghsagu och jnrikis, haui sæx wikna dagh till swars komma, oc stempnis æ som för ær sagt.

## KrL TgB 17 — TgB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_17 -->

[17] Nu giffuir lænsman nokrom sculdh / fore hwat sak thet helzt ær /, oc sighir han haua hemelica böth widh maalsegenden; hauir lænsmannen ther san witne till, ath thet war synt oc skærskotat a sama dygne, haui sama wald han wider binda som maalsegende, oc maalsegende haui fortigat ræth sinom, oc then / saki / böte konnunge oc herade. Orkar ey lænsman tessom witnom, wari swaranden saklös.

## KrL TgB 18 — TgB, flock 18

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_18 -->

[18] Komber maalsegende til tingh oc giffuer androm sak, wændir aather och wil han ey laghsökia, söke tha lænssman som för ær sagt; maalsegendhe haffui tha fortappat sinom ræth.

## KrL TgB 22 — TgB, flock 22

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_22 -->

[22] Nu komber then til tings som eedh wil gaanga, oc malseghanden komber ey, eller ær ther oc wil ey edh stafua, gange tha bonde edh siin, [...] oc wari then edher laglica gangen. Kan nokor sidhan then eedh quælia, tha sculu / thre godhe bolfaste men the aa tinge tha waaro /, thet sweria at han laghlica gaangen ær, oc haui engen wald then edh athir bryta, wtan [wædiat warder eller] konunger wil sannindh wtleta.

## KrL TgB 23 — TgB, flock 23

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_23 -->

[23] Talar [widherdelo] man talu sina a tinge, komber ather a andro tinge oc talar adhra, thet ær twetalan. Nw witis manne thet, wæri sik meth sæx mannom, eller böte sæx öra malsegendenom ensampnom; sidhan scal han meth samw talu han a första tinge haffde, / sak sina fulfölgia /, hwat thet ær heldir tiltalande eller swarande.

## KrL TgB 24 — TgB, flock 24

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_24 -->

[24] Nu komber man til tings oc scal eeda gaanga eller witne fylla, giffuer malsegenden, lænsman oc hæredzhöffdingen honom then edh vpp, vari swa gilder edher giffuen som gaangen. Nw skil them aath, sigher annar gifuen wara oc annar ey, within thet sæx men the a tinge waaro, hwat ther ær sant om. §.1. Nw giffs manne sculdh, tha scal han wærias eller fellas / j thy herade / gerningen giordes, och ther böta som han boor.

## KrL TgB 25 — TgB, flock 25

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_25 -->

[25] Nu komber bonde til tings oc bedis aff heredzhöfdingia lagha doma, sigher han sik ey wita lagh om thet maal, tha maa han thet wpsætia och huxa sik om til nesta tings dagh; tha ægher heredzhöfdinge honom lagh döma, eller böte thre mark, wtan han for thinge swær meth een edhe sinom ath han ey lagh om thet maal weeth; sidhan sæti thet vpp wnder laghman siin.

## KrL TgB 27 — TgB, flock 27

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_27 -->

[27] Uarder man laghfelder for brutt sin, tha scall malsegende til tings fara oc heredzhöffdingia til sigia; heredzhöffdinge scal honom aff tinge XII men nempna, the XII sculu j bondans gaard fara, oc mæta lösöra oc gangande fææ [hwariom som han æger j sakine]; vindz ey thet till, tha scal korn oc hö mæthas; ær thet j hwsom læst, oc bondhen wil ey wplæta, tha brythe saklöst dör vpp; vindhz ey thet til, tha sculu hws mætas; rekkia ey the til, tha scal wth iordh hans mætas; vindz ey hon til, tha scal mætas j bolbynom som the XII sigia dyrast wært wara. §.1. Æ hwar iord wthmætz for saköre, haui bonden waaldh hona aterlösa jnnan thry aar epter thet hon mætin ær. Orkar ey han, löse tha frender hans jnnan sama tidh; bæri then skyld vpp aff iordh som hona hauir, och slae / thet aff tha hon lösis /. Lösis hon ey jnnan thry aar, haui tha [then baade iord oc affgeld hona] fangit hauir, och haui engen waldh the iordh optermeer qwælia eller j byrd lösa. §.2. Swa opta som bondin / sakir warder /, tha skiptis æ hustruna luter fraan, baade j iordh oc lösörom. Bryter hustrun oc fellis bonden meth laghum, bötis tha aff henna gotze.

## KrL TgB 28 — TgB, flock 28

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_28 -->

[28] Nu ægher heredzhöfdinge ey tingh / stempna / heem til manz at mæta for honom för æn XII men haua witnat ath han ær laghstemdir oc laghfölgder.

## KrL TgB 29 — TgB, flock 29

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_29 -->

[29] Nu sigher bonden sik / ey laghfölgdan wara, oc offmykit fraan honom mætit /, haui ther metzmen witzordh wita meth ede sinom a tinge ath the ey mera mætit haua æn bruten waaro til, for thy engom bör osakum böta, oc ey töswar sama sak.

## KrL TgB 30 — TgB, flock 30

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_30 -->

[30] Haffuir bonde affradh eller tiend jnne meth sik tha mætas scal for honom, thet maa / ey mætas /. Ægha oc flere j boo meth honom, eller ær jnlags fæ eller bolags fæ meth witnom til hans komet, thet scal ey j mææt ganga.

## KrL TgB 31 — TgB, flock 31

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_31 -->

[31] Nu kan mæt aterdömas, tha gifui hwar ather som han tok meth swornom edhe, och wari saklös fore raansbotena, for thy thet togs meth domom [wt, oc ey annars].

## KrL TgB 33 — TgB, flock 33

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_33 -->

[33 § 1] J allom witnom, edom och nempdom sculu bolfaste men wara.

## KrL TgB 35 — TgB, flock 35

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_35 -->

[35] Nu kan nempd ey sæmia, hwem VII aff nempdhene wæria, wari warder; hwem the / ey wæria /, wari feldir.

## KrL TgB 36 — TgB, flock 36

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_36 -->

[36] Nu æn / kærande eller swarande / jefuar nokon [j nempd] wildugan wara, tha scal then bort gangha oc annar j hans stadh sætias swa lenge thet maaleth sliitz, [...]

## KrL TgB 38 — TgB, flock 38

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_38 -->

[38] Dömir laghman eller heretzhöfdinge dom, wil nokor moth them wædia, tha wædi a sama tinge [eller jnnan næsta VIII dagha ther epter], eller haui engte waald sidan moth them wædia. Vædiar man mote heredz höffdingia, tha wædi malsegande XII öra oc heredzhöfdinge III mark wndher lagman; tappar malsegande, taki heredzhöffdinge halff marc, halff marc laghman oc half marc herade; tappar heretzhöfdinge, taki malsegende mark, andra laghman oc tridia heradhe.

## KrL TgB 39 — TgB, flock 39

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_39 -->

[39] Nu wædiar bonde eller heredzhöfdinge moth laghmanne, wædi bonde eller heredzhöfdinge III marker oc lagman sæx marc; tappar bonde eller heredzhöfdinge, taki laghman marc, andra konunger oc tridhia herade; tappar laghman, taki then som wædiade II mark, II marc konunger och II marker herade. [...] §.1. Bryter oc nokor heretzhöfdingia doom, böte III marc. Bryter nokor laghmanz doom, böte sæx marker.

## KrL TgB 41 — TgB, flock 41

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_41 -->

[41] / J rættara tingom tessom / scal heredzhöfdinge nempd nempna XII men aff heradheno, halfft hofmen oc halfft böndher [oc landbo, goda bolfasta men] them som widerdelomen oc heredzmen sigia ja widher; han scal sannindamen j nempd nempna oc ey osanninda men, ey widherdeelo men oc ey the wildoge æro; heredzhöfdinge scal sielfuir j the nempd wara, oc ey annar j hans stadh, wtan han lagha forfal haui. §.1. Hwem tessen nempdh wæær eller feller, thet scal standa oc ey aater gaanga. The nempd maa engen wædia mot; tho maa konunger [om all maall] sannind wtleta; han maa aterbryta alla skrok soknar oc alla off sokner, oc laghman ægher lagh skilia.

## KrL TgB 42 — TgB, flock 42

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tgb_42 -->

[42] Nu then thima konungs nempd scal hauas, tha scal konnungs fogate halda kosten for them konungs doom hauir meth VIII hestom, oc fore them hans dom jncigle hauer meth III hestom, oc heredzhöfdinge scal halda kosten for laghmannenom meth VIII hestom, oc for nempdine, huariom hoffmanne som j nempdh ær meth twem hestom, oc for huariom bonda [oc landbo] meth enom hest. Oc for thet ath heretzhöfdingen scal then kosth halda, scal han vpbæra allan then heredz ræt som tha falder for the nempdine, hwar [heredzhöffdinge] j sino heradhe.

## KrL EB 1 — EB, flock 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_1 -->

[EB 1] / Söker / man heem ath andhrom thes wiliande, ath han wil bondan eller hans hion eller nokon then j hans gaarde ær eller gæst hauir, eller hans gard sökt hauir j traangom, tha han j gaarden komber, scada göra, dræper, slaar, hugger fullom saarom eller slaar skeno, blaanad eller blodwite, alle the ther meth æro j fluk oc farnöte, the haua brutith edzörit.

## KrL EB 2 — EB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_2 -->

[2] Rymer man ath annars gaarde for owinom sinom, hin som epter faar, kastar eller skiuter epter honom swa ath han faar aff dödh eller fulsære eller blaanadh, taker thet han sidan han kom j hans tompt eller gaard som han til hielpa sökte, tha hauir han oc alle the meth honom waaro brutet edzöret.

## KrL EB 3 — EB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_3 -->

[3] Swa mykit bonden hauir jntakit meth hwsom oc gardom a sinne tompt som han boor aa, ther æghir han heemfridh a sik oc allo sino. §.1. Nu stander badstufua wtan gaard, smidia, hemelik hws eller ladha, j tessom husom æger man sama fridh haua som a tompt eller j gaarde, hwar som ther gör gerning a annan haui forbrutith edzörit.

## KrL EB 4 — EB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_4 -->

[4] Nu kan thet taka hin som fore löper för æn han komber a hans tompt som han flydde til eller j hans gaard, tha ær ther ey brutit edzörit.

## KrL EB 6 — EB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_6 -->

[6] Nu kan then man heemsökn gör, warda saar eller dræpin eller faar blodwite j thy ath han gör heemsokn, tha ær thet alt ogilt han faar. Nw kunno the som heemsokn göra, wndan flya, alt thet the faa j gaardenom eller a tomptine ær alt ogilt. §.1. Nn æn the æghas widher j gaardz lidhi, oc falla fötir jnnan gaardz liid och howdh wtan a them som heemsokn giorde, wari ogilder; falla föter wtan oc howd jnnan, wari gilder, thy ath tædhen full howdh som föter stodo.

## KrL EB 7 — EB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_7 -->

[7] Nu kan then löpa w gaarde sinom som the ridhu heem ath, oc dræper, slaar eller hugger siden the komo wtan hans gaard, böte epter landz laghum; faar oc han saar eller warder dræpin sidan han komber w sinom gaarde, tha böten the epter landzlaghum som thet giordo.

## KrL EB 8 — EB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_8 -->

[8] Nu hittas men j gaarde saathe oc skilias osathe, ther ær ey brutet edzörit, wtan han gaange wreder w gaarde, oc ganger swa ater j garden meth wapn eller hielp, hugger, slaar eller dræper, tha hauir han oc alle the meth honom waro brutet edzörit.

## KrL EB 9 — EB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_9 -->

[9] Nu hempnis man a sæth maal oc böth, tha hauer han brutet edzörit; tha scal thet nempden wita huat heldir annar skilnader kom thera j mellen eller ey.

## KrL EB 10 — EB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_10 -->

[10] Engen maa hempnas epter bötir fæsta oc borgada, wtan han bryte edzörit. Æru böter fæsta oc ey borgada, eller ær swa fore skilt, ath bötas the ey jnnan then dagh fore lægs, tha maa han hempnas; [...] Nw æn nokot ær böth aff botene, tha mogho the ey hempnas, wtan kræfuin thet som ather stander meth laghum, eller hafui brutet edzöret.

## KrL EB 11 — EB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_11 -->

[11] Nu maa man ey hempnas a annan, oc annar gör gerningena; hempnes man a annan, tha bryter han edzörit; thet scal heredznempd wita huat helder then sami som han hempdis aa giorde gerningena a han eller annar; giorde ey then sami gerningena a han, tha scal heredznempd wita huat annar skilnader kom thera mellan, eller hwi han hempdis a annan; hempdis han a annan, tha hauer han brutet edzörit.

## KrL EB 12 — EB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_12 -->

[12 § 1] Taker man quinno meth wald, dræper hon han j thy, oc witna swa XII men, tha ligge ogilder. §.2. Taker man kono meth waald oc rymer aff lande meth henne, oc warder han laghlica ther til wnnen, tha æghir han aldre friidh faa för æn quinnone laghgipte bonde bider for honom [om hon gipt ær, eller neste frendher henna om hon ogipt ær].

## KrL EB 13 — EB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_13 -->

[13] Nu sither man fore androm a tings wægh eller kirkio wægh til eller fraa, och wil han dræpa, sarga eller bæria; gör han nokot thera, tha hauir han brutit edzörit. Nu komber thet aff braadom skilnadh, ther ær ey brutet edzörit. §.1. Nw sither man for androm a kirkio wægh eller tings wægh, oc / wil scada göra æn tho han ey giter / [...] Hugger man oc klædhe eller wapn annars manz, / rykker / eller skiufuer a kirkio wægh eller tings wægh, oc komber ey blodwite jnnan, tha dyli meth sæx manna ede, eller böte IX marc.

## KrL EB 14 — EB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_14 -->

[14] Nu dræper man annan, hugger eller slaar bloduite eller blanad a tinge eller j kirkio sielue, / haui tha brutit edzörit /, wtan thet see meth waada, for thy ther ægha alle frid haua.

## KrL EB 15 — EB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_15 -->

[15] Nu ridher man [fraan kirkio eller tinge] til pennings öll för æn han heem komber, eller annar stadh, sitia ther hans owiner for honom, dræpa han eller sarga, tha haua the ey brutet edzörith.

## KrL EB 16 — EB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_16 -->

[16] Nu æn man ælter annan aff lagha tilmælom, oc komber ey hwgh, bloduite eller blanader jnnan, böthe XL marker til treskiptis, oc haui ey brutet edzörit; oc thet scal heredznempdh wita hwat han flydhe trengder eller sielff wiliande, eller hin ælte han aff tings stempno, eller kom annar skilnadhir thera mellan, oc ey aff stempnone. §.1. Nw ægher han friidh heman fraan sin oc til stempnona, oc swa heem ather til siin; dræpir man han, sargar eller slaar bloduite a wæghenom til stempno eller fraan stempno ther fore ath han stemde eller han sökia wilde, tha hauir han brutet edzörith.

## KrL EB 17 — EB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_17 -->

[17] Nu ledir man annan til stok eller annar stadh, oc hugger aff honom hender eller föter meth wælde, tha hauir han och alle the meth honom waaro brutet edzöret; tha haui then bönena som draapet fik eller saaret, eller oc hans arfua. Komber thet j / braadom skilnat / thera mellan, faar nokor aff them saar, dödh eller bloduite, ther ær ey brutet edzörit.

## KrL EB 19 — EB, flock 19

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_19 -->

[19] Nu / söker / man heem ath androm, oc förer han meth wælde w sinom gaard, æn tho ath han ey bryte hws eller gör bloduite j gaardenom, tha hauir han brutet edzörit, wtan konungs domber, eller annars tess som konungs doom hauir, see fore gaangen, eller ledis a han sander tiufnader, eller taks meth ranzakan j hwsom hans sander tiufnader, [eller brutliken ær a liiff siit for andra oppenbaara gerninga]; [...]

## KrL EB 20 — EB, flock 20

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_20 -->

[20] Nu wendis manne tiuffsak til, eller hwaria handa brut thet helzt æru, taks man, bastas oc bindz och pinas oforwnnen, ey oppenbarlica j handom takit, oc wtan konnungs dom eller thes som konungs doom hauir; then swa gör, haui konungs edzöre brutet, oc takis ey XL marc som fordom giordes, thy ath huar man ægher friidh a sino gotze haua oc penningom, oc serlica a sielfsins liif och licama.

## KrL EB 21 — EB, flock 21

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_21 -->

[21] Huar som edzöre bryter, æ huru mange the saman æru [j fluk oc farnöte tha gerningen görs], tha hafua the forgiort allo thy the ægha wtan iordagotz, oc ægha biltoge wara ofuer alt swerikis rike. §.1. Thera lösa gotz scal skiptas j thry, taki iordæganden then jordena ægher, ther heemsokn giordes, een lutt, annan konunger oc tridia herade; [togh swa ath gældh thera som the rætteligha skylloge waaro for æn the edzöre brutho, först geldens af oskiptho, oc sidhan malsegende rætten epter thy saken ær]. [...] §.2. Ey mogho the foruerka barna lutt thera [om the nokon haua], ey thera hustru lutt, [ey oc hws the a hustruna tompt eller iord standa], oc engsens thes lutt som j boo ægha meth them; swa scal hwar sina sak ensamen böta, oc engen annars lut foruerka.

## KrL EB 25 — EB, flock 25

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_25 -->

[25] Nu ær then landboe som heemsokn görs til, eller hauir hws leegt eller laane takit, faar han eller nokor hans hion saar eller skeno eller blodwite eller warder dræpin, [...]

## KrL EB 26 — EB, flock 26

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_26 -->

[26] Nu æn annar man, then som landboans gaard söker, faar saar eller skeeno eller warder dræpin, tha ægher malsegenden badhe fridbönena oc saara bötherna, oc iordægenden taki tridiung aff skyflingene.

## KrL EB 27 — EB, flock 27

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_27 -->

[27] Nu maa engsens manz gotz sköflas för æn han laghwnnen ær til biltogs maals. Ey maa han oc dræpa jnnan then dagh honom lægs a tinge tha han biltoger swærs, wtan fore han fastis oc bötis som for annan saklösan man, oc liik hans j kirkio gard leggis.

## KrL EB 28 — EB, flock 28

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_28 -->

[28] Nu hwar som halder them oc föder eeth maall sidan thera maanada dagher ær wthe, böte [III marc]; [...] [böte] XL marker swa opta han warder ther laghwnnen til, eller dyli meth XII manna edhe ath han ey biltogan man hyste eller födde, eller han ey wiste ath han biltoger war.

## KrL EB 29 — EB, flock 29

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_29 -->

[29] Nu hwar som halder biltogan man a annars manz scada, wari swa saker som biltoger man en han nokra gerning gör; böte tha biltoger man epter brutom sinom ey thes sidher; thet scal heredz nempd weta hwat ther ær sant om.

## KrL EB 30 — EB, flock 30

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_30 -->

[30] Uarder man aff sakgiua eller nokrom dræpin jnrikis, sidan han biltoger sworen ær oc lagha dagher hans wtliden ær, ligge ogilder baade for kirkio oc konunge, wtan han haui dagh laghlica aff konunge.

## KrL EB 31 — EB, flock 31

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_31 -->

[31] Nu æn nokor ær biltoger lagder aff rikeno, oc warder siden wtrikis dræpen, eller han warder oc wtrikis taken oc meth waldzuerkom aater fördir j rikit oc siden dræpin, tha scal fore han baade bötas oc fastas som fore annan saklösan man, oc liik hans j kirkio gaarde jordas, thy ath ey maatte han j flerom landom biltoger wara eller friidh sin mista, wtan j thy sama lande som gerningen giordes jnnan. §.1. Ey scal oc fore edzöris brut hustruna hws, som a henna tompt standa, j skyffling ganga, thy at j waarom laghum giptes hwarte man j adel iord, hws eller adel watn werka hustru sinna, oc ey hon j hans, wtan j alla andra lösa penninga. Ey scal oc almennings iordh j skyfling gaanga, tho ath hon reknas fore lösöra.

## KrL EB 32 — EB, flock 32

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_32 -->

[32] Nu ægha the biltoge wara ther til then bidher fore them som the brutu wider eller hans arfua; tha the bidia for them som the brutu wider, tha ægher konunger them fridh gifua, eller then tolkit konungs wald hauer, ath han them frid maa giwa; tha sculu the lösas widh konungh meth XL marc, thet wari konnungs eensak. §.1. Dör then som biltoger ær för æn han friidh faar, gelden tha arfua hans [aff godzse hans] lagha böter, hwat thet ær helder drap eller saar, malsegendenom, [konunge oc herade].

## KrL EB 33 — EB, flock 33

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_33 -->

[33] Biltogs manz [iorda] gootz æghir laghmader och heredzhöfdinge haua meth swa skæl, ath the sculu sætia een wmbudzman then fore them rekna scal, ath thet afgeldet til engsens annars komi æn hans geld geldis, the som han rætteliga skylloger war för æn han bröth edzörit; huat ther ofuer löper, thet gifui for hans siæl fatikom mannom, eller til kirkio oc kloster, æ ther til han friidh faar eller dödir ær; tha han dödir ær, tha haui hans rette arffue thet gotz.

## KrL EB 36 — EB, flock 36

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_36 -->

[36] Nu maa ey kona edzöre bryta, thy ath hon maa ey biltogh waara. Ey maa oc ofuermagi edzöre bryta; kæris thet til hans, tha scal nempden han sweria ey wara fæmtan aara gamblan, wtan böte epter thy som j saaramaalom skils.

## KrL EB 37 — EB, flock 37

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_37 -->

[37] Nu gaanger man ath adhrom a aaker hans om war eller a æng eller aaker om höst, oc dræper, tha ær han tuegilder oc al hans hion, och thet ogilt som han faar som til hans gaanger. [...]

## KrL EB 38 — EB, flock 38

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_38 -->

[38] Nu warder man a sina saklöso olaghlica forderfuader, halshuggen, hengder eller steglder, then thet giorde stande tolken sama ræt som han honom giorde.

## KrL EB 39 — EB, flock 39

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_39 -->

[39] Taker man annan oc legger a iordh nider met wælde, snöper han som annat fææ, bryter wt öghon eller tender w höse hans, eller skær aff tungo, næso eller öron, hugger hand eller foot eller oc baade aff honom; then tolkit gör, oc alle the meth honom waaro, haua brutit edzörit; oc hwar som ther ær malsegende at, æ hwat thet ær helder saaratoli eller hans arffue, han ægher baadhe skyfflingena oc saaraböterna oc j fridh bidia, æ j huars huse thet görs j tessom maalom. Varder han faangen a ferske gerning, haui tha malseganden oc hans frender fult wald han til tings föra oc witna latha; sidan haui malsegenden waald han til lösn lata æn han wil, eller oc limi for limi, tolka som han miste, mista lata, eller oc liiff aff honom taka, oc ligge ogilder for gerningh sina §.1. Nw komber thet j wapna skipte thera j mellan, oc ey aff sliko wælde som nw ær sakt, tha ær ey brutit edzörith, wtan böte som j saara botom skils. Nw kan manne tolken sak witas, oc ær ey fangen widher, tha scal heredz nempd [thre aff hwariom fierdungh bolfasta] aff thy herade som gerningen war gör j, han wæria eller fella; fella the han, wari feldir; wæria the han, wari saklös.

## KrL EB 43 — EB, flock 43

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_43 -->

[43] Nu gaar man j annars tregardh som lykter ær, taker æpple eller andra frukt meth wælde, bonden eller hans hion æro fore och wilia wæria; komber slagh thera mellan, faar bonde eller hans hion draap, saar eller bloduite, ther ær edzörit brutet; faar then som tilkom draap, saar eller bloduite, wari ogilt.

## KrL EB 44 — EB, flock 44

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_eb_44 -->

[44] Huar som biuder adhrom manne eller legher til ath slaa, dræpa eller nokra gerning göra a annan man, han scal standa sama rett som han thet sieluir giorde.

## KrL HB 1 — HB, flock 1

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_1 -->

[HB 1] Myrder man annan eller kona, eller æ huar som een myrdher annan oc legger a lön oc bær j fielster, tha scal man stægla oc konu brenna; tha scal heredz nempd [aff thy hærade] gerningen giordes j, wita han eller hona sanna eller osanna, oc heredzhöfdinge höffde edin, oc sidan swæri hwar sins læstom som j edenom standa. Swa scal om al mordh göras, oc the maal som liiff fore ganger.

## KrL HB 2 — HB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_2 -->

[2] Dræper man eller kona meth wilia sinom eller myrder barn siit hedit eller cristit, eller barn fader sin eller moder sina, [eller man hustru sina eller hustru man sin], huilkit thera thet gör, tha scal man steglas oc kona brennas æn thet ær allom oppenbart. Nw huilkom tolken sak wites, oc ær ey oppenbart, tha scal han wæria sik meth hæretz nemd som för ær sagt; wærs han, wari saklös; felles han, tha scal man stægla oc konu / brenna /, oc thet thera som myrde eller drap meth wilia, scal mista arff thes döda, oc swa hans ætlægger aller, thy ath engen maa annan til arffs drepa.

## KrL HB 3 — HB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_3 -->

[3] Nu æn thet ær aff waada tilkommet, tha böte som j draapa maalom skils, konunge, malsegende oc herede twegildis böter, oc miste huarte liiff eller arff fore waadha thenna; thet scal heredznempd wita, huat thet war meth wilia eller waada giort.

## KrL HB 5 — HB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_5 -->

[5] Ganger man fraan konu sinne lagh gipte, oc fæster sik adhra konw laghlica, oc hefdar mædhen hin lifuer som han för meth laghum haffde faangit, warder thet skæliga leet meth oppenbaarom witnom jntil hans oc kirkione ræth, haui forgiort lifue sino, oc kona samw leedh æn hon thet gör; han scal halshuggas, oc kona / sæthias qwik j iordh /.

## KrL HB 6 — HB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_6 -->

[6] Förgör man manne eller konu, kona konu eller manne, meth truldom, swa ath hon eller han faar dödh aff, miste liiff siit fore tolka gerning; man scal stægla oc konu brenna, oc witi thet meth heredznempd som för ær sagt.

## KrL HB 7 — HB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_7 -->

[7] Forgör man eller kona stiuffbarne sino [meth wilia oc forakt], oc wil barnom sinom arff ægna, wari lagh samw om lifuit, oc stande om arff som laghboken [j ærfda balkenom] siger [duodecimo capitulo].

## KrL HB 8 — HB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_8 -->

[8] Huar som reeser hær a moth konunge eller rikesins herra, eller forsaat gör, ath han wil han fanga eller dræpa, eller gör nokra waldzgerninga eller oræt meth brefuom, raadom, gerningom eller hielp, tha æghir han mista iordh oc gootz oc liiff om han fangin warder meth oppenbaare gerning. §.1. Nw kan honom thetta witas, oc ey meth oppinbare gerning warda fangin, stande thet till konungs nempdena, oc sidan swæri hwar thera som j edhenom standa sins læstom, som sigs j eedhe thera; fælla the han, haui forgiort allo thy som för ær sagt; wæria the han, wari saklös.

## KrL HB 9 — HB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_9 -->

[9] Nu æn man leder a fosterland siith wthlendzkan hær, oc bær awgan skiöld mothe sinom rætta herra, oc hæriar siith eghit fosterland, wtan han fölge them som rætkomen ær til rikit, tha hauir han oc alle the meth honom waaro forgiorth baade liiff oc gootz wndher kronona æuerdelica ægho. Nw æn nokrom witis tolken sak, oc ær ey oppinbart, tha scal konnungs nempd han wæria eller fella; værs han, wari saklös; felles han, miste baade liiff oc gootz som för ær sagt.

## KrL HB 10 — HB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_10 -->

[10] Nu æn [landbo], bryti, mölnare, troskylder swen eller [nokors thera] hustru dræper sin rætta herra eller husbonda eller hans hustru, oc warder han faangin meth sama gerningh eller hon, tha scal han eller hon till tings föras, och ther man til stægil dömas och kona brennas. Jordh oc lösa penninga thes saka sculu til treskiptis ganga, taki een luth konungen, annan maalsegende oc tridia herade som gerningen giordes jnnan; [togh swa ath affradh, tiendh, gældh, bolags penninga oc barna penninga först wndan skiptes]. §.1. Hwem tolken sak wites, manne eller konu, oc ær ey vppenbarlica taken wider, tha wæri sik meth heredz nempd ther gerningen giordes, oc heretzhöfdinge höffde edhin, och sidan swæri hwar sins læstom som j edenom standa, oc bidia sik swa gudh hullan oc helgadoma the han ahalder, ath han eller hans kona drap ey sin rætta husbonda, oc thy ær han ey werder liiff eller gotz mista; værs han, wari saklös; feldz han, haui forgiort allo thy som för ær sagt. §.2. Nw sigher then som drap thet aff waada wara tilkommit oc ey meth wilia sinom, tha scal han rættom arfuom twegilda böter böta, oc ey liif mista, oc konnungenom oc herade lagha böter som j draapamalom skils, oc ey meera; thet scal heredznempd wita som för ær sagt, hwat thet war meth wilia eller waada giort.

## KrL HB 11 — HB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_11 -->

[11] Sæther man eldh j hws annars manz, oc wil brenna baade by oc bonda; brenner vp eeth hws eller flere, eller gaard allan eller by, warder takin meth blæsande mwnne oc brinnande brande, tha maa han binda oc til tings föra; sidan ægha XII men aff heradeno scoda oc sannind leeta om thet maal; væria the han, tha böte then XL marc som saklösan bant oc bastade, oc haui ey forgiort fridh eller boskipte; fælla the han, tha böte alt thet han æghir til treskiptis; taki een luth konungen, annan malsegenden oc tridia hærede, oc gelde æ bondanom först aather scada sin, oc witi bonden huru myken scada han hauer faangit; vindz ey mera ath, tha ægher bonden æ först fult haua fore siit, oc then scal j baale brenna som brænt hauir fore bondanom.

## KrL HB 12 — HB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_12 -->

[12] Nu æ hweem toligen sak withis, manne eller konw, oc warder ey takin meth, wæri sik meth lucthre heredznempd ther gerningen giordes jnnan, oc wari saklös; fælz han, geldhe aater allan scadan then som hin fik, oc a XL march til treskiptis; orkar han ey böta oc skadan ather gelda jnnan næsta / VI maanada / sidhan han sakfeldir ær, tha scal han ogilder wara for allom, huat thet ær helder man eller kona, ther til han hauir ræth giort.

## KrL HB 15 — HB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_15 -->

[15] Bær kona eller man nokrom forgerninga, warder bar oc atakin, tha scall han eller hona taka oc j fiæthur sætia, oc swa til things föra, oc the sama forgerninga meth them; thet sculu XII men wita hwat han eller hon hauir the forgerninga giort eller ey; wæria the them, wari saklös; fælla the them, fællis ath XL markom til treskiptis, konunge, maalsegende oc herade §.1. Hauer ther nokor dödh aff lyutit, oc kæris sidan, within thet oc XII men; wæria the han eller hona, wari saklös; fællas the, tha ægher hon j baale brinna [oc man stæglas], oc lösöra thes saka skifftas, oc ærfuingia takin iord epter them. Vithis thet nokrom, [...] böte som j draapamaalom skils.

## KrL HB 16 — HB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_16 -->

[16] Tessen maal som nw æru sagdh, æru wrbota maal som fore ganga bade liff oc gootz; hweem tolken sak withis [...]
[DB Vl 1] Nv komber skilnader manna mellan, dræper huar thera annan, ther ligger man geen manne, oc böte beggia thera arfua konungs ræth VIII örtuger oc XIII marker, oc samuledh heradhe.

## KrL HB 2 — HB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_2_2 -->

[2] Dræper man annan, oc faangas a ferske gerningh widher liket, eller a flyande foth a sama dagh oc dygne som han gerningena giordhe, tha gifui liiff fore liff, oc haui huarien friidh wtan j kirkio eller closter, æn thet kan pröuas ath han giorde gerningena meth lust oc wtan alla lifs nödh, oc ligge thet til heredz nempd ther som gerningen giordes jnnan, för æn man liiff aff honom taker.

## KrL HB 3 — HB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_3_2 -->

[3] Komber thes manz neste arfue som dræpin wart jnnan dagh dygne, oc dræper han draaparen meth eene brædhe wtan doom, tha böte han oc faste som annar drapare, oc ryme ey land oc ey liiff miste, wtan böte konunge VIII örtuger oc XIII marc, oc samaledhis hærade.

## KrL HB 4 — HB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_4 -->

[4] Kan thet swa warda, ath neste arfue tess som dræpin warth, eller annar man, wil draaparen hindra for gudz sculd eller herra budh, eller och then som herrans æmbetzman ær, oc warder draparen dræpin j wæriande hand, tha pröfuis hans maal swa dödz som qwiks, och dömes epter brutom sinom, oc ligge ogilder, oc bötes engte for han konunge, malsegende eller herade.

## KrL HB 5 — HB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_5_2 -->

[5] Uarder man dræpin androm lundom wtan wæriandha hand, tha bötis for han fulder rætter konunge, maalsegende oc hærede, oc thet scall liggia til heredznempd.

## KrL HB 6 — HB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_6_2 -->

[6] Rymer draaparen til kirkio eller closter eller annar stadh, oc warder ey takin a sama dagh oc dygne, tha scal herezhöfdinge gensta budkafla vpsksæra oc ting stempna, oc then som gerningena giorde kome felogir til swars, [oc fraa j siith behald]; kennis han gerningena eller warder laghlica til wnnen, tha ægher han maanada dagh haua fore konung koma, oc XIIII nætter fraan konunge fara, oc ey lenger, wtan han konungs nadh nyute [meth fridzbreff hans]. Hwar som gör gerning a han jnnan / forscrifnan tiidh /, haui bruteth edzörit.

## KrL HB 7 — HB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_7_2 -->

[7] Nu wil han ey til swars koma a thy sama tinge, tha haui malsegende sama waald han til draps binda som han til swars komin waare, oc haui engen dagh oc huargen fridh wtan j kirkio eller closter.

## KrL HB 8 — HB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_8_2 -->

[8] Nu æn fridlös man sither qwar oc wil ey ryma, oc malseganden formaa ey taka han, seghi tha til hæredz höffdinga oc konungs æmbetzmanne, the ægha han fanga lata meth maalsegendenom.

## KrL HB 9 — HB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_9_2 -->

[9] Nu kunna nokre men draparen wilia wæria fore them han fanga wilia antigge j heeme sino eller annar stadh, tha wari thet tuegilt som the göra som han wæria wilia, oc alt thet ogilt som the faa, hwat thet ær draap eller saar.

## KrL HB 10 — HB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_10_2 -->

[10] Nu æn nokor ræner draparen aff them som j handom han hauer; then som thet gör, han hauer brutet konungs edzöre.

## KrL HB 11 — HB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_11_2 -->

[11] Nu æ hwar draapare warder laghlica faangen, huar som lösn taker for han, giwi konunge lösn oc a XL marker, hwat thet ær helder maalsegende, lænsman eller huat man thet ær helzt.

## KrL HB 12 — HB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_12_2 -->

[12] Nu komber draapare for konung eller then som hans doom hauir j swerige, sina gerninga tee, tha haui han dagh til hans oc fraan som för ær sagt. Konunger ægher honom breff gifua j thet sama heredhe som gerningen waar gör j, och j the sama breffue nempna then ther scal nerwara a konungs wegna ath thet maal skælica pröuas, oc meth honom waren heredzhöffdinge oc heredznempd thet sama maal granlica skodha. Kan thet pröfuas ath han giorde thet draap trengder oc meth rætte liffs nödh, tha ægha the fornempde böter leggia maalsegendenom som the wilia for gudi answara oc konunge sinom, oc skuda thes dödha brut oc meth huat skælum han trengde draaparen sik dræpa, [...] §.1. Kunno the fornempde pröua meth fullom skælum ath han thet drap otrengder giorde, tha ægha the ey malsegendenom böther leggia, wtan ryme tha draaparen landh, oc fae aldre fridh for æn han biuder ræth fore sik, oc gifuer malsegendenom swa fulla bötir som honom ath nöghir.

## KrL HB 13 — HB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_13 -->

[13] Nu hauir han böth, och maalsegenden bidher for honom, tha ægher konnunger honom fridh gifua, eller oc hans æmbetzman then tolkith konungs waald hauir ath han maa honom fridh giwa; oc böte ther epter konunge VIII örtuger oc XIII mark, [oc herade samuledh, wtan traangh oc nödh pröfuas som för ær sagt].

## KrL HB 14 — HB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_14 -->

[14] Nu ægher ey konungs rætter högre sætias æn VIII örtuger oc XIII mark, och sama ledis heredz. §.1. Dags breff löses aff konungs canceller fore halff mark, fridz breff fore marc; the breffuen sculu a swensko scrifuas, oc all annor som doma röra. §.2. Faar han ey fridh aff konunge, [eller wil ey böta eller fly], oc warder han dræpin sidan dagher hans ær wte, tha ligge wgilder. Ey ægher gotz hans sköflas, huarte lösöra eller annat, oc böte konnunge engte, malsegende eller herade, wtan han nidings wærk giort haffde, eller andra oqwæmlica gerninga them widherlica.

## KrL HB 15 — HB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_15_2 -->

[15] Tessen æru nidings wærk: dræper [nokor] fader eller modher, son eller dotter, broder eller syster, eller ouermagha minne æn VII aara, wtan thet see meth waada, eller dreper man sofwande eller a swnde simande, eller trælbær man at han faar aff bana; hwar som tolka gerninga gör som nw æru sagda, stande sama ræth som foreskils j edzöreno oc j högmælom, om han faangin warder; varder han ey faangin, tha ryme land som för ær sagth, oc fae thy minne nadh ath han minna wærdher ær.

## KrL HB 16 — HB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_16_2 -->

[16] Dræper wtlendzker man nokon, wari swa om han som jnlendzker hafde thet giort, [wtan han aff rikeno flyr]. [...]

## KrL HB 17 — HB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_17 -->

[17] Nu hwar som fridlösan man halder, swa ath han föder han om eeth maal, eller ena nath hws læner, sidan han fridlös ær gör oc hans dagher ær wte, böte III mark, eller dyli meth VI manna ede ath han ey wiste ath han fridlös war. Hwar som han halder eller födher leenger æn nw ær sakt, böte XL mark til treskiptis, oc ligge thet til heredznempdh hwat ther ær sant om; böthe oc swa opta XL marc som han warder ther laghlica tilwnnen, ath han hauer han lenger haldet eller föth.

## KrL HB 18 — HB, flock 18

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_18 -->

[18] Nu faangar man nokon for draap jnnan dagh och dygne sidan draapit war giort, oc före til tings oc wil till draaps bindha, oc hin seghir ney for sik ath han thet draap aldre giorde, tha scal heredzhöffdinge them XII men nempna aff heradeno, them som the sigia baade ja widher; the sculu ther sannind om letha, som the wilia for gudi swara och sinom konunge, hwat han a wigualle war thes wiliande oc wallande ath han dödh fik eller ey. Fælla the han, haui tha arfua thes döda wald han til draaps binda oc ræt hans lata göra som för ær sagt, oc ey bötir for honom taka.

## KrL HB 19 — HB, flock 19

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_19 -->

[19] Nu wærs / then draapet wites /, tha wari han saklös, oc then böte XL mark som saklösan waldfördhe; ær han oc saar eller slagen, tha böte som j saaramaalom skils. Haua the oc taketh han j hwse hans eller heman eller annars manz, tha haua the brutet konungs edzöre.

## KrL HB 20 — HB, flock 20

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_20 -->

[20] Nu ær man ofaangin til swars kommen, och sigher sik ther haua warit, oc ey thes wiliande och wallande ath han dödh fik, eller segher ath han ther ey war; tha scal heredz nempd thet wita, thön som the sigia baade ja widher, hwat han a wigwalle war thes wiliande oc wallande ath han dödh fik eller ey, oc them som hon wndan taker at ey a wigualle woro, eller oc ther waaro oc ey thes wiliande eller oc wallande ath han dödh fik, the warin saklöse; oc sidan haui then waald som sin hauer mist ath bindha then til sanbana som han wil, och then til haldzbana som han wil, hwan thera meth ede XII manna a tinge, aff them samw a wigwalle waaro oc ey waaro wndan takne aff nempdene. Varder oc han til draaps wnnen, tha haui dagh til konungs koma oc ather fraan som för ær sagt.

## KrL HB 21 — HB, flock 21

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_21 -->

[21] Nu ær haldzbana boot IX mark. Giffs manne sculd for raadzbana, wæri sik meth XII mannom, eller böthe sex mark / malsegendens eensak /.

## KrL HB 22 — HB, flock 22

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_22 -->

[22 § 1] Dör han oc sidan dagher hans wte ær, oc för æn han fridh faar eller malsegendenom bötir fæstas, böten tha arffua hans [aff godze] hans maalsegendenom VIII örtuger oc XIII marc, och warin / frii / for konunge oc hærede.

## KrL HB 23 — HB, flock 23

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_23 -->

[23] Alt thet bötas scal for faders gerninga som han hauer brutit, eller modher eller adhre frender, tha gelden æ geld [oc sakena] aff luth thes som bröth, hwat thet ær helder lösöra eller iordh; ær hwarte / iordh eller lösöra / til, waren tha arfuane saklöse baade for malsegendenom, konunge oc hæradeno.

## KrL HB 24 — HB, flock 24

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_24 -->

[24] Æ huar man scal annan til draps binda, hawi waldh han ther til binda epter thet draapit war giort jnnan nat oc aar, hwat han wil braadare eller senare. Nw binder han ey til draapit jnnan nath oc aar epter thet gerningen war gör, haui sidhan engte wald nokon till thet draap binda, wtan haui then sak sik kennir [om nokor ær then til].

## KrL HB 25 — HB, flock 25

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_25 -->

[25] Nu kennis engen widh drapith, oc engen warder laglica tilwnnen jnnan nath oc aar epter thet draapit war giort, tha ær heredit sakt ath XL markom, wtan herede sannan drapara wise; thet hetir dulga drap; aff them XL markom taki konungen / halfft oc halfft / thes arffua som dræpin warth æn the jnrikis æru; æru the ey jnrikis, oc koma ey breff eller skæl aff rættom arffuom jnnan nat oc aar epter thet dulga draap war wtdömpt som för war sagt, tha skiptis the VIII örtuger oc XIII mark som j erffda balkenom skils om dana arff.

## KrL HB 26 — HB, flock 26

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_26 -->

[26] Nu giffs herade sak for mordgeld, tha scal hæredznempd thet wita at han doo aff soot oc ey aff manz handauerkom, eller oc ath ther gaff rætter arfue sannom sak meth stempdo tinge jnnan nath oc aar, eller oc ath ther war widergaanga gör jnnan nath oc aar, eller the wisa sannan draapara meth sannom witnom. Hauer herade engte aff thenna witzordom fore sik som nw ær sagt, tha scal thet hærede mordgeld böta XL mark, taki konunger XX marc oc malsegende XX mark som för ær sagt. §.1. Thetta scal epter mantali wtbötas, hwar then man som XV aara ær karl köns eller oc meer. Fore alla them som mordgeld ægha böta, tha bötis fult mordgeldh æn the myrde warda, oc haui thet engen man frælzt. [...] Nw ægher heredznempd mantal nempna, oc hwar then ægher mordgeld göra som ther nempnis; sither nokor qwar oc gör ey, böte III öra; sither alder hwscaper qwar, gelde [thera deel] wth aff mordgeldet och aa III marker.

## KrL HB 27 — HB, flock 27

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_27 -->

[27] Uarder man dræpin j öyom eller skæriom, finder hærede draaparen jnnan nat oc aar, eller liust oc oppenbart ær ath wtlendzker hær hauer thet giort, tha wari herade saklöst; ær ey swa, gelde ather herede thær fore dulga draap XL marc, oc ey meer, tho at liik see flere funnen æn eeth ath eno sinne.

## KrL HB 28 — HB, flock 28

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_28 -->

[28] Dræper kona man, oc warder fangen a ferske gerningh eller jnnan dags och dygne, tha scal hona til tings föra, withna oc döma latha som annan drapara; haui siden malsegenden waldh hwat han wil helder böter taka eller hona halshugga laata. Taker malsegenden bötir for hona, tha böte oc konunge VIII örtuger oc XIII mark, oc samwledh heredeno.

## KrL HB 29 — HB, flock 29

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_29 -->

[29] Uarder kona ey fangen jnnan dagh oc dygne, tha scal hona til draaps binda a tinge som annan drapara, oc böte malsegendenom XL mark, konnunge VIII örtuger oc XIII marc, oc samu ledh herade. Ey maa konu fridlösa göra æn hon formaa thettas böta. §.1. Formaa hon ey botom, haui tha malsegenden wald hwat han wil heller minne bötir taka eller liiff henna, oc wari fridlös for maalsegendenom, konungenom oc hæredeno som annar drapare; och böte tho engen then som hona födher eller samwist hauir meth henne, wtan han hona for them som hona fanga wilia wæær; vær oc han hona, wari twegilt thet han gör, oc alt ogilth thet han faar, som för ær sagt.

## KrL HB 30 — HB, flock 30

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_30 -->

[30] Huar som draapare warder laghlica fangen, huat thet ær man eller kona, tha scal malsegenden han j hender faa konungs fogata; fogate ægher han j konungs hekto sætia oc ther göma lata ther til tingh ær stempt oc hans rætter scal göras. / Foghaten / scal han til tings föra, oc ther / j rætten antwarda /, oc sidan scal malsegenden han ther til sakena winna oc döma latha, [...]

## KrL HB 31 — HB, flock 31

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_31 -->

[31] Dræper prester eller annar clerker leekman, ther taker biscoper konungs ræth, oc arfua thes döda malsegenda lut aff botom, [oc doomkirkian heretzrætten].

## KrL HB 32 — HB, flock 32

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_32 -->

[32] Dræper leekman klerk, taki ther konunger sin ræth, och arffua thes döda sin lut aff botom, [oc heretz rætten kirkian som för].

## KrL HB 33 — HB, flock 33

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_33 -->

[33] Kan lekman eller clerker dræpin warda, oc ær ey rætter malsegende jnlendis tha thet kæris; wærs thet draapet for them som aakæra mædhan han borto ær, komber han siden heem oc krefuer bötir, wari thet waart for honom som wardis for them som först atalade, oc swa for allom them som ther kunna framdelis aa tala.

## KrL HB 34 — HB, flock 34

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_34 -->

[34] Nu wil man wita draap sæt oc böth, kære malsegenden epter botom, konunger eller herede, huilken thera helzt kærer epter, hiin segher the bot gullet haua, thet sculu XII men wita huat thet guldet war eller ey. §.1. Komber man til tings oc gaanger wider sak sinne the han ægher dödh fore liuta, tha sculu thet XII men wita hwat han gik widher the sak eller ey, the XII men ægher lensman nempna; oc æ hwat sak thet helzt ær som han hauir widhergaangit, oc gaanger a liiff manz, tha swæren the XII men ath han wid the gerning gik, för æn domber a han gange.

## KrL HB 35 — HB, flock 35

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_35 -->

[35] Dræper lösker madher man, tha ægher han faangas aff malsegendenom, konungs lænsmanne oc heredzhöfdingia, æ hwar han ær, wtan j kirkio eller kirkio gaardh; tha ægher han til tingh föras, oc ther liff aff honom döma lata, oc hwarte fastes eller bötis for han.

## KrL HB 36 — HB, flock 36

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_36 -->

[36] Nu kan lösker man affhugh eller fulsære göra, oc orkar ey fullom botom, tha scal han faangas som sagth ær. Komber ey then jnnan maanada dagh som lagha bötir biuder for han, föris tha til tingh, oc dömis handh aff honom.

## KrL HB 37 — HB, flock 37

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_37 -->

[37] Kan lösker man skeeno göra, oc orkar ey til III mark, tha scal han fangas oc haldas een maanadh; gelder engen tha bötir for han, tha föris til tingh, oc stingis knifuer ginom handh hans. Thet ær lösker man, som ey ær bolfaster, oc ey orkar fulle boot vppe halda.

## KrL HB 39 — HB, flock 39

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_39 -->

[39] Nu biuder konunger ledungh wth, oc skip ligger j lagha lææghe, oc skiölder j stampne; varder ther man dræpin, ligge j tweböte. §.1. J tessom maalom som nw æro vptald, tha scal swa baade sanbana oc haldzbana widhbinda som för ær sagt j adhrom draapom. §.2. Swa ægha tweböter skiptas, ath malsegenden taki XL marc, oc sidhan gange XL mark till treskiptis; taki een luth konunger, annan maalsegende oc tridia herade.
[DB Vd 4] Gör man gildro j scoghe meth spiut, stræng eller stappo eller graff, for ælgiom eller androm diwrom, tha scal han thet liusa een synnodag för æn han gildre gör, widh sokna kirkio ther han wil them göra, oc twa synnodaga sidan the göra æra, oc kunnoga hwar the liggia. Faar nokor ther dödh aff ath olysto, wari boot XL marc. Sigher annar lyst wara oc annar ey, witi thet XII men aff soknene. Ær laghlica lyst, oc thimar ther sidan döder aff, wari booth IX marc.

## KrL HB 5 — HB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_5_3 -->

[5] Nu hugga twe træ eller stene wælta, faa baade bana aff, ligge baade ogilde; faar annar bana aff, gelde then som lifuer han aater meth halfue fæmpta mark.

## KrL HB 6 — HB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_6_3 -->

[6] Ær brunder j by, han scal bölia oc om hölia; falder ther man j oc faar bana aff, böte tio mark then brunnen ægher. Nytia flere brwn, böte then som feller oc ey then som bygger. §.1. Faller man j broo oc faar bana aff, bötes / som j bygninga balkenom skils /; ægha flere broo saman, böten the som fella oc ey the som byggia.

## KrL HB 7 — HB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_7_3 -->

[7] Klifuer man j træ sielf wiliandes, falder nider oc faar bana aff, ligge ogilder. §.1. Klifuer man j træ bidhin, faller nider oc faar bana aff, wari boot X marc. Klifuer man j træ epter budi, faller nidher oc faar bana aff, wari gilder meth XX marc. Nw siger arfue thes döda epter bön eller budi vpklifuen wara, oc hin nekar, dyli meth XII manna ede, eller böte som för ær sagt.

## KrL HB 11 — HB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_11_3 -->

[11] Nv kan ouermagi meer æn VII aara oc minna æn fæmptan aara man dræpa meth wilia, wari swa ouermagha wilia gerdh som moganda manz waade gerdh, böte han aater meth XX markom; aff them XX markom taki malsegende XIIII mark, oc III mark konunger, oc samuledh herede.

## KrL HB 12 — HB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_12_3 -->

[12] Dræper ouermagi man meth waada, böte IX marc, och tho hwarte konunge eller herade. §.1. Ær han siw aara eller minna, oc dræper meth wilia, böte halff fæmpta mark; dræper han meth waada, böte III mark ensak maalsegendens. Komber saar oc ey draap j, wari saar ogilt.

## KrL HB 13 — HB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_13_2 -->

[13] Dyls draapet, binde han swa til draapit som all annwr draap. Nw sighir annar ouermaga wara oc annar ey, within thet XII men aff herade, raade halua nempd hwar thera. §.1. Vari kona j sama lagum som man j waadha botom, hwat hon dræper eller dræpin warder.

## KrL HB 14 — HB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_14_2 -->

[14] Nu kan kona j waada dræpin warda, oc sigs hon meth barne wara, tha haui barnsens arfuinge then neste witzord ath wita meth tueggia quinno witnom oc XII manna ede ath hon meth barn war, oc ökes tha both henna ath halff fæmta mark.

## KrL HB 15 — HB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_15_3 -->

[15] Nu warder man eller kona affwita, tha sculu næste frender hans eller henna, [swa braat the thet wita faa], lysa thet fore grannom oc sokna mannom, oc han eller hona j hektom sætia oc haua, [om the them faangith gita]. §.1. Kan then man eller kona w hektom koma,oc dræper man eller brenner by, ligge ther by j waadageldom IX marc; ey ær the boten högre æn tho ath ther brinne baade by oc bonde; kan then man eller kona dræpa, wari alt j waada botom IX marc; swa scall hans ærfuinge eller henna baade gelda oc taka for them. §.2. Ær ey lysninga witne til, [...]

## KrL HB 16 — HB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_16_3 -->

[16] Dræper fader eller modher barn siith meth waadha, lifua the baaden, kærer annath thera til tess som dræpit hauer, tha fylle waada eedh oc waada boot, oc qwæli thet engen högre huarte til lagha eller bota. Kære huarte thera til annars, wari tha saklös baade for eed oc booth.

## KrL HB 17 — HB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_17_2 -->

[17] Dræper fæ man, wxe, galter, bukker, hester, hunder, rwni eller hwat fæ thet helzt ær, böte fore IX marker then som thet fæ ægher. §.1. Föder man diwr heema eller fugla, kunno the scada göra, waarde swa for thy som adhro fæ j allom sakum. §.2. Nu æn then dyl som fæ ægher, tha binden thes döda arfua han til meth twem witnom och XII manna edhe.
[SB Vl 1] Nw wil man annan til saara binda, tha segir then som kæris til sik ther haua warit, oc ey thes wiliande eller wallande ath han scada fik, eller sigher oc ath han war ther ey, tha scal thet heretz nempd wita, the som the sigia baade jaa widher, hwat han a wigualle war thes wiliande oc waldande eller ey ath han scada fik, oc them hon wndan taker, ath ey a wigualle waaro, eller oc ther waaro oc ey thes wiliandhe eller wallande ath han scada fik, waren saklöse. Sidan haui then wald som saaren fik, ath binda then til saara maala som han wil meth VI manna ede a tinge, aff them som ther waaro oc ey waaro wndan takne aff nempdene.

## KrL HB 2 — HB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_2_3 -->

[2] Nu göras baade j sender enom manne saar oc raan, binde han widh baadhe meth VI mannom, oc böte tho hwart om sik.

## KrL HB 3 — HB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_3_3 -->

[3] Koma men saman j wapna skipte meth wredz wilia, oc hugger annar annan fullom saarom, næso aff manne, eller wth ögha, eller aff öra, eller j siit anlite eller hals, swa ath han haffuir æuerdelikit lyte aff, eller hugger aff handh eller footh; then som thet gör, böte XII marc malsegendenom fore lytet, oc XX marc til treskiptis for saaramaalen. §.1. Varda manne twe aff tessom fornempdom limom aff hugne, wari tha boot haluo meere baade j lytis botom oc saaramaalom; böte fyra marc oc XX ath lytes boot, oc XL marc till treskiptis ath saaramaalom. Nw warda flere limi aff hugne æn twe aff them som för æru nempde, wari swa gilder limber som limber, baade j lytes botom oc saaramaalom.

## KrL HB 4 — HB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_4_2 -->

[4] Hugger man aff androm twmulfinger eller foot framman wrista, wari IX marc fore lytet oc XII marc til treskiptis for saara maalen, for thy ath twmulfinger ær halff hand oc hææl haluer foter. Hugger man then nest ær twmulfingre, böte VI marc for lytet oc IX marc fore saaramaalen; længstha finger wari j sama botom; then næst ær litla fingre, wari thre marc for lytet oc VI marc til treskiptis fore saara maalen; litla finger wari j sama boot.

## KrL HB 5 — HB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_5_4 -->

[5] Hugger man taa aff manne, wari hwar thera swa gild j saara maalom som finger, oc haluo minne j lyteno.

## KrL HB 6 — HB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_6_4 -->

[6] Uarder man huggen fullom saarom, ther ey komber affhug j, warder huggen eller stungen j / hool / meth swærde, knifue eller spiute, eller huaria handa thet hælzt ær, eller stungin ginom laar eller arm, eller hwar helzt han ginom stungen warder, eller huggen j hoffwdh, arma eller been swa ath been wtlöses oc wttakas, eller warda been eller arma synder slagne eller hugne; tæssen æru ful sære; wari boot XX marc, ther fölger ey lytis boot.

## KrL HB 7 — HB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_7_4 -->

[7] Nu kan man warda huggen j ryg, arma eller been, swa ath han warder krumpen, lamber eller lytther, wari tha lytes boot VI marker; varder han ey lytter, krumpen eller lamber, tha scal ey lytis bot fölgia.

## KrL HB 8 — HB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_8_3 -->

[8] Uarder man huggen eller slagin j hand, swa ath twmulfinger krumpnar oc onytias, böte III marc ath lytes bot, oc XII öra for then ther ær nest, VI öra for then thær ær nesth, oc III öra for then ther ær nest, oc halff fæmta örtug for litla finger; oc saaren bötis epter thy the warda mætin.

## KrL HB 9 — HB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_9_3 -->

[9] Uarda manne wtslagna framtender eller adhra tender, fyra w höse hwariom, tha ær thet fulder limber; wari lyte j XII marc, oc XX marc ath saaramaalom. Varda fyra tænder wtslagna, böte VI marc for lytet oc XII marc til treskiptis. Vardha twa wtslagna, böte III marc for lytet oc sæx marker ath saaramaalom. Varder een wtslagen, böte XII öra for lytit oc III mark ath saaramaalom. §.1. Hwar som baade komber j saaraboth oc lytes both, tha gange saaraboth til treskiptis, taki een luth malseganden, annan konnungen oc tridia herede, och lytes boot malsegende eensamber. Hwar som lytis bötir sculu bötas fore affhug, tha gange æ lytes böter wth meth saaramaalom. Ther som affhug ey j komber, tha scal thet standa nat oc aar; tha nat oc aar ær wte, tha scal heretzhöfdinge nempna VI men aff heradeno, the scula scoda hwath han ær swa krumpen eller lytter, ath han æghir lytes boot taka eller ey.

## KrL HB 10 — HB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_10_3 -->

[10] Nu warder man huggen kötsaar eller slaghen fulle skeno, böte ther fore VI marc, taki malsegenden thre mark oc III marc gange til treskiptis. Varder man slagen eller skuren minna saar æn nw ær sagt, oc tho synes blaat oc blodugt, böte III mark til treskiptis.

## KrL HB 11 — HB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_11_4 -->

[11] Nu sigher annar minna saar oc annar mera, tha scal heretzhöffdinge sæx men til nempna ath mætha the sama saar, oc fore them böta lata som the sigia lagh oc ræth wara.

## KrL HB 12 — HB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_12_4 -->

[12] Nu kan man warda huggen eller hamblader, swa ath han ær ey för til ting eller kirkio sik ath kæra eller saar sin syna lata, tha scal heretzhöffdinge budh faa; han scal honom VI sanninda men nempna, the sculu tith koma jnnan nesta XIIII nættir epter thet scadin giordes, och mæta saar hans, oc swa ther fore böta lata som the wilia sin eedh fore binda, oc saar oc aakoma æru til. Huilken aff them sæx som heredzhöfdingen laghlica til nempne, oc ey wil koma och ær forfalla löss, böte thre marc til treskiptis; taki malsegenden een luth, annan konunger oc tridia herede. Faar heredzhöffdinge budh oc wil ey nempna, böte sex mark til treskiptis.

## KrL HB 13 — HB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_13_3 -->

[13] Nu slaar man annan pwsth, meth staang eller steen, oc synes ey akoma, warder giort fore sokn eller öldrykkio eller annar stadh ther samfund ær, æru til tweggia manna witne som nær waaro oc aasagu, böte thre marc til treskiptis; orkar han ey tueggia manna witnom som nw ær sagt, oc synes ey akoma, tha wæri then sik som saken giffs meth sæx manna ede oc wari saklös, oc then eedh scal han a tinge ganga. Hwar som pwster warder slagen som nw ær sagth, oc synes ey akoma, ther maa engen epter kæra wtan rætter malsegendhe.

## KrL HB 14 — HB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_14_3 -->

[14] Nu kunna men saman koma meth wredzuerkom, oc faar annar dödh aff oc annar saar, ther ær döder gilder oc saar ogilt; lifua the baade, oc faar hwar saar aff adhrom, faar annar fulsære oc annar minne akomo, wari tha hwar gilder ath saarom sinom som the warda mætin til.

## KrL HB 15 — HB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_15_4 -->

[15] Nu warder kona sargat fullom saarom eller minne saarom eller baard, wari swa gild kona j saara botom som man, wtan hon warde swa baardh eller huggen, ath hon föde döth barn; tha ökis both henna meth IX mark, oc ther æghir j hwarthe karl eller konunger. §.1. Sargar kona man, swari swa fullom botom som man, oc sökis henna maalsman, oc böte aff henna penningom oc ey aff sinom.

## KrL HB 16 — HB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_16_4 -->

[16] Nu warder man huggen hofwdsaar, eller hwaria handa saar thet helzt ær som man maa dödh aff faa, tha scal then som gerningena giorde, them saarom waarda ther til nath oc aar ær wte epter thet gerningen war giord, [oc ey lenger, wtan heredznempd witnar oc swær a tinge hwar sins læstom ath han aff handauerkom hans dödir bleff], [...] §.1. Nw warder man saar aff adhrom eller slaghin, komber then thet giorde oc bötir widh maalsegenden, konungen oc herade, oc malsegenden giffuer honom sææt a moth; döör han aff them saarom sidan bötir æru bötta, oc för æn wte ær nat oc aar epter thet gerningen waar gör, tha ægher malsegenden ey waldh ath hempnas, wtan han scal lagha bötir taka, oc stande thet först j botom som vp ær buret, sidan scal thet meth laghum krefuias som aater stander; oc konunger oc herade lithen ath them botom som the haua vpburit, oc ther ökas ey thera bot.

## KrL HB 17 — HB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_17_3 -->

[17] Nu ganger man ath adhrom thes wiliande, ath han wil bondan scada eller hans hion a aker om waar eller a hans aaker eller æng om höst, dræper eller hugger eller slaar [blanadh eller] bloduite bondan eller hans hion, tha ær thet alt twegilt som han gör som tilkomber, oc alt thet ogilt som han faar. §.1. Nw æn braadelica komber skilnader thera mellan a aaker eller æng om byrgda thima, tha böte som skils j saara maalom om hwars thera akomo, oc engte for fridbrutet, oc thet scal heredznempd wita hwat ther ær santh om.

## KrL HB 18 — HB, flock 18

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_18_2 -->

[18] Nu gör ouermagi fulsære eller bloduite, then som meera ær æn siw aara oc minne æn XV aara, böte XII öra for sar, oc XII öra for lyte æn the ther j æru; gör han minne akomo, som ær blaanader eller blodwite, böte III öra. §.1. Gör ouirmagi saar eller blodhuite, siw aara eller yngre, wari ogilt; ther sculu ey böter fore ganga. §.2. J them botom som ouirmagi scal böta fore, thaki thet maalsegenden, oc hwarte konunger eller herede.

## KrL HB 20 — HB, flock 20

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_20_2 -->

[20] Nu kan hunder bita man, tha gifui ægenden wt hunden, eller böte sæx öra. Kan annat fææ man saaran göra, hwat fæ thet helzt ær, böte æganden sæx öra. Varder then lytter som scadan fik, tha scal lytes boot wara swa stor som saaraboot. Vil æghenden dylia at hans fæ hauir thet ey giort, tha æghir hiin witzordh som scadan fik, withi thet meth tweem mannom ath thes fææ hafuir thet giort.
[SB Vd 1] Hugger man ath androm oc warder annar fore stadder, hugger aff honom næso eller öra, eller wt ögha, eller hugger han j anlite eller hals swa ath han hauir ewerdelikit lyte aff, eller hugger aff handh eller foth, böte ath waada boot VI marc for saar oc IX mark fore lytet. §.1. Hugger man annan fulsære meth waada, som ey komber affhugh j [eller lyte, oc ey krumpin eller lamber warder], böte VI mark for saar; ther fölger ey lytes boot.

## KrL HB 2 — HB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_2_4 -->

[2] Hugger man annan j ryg, eller synder arm eller been meth waada thet som fulsære ær, oc komber ey affhug j, wtan warder krumpin eller lamber, swa ath han hauer ther aff æuerdelikit lyte, böte sæx marc fore saar oc IX mark fore lyte. §.1. Hugger man aff androm twmulfinger eller foth framman wrista, böte III marker for saar oc VI marc fore lytet; hugger man then ther ær nest, böte XII öra for saar och thre mark fore lyte; hugger man længsta finger aff, wari sama both; fore then nest ær lithla finger, böte IX öra for saar oc XII öra for lyte; litle finger wari j sama boot.

## KrL HB 3 — HB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_3_4 -->

[3] Hugger man taa aff manne meth waada, wari swa taa gildh som finger j saaramaalom, oc j lytis botom haluo minne.

## KrL HB 4 — HB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_4_3 -->

[4] Nu kastar man steene eller skiuter staang, eller hwaria handa han helzt kastar, och komber annar stadh nidher för æn thet scada gör, stöter aff stene eller huse eller stok, eller kastar ower hws oc seer ey huar thet nider komber, thet hetir handalös waade; varder ther nokor fore stadder oc faar aff scada eller hwat akomor thet helzt æru som förra æro nempda, böte for saar halffuo minna æn för ær sagt; kunno lyte j wara, bötes the som / j androm waada / epter thy the æru til.

## KrL HB 5 — HB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_5_5 -->

[5] Nu hugger man annan eller slaar skeno, kaster eller skiuter swa ath hwargen widerkomber för æn thet scadha gör [...]

## KrL HB 6 — HB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_6_5 -->

[6] Nu ther som handa löss waade thimar, som annar stadh taker för æn thet scada gör, kastar ower hws och seer ey hwar thet nider taker, eller huaria handa handalös waade thet helzt ær, ther maa then som gerningena giorde waada boot framleggia oc waada eedh ganga, æn tho ath malsegenden wil ey bötir vp taka. §.1. Æ hwar som lyte komber j waadabotom, swa ath ey komber affhugh i, tha scal lytes bot qwar standa ther til ath wte ær nath oc aar; ligge tha til VI manna aff heradeno hwat han æger lytes boot vpbæra eller ey. Slikt scal wngom bötas som gamblom ath lytis boot.

## KrL HB 7 — HB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_hb_7_5 -->

[7] Huilkens frelsis manz hion, som æro brytia, landboa eller thera swena, mölnara eller jnnes men, legho drengia eller bonda syni, bönder eller thera swena, wtan the æro tienisto men eller fanta the som sinom hwsbonda tiena oc fölgia som frelzt tiena, bær stekamætz, rytingh eller wedhemætz, warder meth witnom takin, böte III marc konungenom, malsegendenom oc heradeno, oc then wari malsegenden som han taker ther meth; orkar han ey botom, tha scal heredzhöfdinge a tinge stinga kniff gynom hand hans. Vites thet honom, wæri sik meth VI manna ede.

## KrL TjB 2 — TjB, flock 2

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_2 -->

[TjB 2] Stiel man annars fæ, nöt, swin, faar, geet eller hwat han stiel j husom jnne eller a marc wte som aars gamalt ær, drager j scogh eller skiul oc nötir thet ther, eller j sielfsins hwse eller annars manz; then tolkit gör, han hetir gortiufuir. Varder han faangen oc tiufnader meth honom, tha scal han bindas oc til tingh föras meth tiufnade, oc ther witna latha meth XII mannom, oc swæria ath han ær sander tiufuer ath them tiufnade som meth honom tith fördis; sidhan swa ær giort, tha scal han dömas til green oc galga, oc ligge ogilder fore sina gerning; aff hans lösörom taki malsegende tridiung, annan konunger, tridia hærede.

## KrL TjB 3 — TjB, flock 3

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_3 -->

[3] Hafuir tiufuer bolagsman, stiufbarn eller sin eghin barn, som penninga haua jnne meth honom, ey ma han thera foruerka, wtan thet pröfuas meth fullom skælom ath nokot thera hauir stulit, gömt oc nöt meth honom; ær ey thet, tha scal thera deel först affskiptas.

## KrL TjB 4 — TjB, flock 4

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_4 -->

[4] Ær gortiufuer giffter, tha scal hans hustru luter först aff skiptas, wtan thet pröfuas meth fullom skælum ath hon hauer stulit, gömt oc nöth meth honom. §.1. Nw kan then som scadan fik eller konungs lænsman hustrune sculdh gifua, tha ær hon til witzorda komen; wæri sik meth XII manna ede ath hon aldre gömde eller nötte thet hon wiste ath stulit war; gither hon ey then edhen gaangit, gange tha henna lösöra til skiptis som hans; gither hon edhen gaangit, wari saklös. §.2. Gifuer nokor them sculdh som j bolagh waaro eller penninga haffdo jnne meth honom, tha wæri sik meth sama laghum som hustru. §.3. Then som gortiufuer ær som nw ær sagt, han hauir forgiort badhe liiff oc lösöra.

## KrL TjB 5 — TjB, flock 5

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_5 -->

[5] Nu warder man ey fangen widh ferska gerning, oc witis honom toligh sak, tha scal heredz nempdh antiggia han wæria eller fella; felles han, gelde aather bondanom thet han staal, oc a XL marker til treskiptis, oc ey liiff miste, oc ey hans boo skiptis; wærs han, wari saklös.

## KrL TjB 6 — TjB, flock 6

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_6 -->

[6] Stiæl man gull, silfuir, reda penninga, hesth, clædhe, wapn, eller huaria handa tiuft thet helzt ær som mera ær æn halff marc, warder fangen widh sanna gerningh och tiufnader j handom taken, han scal bindas oc til tingh föras, och ther witna latha som för ær sagt, oc doom til taka oc han vphengia lata; ligge ogilder for sina gerning, oc ey hans bo skiptes.

## KrL TjB 7 — TjB, flock 7

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_7 -->

[7] Nu wites manne fuldher tiufnader, oc ær ey j handhom takit oc ey meth rætte ransakan j hans hwsom funnet them som han ægher swara fore, oc ey laghlica leeth a hender honom, tha scal heredhz nempd han antiggia wæria eller fella; fella the han, gelde ather bondanom thet han miste, och a XL mark til treskiptis, och ey liiff miste, oc ey hans bo skiptes; wæria the han, wari saklös.

## KrL TjB 8 — TjB, flock 8

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_8 -->

[8] Stiel man III öra och minna æn halff marc, warder faangen meth oc j handom takit, then scal bindas oc til ting föras meth tiufnade, oc ther mæta lata; han scal sökias meth XII mannom, oc swæria han ther sannan ath wara; tha æger heredzhöffdinge aff honom hwd döma oc baaden öron.

## KrL TjB 9 — TjB, flock 9

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_9 -->

[9] Nu warder han ey faangen widher oc ey j handom takit, kæris thet til hans, wæri sik meth XII manna edhe, eller gelde aather thet han stal, oc a IX mark til treskiptis. §.1. Ey maa han hengia for minna æn half marc, och ey bakbindas, wtan bindes hender for honom.

## KrL TjB 10 — TjB, flock 10

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_10 -->

[10] Nu stiel man twa öra oc minna æn III öra, miste hudh oc annat örath; han scal witnas meth VI mannom. Vites honom thet oc warder ey faangen meth, wæri sik meth IX manna edhe, eller gelde aather thet han stal, oc a VI mark til treskiptes.

## KrL TjB 11 — TjB, flock 11

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_11 -->

[11] Nu stiel man minna æn twa öra, kiidh, laamb, griis, gaas eller hwaria handa thet helzt ær som minna ær wært æn twa öra, warder takin wider oc witnader meth twem mannom malsegendenom tridia, tha scal han bindas widh gaard eller stok oc hwdh mista. Vithes honom thet, oc warder ey faangin meth, wæri sik meth VI manna ede, eller gelde ather thet han stal oc a III marc til treskiptis. §.1. Æ hwat man stiell theth haluan öre ær wært eller minne, warder ey faangen widher, dyli meth triggia manna edhe, eller böte VI öra malsegandenom; thet hether snattara boot.

## KrL TjB 12 — TjB, flock 12

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_12 -->

[12] Hwar som fangar rættan tiuff oc slæpper honom för æn han lagh wnnen ær, böte XL marc. §.1. Varder oc tiufuer laghwnnen, tha takis ey lösn fore han wtan vphengis. Dyrfuis nokor siden lösn fore han taka, böte XL marc konungs eensak; eller slæpper han tiufue onæpstom, böte XL marc.

## KrL TjB 13 — TjB, flock 13

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_13 -->

[13] Uardher stulit aff bonda, tha scal han thet fore sinom grannom lysa hwat han hauer mist. Nw haffuer han waan a hwart thet ær kommit, tha scal han tith fara meth fyrom mannom, oc bedhas laghlica ath ranzaka; tha maa ey honom ransakan sönias. Tha sculu the twa men til taka, hwar thera sin; tha scal han sigia, som ranzsakan bedis, hwat han hauer mist eller huilkit; tha scal hin segia hwat jnne ær fore them; tha sculu the lössgiordade jn ganga, oc swa ranzsaka ath bonden haui ey waada aff them. Ær thet ther jnne som stulit ær aff honom, tha scal man skoda æn windögha ær a wægh swa stort, ath tolket maatte jnkastas at, oc tiufnader ligger ey fielader, eller ær glugger wndi syll ath tolkit maatte jngaanga ath; tha ægher bonde witzord ath wæria sik meth XII manna ede. Ær ey windögha til, tha æghe han ey witzordh. §.1. Sön han honom ranzsakan, hæte wiidh III mark; tha æghir waarder offuer dwrom haldas, oc bonde scal budkaffla vpskæra oc nesta grannom tith stæmpna. Nw komber bonden aather meth sinom grannom, tha stander hin fore meth wigh oc wærn; faar han draap eller saar som fore standher meth wæriande handh, wari ogilt; faa the draap eller saar som til koma, wari thet tuegilt. Nw bryta the hans dör, oc gaanga jn oc ranzaka, hittis ther then tiufnader the epter leeta, tha mogha the han taka oc til tingh föra, oc stande ther then ræt som för ær sagt; hitta the engte thet the ranzsaka epter, wari tha saklös fore the sculd honom giffs men the ther engte hitto, oc then böte III mark som ranzsakade for hwsbrotet, oc the waren alle saklöse som til waaro stemde. §.2. Læstom hwsom ægher bonde waarda oc ey olæstom; vaarde oc hwar them hwsom som han hauer laass oc nykil at.

## KrL TjB 14 — TjB, flock 14

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_14 -->

[14] Far man heem ath androm meth lagh kallado tinge eller leetzn oc raanzakan, stander bonde geen meth wapnom oc wil ey hws vplata oc ey böter frambiuda, tha scal bonda halda mædhan vplæsis; gör han nokra gerning a nokon man, tha ær thet j twebotom, oc alt thet ogilt han faar, huat thet ær heldir baardagi, sar eller bani.

## KrL TjB 15 — TjB, flock 15

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_15 -->

[15] Köper man aff manne fæ, [hwat helder] hofuat eller klöfuat, æ hwaria handa thet helzt ær, thet scal alt meth wiin oc witne köpas. Then som win scal wara, scal wara bolfaster man oc jnlendzsker j thy lande köpit görs j, oc waarda ath thet ræth fangit ær som han wingar honom. Ther sculu nærwara ath minzsto twe bolfaste men, som withna ath thet köp giordes. §.1. Giorth gul oc sylfuer oc annan göran malm, skæpt wapn, scuren clæde, læst hws oc dorath, scal man meth win oc witne köpa som för ær sagt. Tagher handom ær saman takit, waarth oc wingat, tha ær laghlica köpt.

## KrL TjB 16 — TjB, flock 16

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_16 -->

[16] Klandar nokor fore androm hofuat fæ eller klöfuat, gull, sylffuir, wapn eller bo penninga, eller huaria handa thet helzt ær, sigher siith wara, tha ægher then witzordh j handom hauir witha til heemfödo æn thet qwikt ær, til heemgerdh æn thet döth ær. §.1. Ær thet halff marc wært eller mera, wæri thet meth XII manna edhe; orkar han baade witnom oc ede, wari saklös; feldz han ath witnom oc ede, gifui wt thet clandat ær, oc a XL mark til treskiptis. Ær thet III öra wært oc minna æn half marc, wæri thet meth twem witnom oc XII manna edhe; feldz han ath ede, gifui wth thet clandath ær, oc a IX marc til treskiptis. Ær thet twa öra oc minna æn III öra wært, wæri thet til sin meth tueggia manna witnom oc VI manna ede, eller late wth thet clandat ær, oc a sæx marc. Ær thet mera æn öre oc minna æn twa öra, wæri thet meth tweggia manna witnom och triggia manna edhe; feldz han ath edhe, giffui wth thet clandat ær, oc a III mark til treskiptis. Ær thet minna wært æn öre, wæri thet meth tweggia manna witnom oc sielffsins edhe; orkar han ey witnom, gifui wth thet clandat ær, oc a sæx öra eensak malsegandens.

## KrL TjB 17 — TjB, flock 17

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_17 -->

[17] Nu griper then til leedzn som j handom hauer, segir sik köpt haua eller wædsæth, leegho eller laane takit, eller meth lysningom vptakit, oc sigher sina hemuld wita; ther sculu twe bolfaste men j tak fore ganga; tha scal han sinom hemuls manne oc sino witne fore koma jnnan thre wikur æn han ær jnnan heredz; ær han wtan heredz oc wtan landh oc laghsaghu oc tho jnrikis, haffui tha triggia maanada dagh sina hemold fore koma; ær han wtrikis, tha kome sina hemuldh fore jnnan nath oc aar. Komber man sinom hemulsmanne fore j tessom thimom nw æru sagde, wari saklös, oc then swari sakum som til ær leeth.

## KrL TjB 18 — TjB, flock 18

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_18 -->

[18] Nempner man sina hemuld, win oc witne, oc komber them ey fram j lagha stempnodaga som nw ær sagth, tha wil han forfaldz witne bæra, tha æru tesse lagha forfal: eth ær thet æn han j sotta sæng ligger, annat æn han j rikesens tienist ær, tridia æn han maa ey koma for sinom owinom, fierda æn han hawer eldh högre æn haua torff, fæmpta æn han kan wthrikis wara farin; tha scal han thet wita meth twem boolfastom mannom æn han til nokra tessa forfalla gripa kan. Komber han hemols manne fram, tha waarde han baadhe leedho oc liufuo, oc then wari saklös fraan sik gither leeth.

## KrL TjB 19 — TjB, flock 19

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_19 -->

[19] Gjther han sinom hemuls manne ey fore komit, tha scal han sinom win oc witnom fore koma; sidhan æghir winen sælan fore koma. Komber han fore, tha ær winen saklös; gither han ey sælan fore kommit, tha ægher winen wita ath han war wiin at thy köpe; thet sculu witnis men swæria meth enom sinom ede, ath han war wiin oc the waaro withnismen, bidhner a beggia thera wegna; lathe tha wth thet clandat ær fore honom oc wari saklös, oc winen gelde honom aater meth fullom geldom swa mykit thet wært war som han wingat hafde.

## KrL TjB 20 — TjB, flock 20

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_20 -->

[20] Nu dyl winen, sighir sik ey wingat haua, gither tha then som köpte fylt sin köpwitne meth twem bolfastom mannom som widher thera köp waaro, gaange tha XII manna edh; bidhi sik swa gudh hullan ath thu wast wiin ath tessom heste, eller hwaria handa thet helzt ær, tha jak han köpte, oc tesse waaro witnismen til, oc thy æghir thu mik hemulth halda eller fult fore gelda. Orkar han witnom oc fyller then edhin, lathe wth thet clandat war oc wari saklös, oc gelde honom aather fullom geldom thet han wingat haffde.

## KrL TjB 21 — TjB, flock 21

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_21 -->

[21] Nu æru ey witne til som widh köpit waaro oc winen sculde til ath binda, æghe tha winen witzord dylia meth XII manna edhe ath iak war aldre win ath thy köpe, oc thy ægher iak tik j enge hemwld standa; ganger han then edhin, wari saklös, oc then som ey gath fraan sik leeth, gange tiufft jn til hans, oc gifui wth thet clandat ær, oc a XL marc. Ær thet minna æn halff mark wært, gaange ath sama leetznom, oc böte som för ær sagt j tolkom tiufftom. Vædhsætning scal man meh tholigom sama leetznom fraan sik leedha.

## KrL TjB 22 — TjB, flock 22

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_22 -->

[22] Sjgher then som clandas fore ath han haffuir thet leegt eller laane takit aff nokrom manne eller quinno, tha scal thet j tak koma; komber then som hemula sik til, sighir sik ægha oc honom lænt haua eller leegho saalt, tha haui then byrde sik a bak taker; ganghe tha leetzn jn til hans, oc then wari saklös fraan sik leedhe. Nw sigher then som til ær leeth aldre thet ægha oc aldre honom lænt haua eller leegho saalt, ligge thet til heredznempd.

## KrL TjB 23 — TjB, flock 23

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_23 -->

[23] Nu tags alt saman tiufuer oc tiufnader, tha ægher then som tiufuen togh alt thet tiufuen aatte ther meth sik som hans eghit war, oc hin taki siith aather wtan penninga som mist haffde.

## KrL TjB 24 — TjB, flock 24

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_24 -->

[24] Nu stiel man j kirkio eller kirkio gaarde aff andhrom, eller aff samu kirkio henna gotz eller thet j henna wærio ær, eller bryter kirkio; warder han bar a takin, haffui ey ther mera fridh æn annars stadz ther man meth tiufft takin warder, oc laghbindes til sina sak, oc taki tiuffs ræth som han skyldat hauer, hwaria sak epter sinom brutom. Ær rætter maalsegende fore, raade sinom tiuff; ær ey han til, raadhen tha kirkio wærianda oc soknamen.

## KrL TjB 25 — TjB, flock 25

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_25 -->

[25] Stiel man j annars trægarde æpple eller andra frukt, komber bonden eller hans hion oc taka han ther widh, taki aff honom clæde eller annwr tingh til widhermæles; gither han thet pröfuath meth tweggia manna withnom, tha böte hin III mark oc aather scadan, oc komi ey dwli widh. §.1. Komber draap, saar eller blodwite thera mellan, wari thet twegilt then faar som ægandenom tilhöre, oc alt ogilt hin faar som tilkom.

## KrL TjB 26 — TjB, flock 26

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_26 -->

[26] Hugger man apald nidhir eller annor bærande træ j trægard annars, böte III mark; bryter han green aff bærande træ, böte VI öra om han warder takin widher meth witnom. Nw wændis thet til hans, dyli meth XII manna ede, eller böte som för ær sagt.

## KrL TjB 27 — TjB, flock 27

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_27 -->

[27] Nu ganger man j annars yrta gaard eller kaalgard, stiel löka, yrter eller kaal, warder takin widher, böte III marker oc ather scadan; warder han ey taken widher, dyli meth XII manna ede. §.1. Stiel man ærter, roffuor eller bönor, warder takin widh, böte fore lass eller fore baatzfarm eller fore kliff försl III mark til treskiptis; fore byrde maalsegendenom eensampnom VI öra, vithis thet honom, dyli meth XII manna edhe, eller böte som sagt ær.

## KrL TjB 28 — TjB, flock 28

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_28 -->

[28] Nu stiel man hwmbla w humbla gaardom, j öyom, skæriom eller hwar helzt han wæxer, warder takin widher, binde han oc före till tingh, oc late döma til liff laatz, hwdh ath mista eller limi, epter thy som saken ær til. Vendhes thet til hans, dyli epter thy som saken giffs, eller böthe som för ær sagth.

## KrL TjB 29 — TjB, flock 29

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_29 -->

[29] Stiæl man aff androm fiska aff nætiom, mierdom, krokom, eller aff androm fisketolom, warder takin widher, böte III mark. Stiel han næt eller fisketol, stande tiufs ræth fore, epter thy som thet ær wærth.

## KrL TjB 30 — TjB, flock 30

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_30 -->

[30] Gifuer man androm sak fore bodræt, dyli meth XII manna edhe, eller böte thre marker.

## KrL TjB 31 — TjB, flock 31

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_31 -->

[31] Hwar som man faar laghlica takit sin tiuff, tha scal han anwaardas konungs lænsmanne; slæpper han honom, swari tolka sak fore som bonde sculde swara.

## KrL TjB 32 — TjB, flock 32

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_32 -->

[32] Huar som findh hitter a wægh eller wtan wægh, hwat fynd thet helzt ær, han æger hona lysa a wæghenom wte fore wæghfaranda mannom the honom fölgia eller möta; æru ey the til, tha lyse j næsta by oc fore sinne sokn oc heredz tinge och landztinge. Komber then mist hauer för æn lyst ær, oc sigher til merke oc san iertekne, tha swæri til sin meth twem mannom sielfuir tridi, oc taki siit ather wtan lösn; komber ey then epter som widher kennis jnnan nath oc aar, taki konungen twa luti oc tridiungh then som hitte.

## KrL TjB 33 — TjB, flock 33

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_33 -->

[33] Nu kan then som hitte witne haua ath han laghlica lyst hauer, tha swæri then til sin som tappat hauer meth twem mannom sieluer han tridi, oc taki siit aater, oc tridiung aff fyndh then som hitte, epter thy som metzmen sigia, æ hwat findh ær bætre eller wærre. §.1. Griper man til lysninga witna oc felz ath them, tha böte oc tiuffuer hethe, hwaria boot epter sinom brutom.

## KrL TjB 34 — TjB, flock 34

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_34 -->

[34] Nu hitter man findh wtan heredz, tha scal man hona föra til næsta by oc nider sætia oc lysa lata, fore thy ath engen findh maa aff hærade föras thy som hon war funnen j, för æn wte ær nath oc aar, eller rætter æghande epter komber.

## KrL TjB 35 — TjB, flock 35

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_35 -->

[35] Nu hitter man manz fææ, hæst taman eller skiwt, eller taman wxa, ko, far, geet, eller thet som nytia fææ ær, thet ægher ægenden til sin swæria meth twem mannom sieluir tridi, oc taki sidan sith aather wtan lösn, oc hin göri sik wrtiufua meth lysninga witnom. §.1. Mædh heste, horse, wxa maa man yrkia oc andra sina tarfuer göra, oc sin ærande meth fara jnnan heradh oc ey wtan, sidan laghlyst ær a tinge oc lagha doma til takne, ath saklöso til thes rætter æghande komber. Hwar som yrker meth thy eller nokra sina tarfuer gör för æn laghlyst ær, böthe thre mark.

## KrL TjB 36 — TjB, flock 36

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_36 -->

[36] Hitter man strandwrak j salto watne eller fersko, ther rætter æghande ær ey nær eller hans budh, oc weet ey hwart hans ær kommit; lyser han laghlica, tha æghir han tridiung som hitte, oc æghanden twa luti; komber then som mist hauir meth sannom jerteeknom oc tueggia manna witnom, taki siit ather; komber han ey jnnan nath oc aar, tha taki konnunger twa luti. §.1. Hitter man butn findh oc lyser laghlica, tha æghir han halua findh; komber engen then som widerkænnis laglica som för ær sagt, tha æghe konunger halfft widh han.

## KrL TjB 37 — TjB, flock 37

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_37 -->

[37] Alla stadi man find hitter, tha scal han sik wrtiufua göra först meth lysninga witnom, oc sidan swæri then til sin som mist hauir meth twem mannom sieluir tridi, oc taki swa siith aathir. §.1. Alle the godze hielpa wndan elde eller aff siö eller fore hær, wari man swa myklo bætre, oc taki swa mykit aff thy godze som æghenden wil honom wnna.

## KrL TjB 38 — TjB, flock 38

<!-- passage: lag:kristoffers_landslag_flockar_direkt_hamtade_fran_mel:krl_tjb_38 -->

[38] Nu taker noker man wtan laan eller leego hest eller annars manz skiut, aaker eller ridher eller gör nokra handa auerkan meth thy han takit hauer; komber rætter ægende epter oc faangar alt saman, tha æghir han til ting föras, oc haui sidan waald huat han wil helder winna han til tiufs eller til raansman epter thy som lagh sigia. Amen.